Ikke et øje var tørt, da Khaldoun Kasem Zaher en sommerdag i 2017 blev genforenet med sin hustru og fire børn i Københavns Lufthavn efter to års adskillelse. Børnene, der i dag er mellem 8 og 21 år, blev modtaget med gaver og små viftende dannebrogsflag i ankomsthallen.
Velkomstkomitéen bestod ud over Khaldoun Kasem Zaher også af Jens Kjeldskov Jensen og sønnen Christian Engelhardt Kjeldskov, der driver virksomheden Made in Denmark i Bjæverskov syd for Køge. Firmaet er en familievirksomhed, der blander og pakker krydderier og fremstiller færdigmad til de store kæder i detailhandlen.
En varm sommerdag tre år senere er der en lille tåre i øjenkrogen, når den 48-årige palæstinenser fra Syrien fortæller om genforeningen med sin familie. Han er taknemmelig over, at hans chefer engagerede sig i familiesammenføringen og hjalp ham med det forudgående papirarbejde.
Khaldoun Kasem Zaher, der er palæstinenser fra Syrien, kom til Danmark i 2015 efter en flugt over Middelhavet og havnede ved en tilfældighed i Danmark. En måned efter at han blev udsluset fra asylcenteret til Roskilde Kommune, kom han i praktik og senere i job med løntilskud på Made in Denmark. Han har været fastansat på almindelige vilkår i knap tre år og tjener lidt mere end mindstelønnen.
Den 29-årige syriske kurder Rudar Ezadin var murer i Syrien og flygtede til Danmark i 2017. Han er gift med en syrisk kurdisk kvinde, der er ved at uddanne sig til social- og sundhedsassistent. Parret har en datter på fem år og en søn på halvandet år.
De to mænd passer robot- og computerstyrede maskiner i de 1200 kvadratmeter store produktionslokaler. Maskinerne fremstiller blandt andet dip-saucer til chips og færdigretter som frikadeller, risotto og falafel. Det hører også med til deres job at sørge for rengøring af maskiner og lettere reparationer. De tager så meget del i virksomheden, at Khaldoun Kasem Zahers hustru har været med til udvikle smagen i en af virksomhedens falafelretter.
En ny rapport fra tænketanken Danmarks Videnscenter for Integration viser, som omtalt i Kristeligt Dagblad i går, at kun hver anden af de syriske mænd og 17 procent af de syriske kvinder, der kom til Danmark i 2015, er i arbejde, og at kommunernes succes med at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet varierer meget.
Roskilde er en af de kommuner, der har haft held med integrationen. Det er lykkedes at skaffe job til 7 ud 10 syriske mænd, der kom til Danmark for fem år siden.
Ifølge Made in Denmarks direktør Jens Kjeldskov Jensen har samarbejdet med kommunen været godt. Kommunens jobkonsulent har prioriteret at finde en varig ansættelse til de to syrere og har stillet tolk og rådgivning til rådighed, når det var nødvendigt.
Virksomheden i Bjæverskov har haft flere flygtninge i praktik, og ikke alle er faldet til.
”Flygtninge er lige så forskellige som alle andre, og nogle har ikke kunne lide arbejdet, men Khaldoun og Rudar har fra starten været meget motiverede for at lære nyt. De er myreflittige. De møder til tiden og siger aldrig nej, hvis der er brug for overarbejde. De går uopfordret i gang med opgaverne, og vi får virkelig noget igen ved at vise dem tillid. Vi er også deres mentorer. Vi hjælper, hvis de har svært ved at navigere i det danske system for eksempel i forhold til opholdstilladelse eller ansøgning om kørekort. De får fri, hvis de skal til et møde på kommunen. Det menneskelige engagement er afgørende, hvis ansættelse af flygtninge skal fungere,” siger Jens Kjeldskov Jensen.
For den danske arbejdsgiver har de to syreres manglende danskkundskaber været den største udfordring. De har svært ved at forstå komplekse beskeder, og virksomheden har valgt at oversætte vigtige dokumenter om for eksempel hygiejne til arabisk.
”Men efterhånden forstår de alt i produktionen og har lært at udfylde papirer i forbindelse med produktionsprocessen korrekt,” fortæller direktøren.
Over kaffe og chokoladekage i virksomhedens mødelokale fortæller Khaldoun Kasem Zaher og Rudar Ezadin om deres erfaringer med det danske arbejdsmarked via en arabisk tolk.
Khaldoun Kasem Zaher er uddannet maskinarbejder og arbejdede som driftsleder i den syriske afdeling af den internationale fødevaregigant Nestlé, da borgerkrigen i Syrien brød ud.
Familien boede lidt uden for Damaskus og havde hus og bil og en relativ høj levestandard.
Men da Nestlé-fabrikken blev bombet, og Khaldoun følte sig truet på livet, fordi palæstinenserne blev klemt mellem præsident Bashar al-Assads hær og Islamisk Stat, besluttede han at flygte.
”Inden krigen havde jeg aldrig tænkt på at forlade Syrien. Som palæstinensere har vi drømt om at komme tilbage til Palæstina, men jeg havde aldrig forestillet mig at skulle bo i et helt andet land så langt væk. Her har jeg måttet begynde helt forfra. Jeg er 48 år og tror ikke, at det er realistisk at få en anden type job. Jeg er heldig, at jeg er havnet her hos Jens og Christian. De behandler mig godt, og vi får meget ansvar,” siger Khaldoun Kasem Zaher, der understreger, at han siden ankomsten til Danmark har satset på at blive selvforsørgende.
”Det er kun, hvis man er gammel og syg, at det er i orden ikke at arbejde. Det er vigtigt at tjene sine egne penge – og vigtigt, at jeg på den måde er en god rollemodel for mine børn,” siger Khaldoun Kasem Zaher.
Den uddannede murer Rudar Ezadin flygtede også på grund af krigen og den politiske undertrykkelse af kurderne i Syrien.
”Som kurdere var vi glemt i Syrien, og mange fik ikke ordentlig skolegang. Jeg har for eksempel kun gået ganske få år i skole og læser ikke det arabiske alfabet, men kun det latinske. Mange har heller ikke papir på statsborgerskab. Det er syrernes måde at undertrykke os kurdere på,” siger Rudar Ezadin, der også betegner det som ”utrolig heldigt”, at han har fået et fast job hos Made in Denmark.
”Her i Danmark er arbejdsforholdene meget bedre. Der er faste arbejdstider, og jobbet er ikke så fysisk hårdt,” fortæller Rudar Ezadin.
På lang sigt vil han gerne videreuddanne sig som for eksempel håndværker. Men han erkender, at den sparsomme skolegang kan gøre det svært.
De to syrere er troende muslimer. De beder fem gange om dagen og faster under ramadanen, og udøvelsen af religion på arbejdspladsen er ifølge direktør Jens Kjeldskov Jensen ikke noget problem. De beder i personalerummet. Under ramadanen er de lidt mere trætte end normalt, men de passer deres arbejde.
En kollega, den 32-årige produktudvikler Didde Christensen, oplever også forholdet til Khaldoun og Rudar som uproblematisk, om end sproget sætter en grænse for det kollegiale samvær.
”De er rigtig søde, men det er klart, at det er svært at have mere nuancerede samtaler,” siger Didde Christensen.
Selvom de to mænd er faldet godt til på virksomheden i Bjæverskov, er livet i Danmark ikke kun en dans på roser. Rudar Ezadins økonomi er anstrengt, fordi han skal forsørge sin kone og to børn på en indkomst. Khaldoun Kasem Zahers familie har det bedre økonomisk, fordi den ældste datter er under uddannelse som social- og sundhedsassistent og kan tage vagter inden for sit fag, mens en 18-årig datter, der går på HF, arbejder i Aldi i sin fritid. De to døtres indtægter kommer hele familien til gavn.
En af de største udfordringer er stadig sproget. De to syrere har gået på sprogskole, men de har holdt mange pauser på grund af deres arbejde. Deres dansk er tilstrækkeligt til, at de kan fungere på arbejdspladsen, men i hverdagen har de svært ved at kommunikere med danskere.
Det har også været frustrende for Khaldoun Kasem Zahers 38-årige hustru at have været i praktik fem gange, uden at det har ført til et job.
”Det duer ikke at blive sendt i praktik, hvis ikke praktik kan føre til et job,” siger han.
Det ubetinget mest vanskelige ved livet i Danmark er usikkerheden, fordi de to flygtninge har en tidsbegrænset opholdstilladelse på fire år.
”Det er svært at planlægge fremtiden, når vi ikke ved, om vi kan blive her,” siger Khaldoun Kasem Zaher.
I hverdagen møder de hjælpsomhed blandt danskerne, men de synes, at det er svært at høre politikere tale om indvandrere og flygtninge.
”De taler kun om flygtninge som et problem. Men jeg skelner mellem den politiske retorik, og så den hjælpsomhed, jeg møder hos danskerne,” fortæller Khaldoun Kasem Zaher.
De to syrere håber begge på en fremtid i Danmark.
”Jeg flygtede fra militærtjeneste i præsident Assads hær og kan ikke vende tilbage. Om fem år håber jeg stadig, at min familie lever i tryghed i Danmark. Mine børn skal være danskere,” siger Rudar Ezadin.
Og Khaldoun Kasem Zaher tilføjer:
”Min yngste dreng på otte år kan ikke huske, hvordan det var i Syrien, og når jeg taler om muligheden for at tage tilbage, slår han mig for sjov og siger, at vi skal blive i Danmark. Vi er heldige at bo her, og jeg er taknemmelig over, at danskerne har åbnet deres land for os.”
Direktør Jens Kjeldskov Jensen ser Khaldoun Kasem Zahers og Rudar Ezadins historier som et eksempel på, at integration ikke behøver at være så svært:
”Det handler om at give flygtninge et arbejde, de kan udføre, og om at udvise respekt. Vi har til gengæld fået to superloyale medarbejdere.”