Prøv avisen

Øget fokus på talesprog hjælper svage elever

Op til 15 procent af alle skoleelever har sproglige vanskeligheder, men hvis forældre, pædagoger og lærere arbejder systematisk med at styrke børnenes ordforråd og formuleringsevner, gør det ikke kun børnene til bedre læsere, det styrker dem i alle skolefag. Foto: NIcholas Cho Meier/Ritzau Scanpix

Tidlige, målrettede indsatser for at forbedre børns mundtlige sprog styrker børnene i alle skolefag, viser ny rapport. Ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) er der brug for at lære især indvandrerfamilier mere om vigtigheden af at tale sammen

Samtale fremmer forståelsen. Det er både en fast vending i sproget og et gammelt reklameslogan for mobiltelefoni. Ifølge en forskningskortlægning fra TrygFondens Børneforskningscenter under Aarhus Universitet, som offentliggøres i dag, er det også en vigtig opskrift på at få flere børn til at lykkes i skolen.

Op til 15 procent af alle skoleelever har sproglige vanskeligheder, men hvis forældre, pædagoger og lærere arbejder systematisk med at styrke børnenes ordforråd og formuleringsevner, gør det ikke kun børnene til bedre læsere, det styrker dem i alle skolefag, siger Dorthe Bleses, professor i lingvistik ved Aarhus Universitet og en af rapportens fire forfattere.

”Vi har godt vidst, at talesprog er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Men også i skolens andre fag gælder det, at dét at have et stærkt talesprog er vigtigt for at kunne følge med og forstå, hvad der foregår i timerne,” siger hun.

Derfor har forskerne foretaget en omfattende kortlægning af, hvad der findes af indsatser, som lærere og pædagoger i folkeskolen kan anvende for at styrke talesproget. Og de konkluderer, at alle undersøgte indsatser virker, hvad enten det er digitale hjælpemidler, grafiske illustrationer, direkte instruktion eller højtlæsning.

”Vi kan tydeligt se, at systematisk arbejde med fokus på børnenes talesprog kan øge deres kompetencer. For eksempel er effekten af højtlæsning meget veldokumenteret. Men der findes en hel række indsatser, som for eksempel hjælper børnene med at organisere og visualisere begreberne, så de kan danne sig et godt talesprog,” siger Dorthe Bleses.

Nogle af de børn, rapporten beskriver, har nedarvede indlæringsvanskeligheder. Derudover øger det risikoen for at få problemer, hvis man har anden etnisk baggrund end dansk, eller hvis forældrene kun har en kort uddannelse. Gør begge dele sig gældende, er risikoen endnu større.

På den baggrund bebuder undervisningsminister Merete Riisager (LA), at der er brug for flere tiltag over for især familier med såkaldt asylmigrant-baggrund. Det betyder, at de stammer fra tredjeverdenslande.

”Det at komme fra et hjem med to sprog er ikke i sig selv et problem, hvis der er et aktivt læringsmiljø og en sproglig interaktion i familien. Men i forhold til børn med asylmigrantbaggrund er der brug for at styrke førskolekompetencerne, hvis vi skal mindske det faglige gab, der er til de andre elever. Derfor skal vi blive bedre til at forklare forældrene, hvad der skal til,” siger ministeren.

Merete Riisager nævner som eksempel, at der i regeringens ghettoplan er indført sprogprøver i 0. klasse og en praksis med, at børn, der afslører utilstrækkelige sproglige forudsætninger, får en sprogkuffert med hjem. Kufferten rummer materialer, som lægger op til samtale på såvel modersmålet som på dansk. Ministeren ønsker lignende tiltag indført i daginstitutioner.

”Det er vigtigt, at vi får sendt signaler fra daginstitutioner og skoler om, at vi forventer, at man som forældre forbereder sig til skolen ved at tale sammen, synge sammen og læse sammen med barnet,” siger Merete Riisager, som betoner, at dette er forventningen til alle, uanset hvor de kommer fra.

Ud over forældrenes indsats vil også et mere systematisk arbejde i daginstitution og skole kunne trække flere elever i den rigtige retning, siger Dorthe Bleses, som vurderer, at øget efteruddannelse og flere undervisningsmaterialer med særligt fokus på talesprog kunne gavne.

Hun understreger samtidig, at arbejdet med at styrke talesprog dårligt kan begynde for tidligt. Derfor er hun uenig med børneforskeren Thomas Gitz-Johansen, som for nylig her i avisen frarådede fokus på læring i vuggestuen.

”Vi har også afprøvet en indsats i vuggestuer, som hjælper pædagoger med at styrke børnenes sprog ved at skabe understøttende og egagerende læringsmiljøer for børnene i aktiviteter, leg og dagligdagsrutiner. Den viste, at børnenes kompetencer inden for sprog og matematisk forståelse blev forøget med mellem 30 og 80 procent ekstra læring i løbet af de 20 uger”, siger Dorthe Bleses.

Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, er enig i, at hverken forældre eller pædagoger kan begynde for tidligt med at lære børn begreber.

Men både i daginstitutioner og i de første skoleår er det samtidig vigtigt, at voksne ikke gør alt til ét stort læringsprojekt:

”Det er vigtigt, at børns sprog bliver udviklet på alle måder. Derfor kan det være fint med særlige indsatser for at understøtte den sproglige udvikling. Men det er også vigtigt at vide, at en af de bedste metoder til at forberede børn til fremtiden er at give dem lov til at være børn – at lege og danne deres egne sociale relationer i rammer, som de voksne ikke har ansvaret for. Derfor stiller det høje faglige krav til pædagoger og lærere at kunne finde den rette balance imellem pædagogiske indsatser og uforstyrret leg.”