Sophie Hæstorp Andersen: Vi vil give noget tilbage til resten af landet
Foto: Pressefoto
Der findes ikke én københavner. For eksempel griner mine børn, der er vokset op på Vesterbro, af dem, der bor på Amager. Og dem, der bor på Amager, sikkert omvendt. I København er man fra en bydel. Man er fra Østerbro eller Husum, Nordvest eller Valby. Enhver bydel har sit unikke særpræg, men der er en overordnet københavnerånd. Det er ikke for ingenting, at København er stærk på den grønne omstilling og er gået foran med affaldssortering, fjernvarme og cyklisme. Københavnerne er stolte af landets hovedstad og har et ønske om at sætte nye standarder og give noget tilbage – både til resten af landet og resten af verden. Jeg forstår ikke, hvorfor andre har så travlt med at slå på københavnerne – for vi lever både med den gode side og den dårlige side af byen. Vi kommer hinanden ved. Vi rynker heller ikke på næsen af dem, der kommer ind med firetoget, en stor del af københavnerne er jo fra Jylland. Alle er velkomne, og det er vi stolte af.
Sophie Hæstorp Andersen, overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Københavns Kommune. Kommer fra Gladsaxe, bor på Vesterbro.
Steen Hildebrandt: Der er noget med tempoet i København
Københavnere er lige så forskellige som os andre. Men en rigtig københavner er født og opvokset her og har haft sin barndom i gaderne. Selv flyttede jeg først hertil i 2013, og det endda til Frederiksberg, og forskellen på København og Frederiksberg er jo en historie i sig selv. Der er noget med tempoet, friskheden i København. Jeg tror, mange af os jyder vil tolke det som et udtryk for, at københavnere er mere overfladiske. Det bør man dog være forsigtig med at sige, for i de fleste tilfælde er det forkert. Men mange jyder har nok en forestilling om, at københavnerne ser ned på dem. At man kan blive afsløret i at være kommet ind med firetoget, fordi man taler anderledes, måske går lidt umoderne klædt eller ikke når at opfatte alt, fordi det går så hurtigt. Men hvis en japaner fra Tokyo kom til København, ville han nok tænke, at det her er en meget lille by, nærmest en landsby. Med en dronning på et lille slot midt i byen.
Steen Hildebrandt, professor emeritus i ledelse ved Aarhus Universitet, kommer fra Sønderjylland, bor på Frederiksberg ved København.
Sargun Oshana: De suser forbi og når det hele
For mig er københavnerne dem, der suser forbi. De afleverer deres børn, de når på arbejde, og de når på café med vennerne om aftenen. De når det hele. Jeg har i alt boet i København i omkring otte år, og på en måde føler jeg mig som københavner, men min jyske accent afslører mig altid, og i respekt for både Hørning, hvor jeg kommer fra, og for dem, der er opvokset her i København, tror jeg ikke, jeg helt kan tillade mig at kalde mig københavner. Hvor man i andre storbyer må kæmpe sig af sted med undergrundsbaner, er København flad, og man kan cykle alle steder hen. Man kan se langt og flytte sig mellem meget forskellige områder på kort tid. Københavnere slapper af i græsset og demonstrerer på pladserne, og skellet mellem fancy byliv og sociale problemer er stort, og tit ser man det hele på én gang det samme sted. Byen bliver mere og mere gentrificeret, og jeg vænner mig aldrig til den kontrast, der er mellem rigdom og fattigdom
Sargun Oshana, teaterchef på Teater Grob på Nørrebro i København. Født i Irak, opvokset i Hørning ved Aarhus. Bor på Frederiksberg ved København.
Louise Jacobsen: Man er nødt til at være rummelig
Man er københavner, hvis man føler sig som københavner. Andre steder kan man have boet der i mange år og stadig blive set på som tilflytter. Sådan er det ikke i København, og historisk set har det jo også været sådan, at mange københavnere ikke var født her. Dødeligheden var stor, så man måtte hente folk ind udefra. Københavnerne er rummelige – det er man nødt til at være på et sted, hvor forskelligheden er så stor. Det er den samme forskellighed, mange forelsker sig i, når de kommer hertil. Menneskehavet omringer en, og man kan forsvinde lidt i det, hvis man har lyst. Der er højt til loftet og en fornemmelse af, at alle er med til at skabe byen. Cykler man langs Søerne i byen, kommer man gennem flere bydele. Bare den cykeltur viser, hvor forskellige kvarterene er, og at hver bydel nærmest har sin egnsdragt. På Vesterbro har man hipster-skæg, på Nørrebro slapper man mere af end på Østerbro, hvor man drikker mere caffe latte.
Louise Jacobsen er chef for Københavns Museum. Født i Rødovre, vokset op i Grønland, bor på Østerbro i København.
Niels Hausgaard: Så stor forskel er der faktisk ikke
Det er ikke byens navn, der afgør identiteten, det er befolkningens tæthed. For du kan stå på Rådhuspladsen og råbe de dummeste ting, som to minutter efter er glemt. Men hvis du hvisker noget nede i Brugsen, her hvor jeg bor, bliver det aldrig glemt. Vi, der er født i tyndtbefolkede områder, reagerer lavmælt og holder os tilbage. Det er ikke, fordi vi er bedre end andre, men fordi vi ikke har behøvet at gøre mere. Ærkekøbenhavnere er nødt til reagere stærkere for at føle sig synlige. De snakker hurtigt og bruger mange ord. Men man skal huske, at forskellen på københavnere og jyder mest af alt er noget, man skal tage som sjov. Så stor forskel er der faktisk ikke, for det er mest lyden og hastigheden, det handler om. Jeg kørte for nylig forbi en flække heroppe, hvor der på skilte langs vejen stod ”Vi hader Brøndby”. Det er dybest set det sjoveste, jeg har set rigtig længe. De hadede Brøndby helt vildt! Mange af dem ved overhovedet ikke, hvor Brøndby ligger.
Niels Hausgaard, sanger, sangskriver og satiriker. Bor i Hundelev i Vendsyssel. Kommer fra Hirtshals.
Jan Nybo Jensen: Det er ikke en homogen by
Der findes ikke én københavner, der findes rigtig mange. Når jeg kommer med toget om morgenen, går jeg forbi caféer og undrer mig over, at der sidder unge mennesker og spiser æg og drikker kaffe. Hvordan kan de få råd til det? Da jeg boede her i 1980’erne, havde vi da ikke råd til den slags. Kontrasten er slående mellem dem og de hjemløse ved Nørreport Station. Vi kan også sommetider se et kultursammenstød på Sølund, som ligger ved Søerne i København midt imellem Nørrebro og Østerbro. De ældre har overordnet det tilfælles, at de kommer fra en generation, hvor man stiller sig tilfreds. Men man kan godt se forskel på dem, der kommer fra mondæne miljøer på Østerbro, og som ved, hvilket serviceniveau de har ret til, og så dem, der kommer fra arbejderkvarterer og måske er lidt mere ydmyge.
Jan Nybo Jensen, chef for plejehjemmet Sølund i København. Bor i Nordsjælland, hvor han kommer fra. Har tidligere boet mange år i København.