Hvem, hvad og hvilken straf? Forstå det enorme retslige maskineri, der afgør Støjbergs skæbne

Hvordan foregår en dansk rigsret? Og hvad koster den egentlig? De spørgsmål - og fem andre - bliver besvaret her

Inger Støjberg (V) efter Venstres gruppemøde, torsdag den 14. januar 2021. Venstre stemte for, at stille partiets Inger Støjberg for en rigsret i sagen fra 2016 om ulovlig adskillelse af alle asylpar, hvor den ene var mindreårig.
Inger Støjberg (V) efter Venstres gruppemøde, torsdag den 14. januar 2021. Venstre stemte for, at stille partiets Inger Støjberg for en rigsret i sagen fra 2016 om ulovlig adskillelse af alle asylpar, hvor den ene var mindreårig. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

En rigsretssag er et ganske sjældent fænomen herhjemme. I 100 år har der kun været ét tilfælde, hvor den helt særlige domstol, Rigsretten, er taget i brug. I hele Danmarkshistorien er det sket i alt fem gange. Nu er Rigsretten igen aktuel som konsekvens af tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks om at adskille par, hvor den ene part var mindreårig, på de danske asylcentre. Et flertal i Folketinget har nu besluttet, at en rigsretssag kan begynde. Her kan du blive klogere på Rigsretten.

Hvad er en rigsretssag?

Rigsretten en institution, der går tilbage til vedtagelsen af Grundloven i 1849. Dengang bestod det danske parlament ikke kun af Folketinget, men også Landstinget, og begge de kamre var samlet under Rigsdagen.

Rigsretten er en domstol, der behandler og afsiger domme mod ministre, der forsømmer deres arbejde med at styre et ministerium eller mistænkes for at gøre noget ulovligt i deres ministerembede. En ministers ansvar står beskrevet i ministeransvarlighedsloven. Forsømmer en minister sit ansvar, er der forskellige mulige konsekvenser. Der kan laves en kommissionsundersøgelse, vedkommende kan få en næse af Folketinget eller miste opbakning fra støttepartier og blive væltet. En minister kan også væltes ved mistillidskvotum. Men som yderste konsekvens kan Folketinget beslutte at rejse en rigsretssag som i tilfældet med Inger Støjberg.

Hvordan foregår en rigsretssag?

En rigsretssag kræver, at et flertal i Folketinget beslutter, at der rejses en rigsretssag mod en minister. Når det er sket, indledes en proces, hvor Udvalget for Forretningsordenen formulerer en såkaldt betænkning og en indstilling, som herefter skal behandles to gange i Folketingssalen, og først da er rigsretssagen en realitet, og Rigsretten kan samles og begynde sit arbejde.

Det vil formentlig ske i begyndelsen af februar, hvor Folketinget vil beslutte, hvem der skal fungere som anklagere, og hvordan anklageskriftet skal lyde. Folketingets formand vil herefter orientere Højesterets præsident, som jævnfør rigsretsloven straks skal gå i gang med at forberede sagen. Samtidig skal den anklagede vælge sin forsvarer.

Hvem sidder i Rigsretten?

En rigsret består af op til 30 personer - foruden anklagere, forsvarere og lignende. Den ene halvdel består af de meste erfarne højesteretsdommere - der er 18 i alt - og et tilsvarende antal medlemmer er udpeget af Folketingets partier. De politisk udpegede medlemmer må ikke sidde i Folketinget og kan reelt være medlemmer i mange år uden at komme på arbejde i denne funktion. Derfor kan arbejdsdagen for de 15 politiske rigsretsmedlemmer, der eksempelvis tæller Christian Langballe (DF), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Karen Rønde (V), snart ændre sig radikalt. De må nemlig rydde kalenderen, når de skal bidrage med politisk sagkundskab i rigsretssagen.

Det er altså et temmeligt stort maskineri, der sættes i værk. De 30 medlemmer skal i fællesskab også tage stilling til, om nogle af dommerne er inhabile i sagen. I så fald er der allerede to suppleanter klar til hver af de politisk udvalgte dommerne.

Hvordan foregår rigsretssagen?

I sagen mod Inger Støjberg har der allerede været gennemført en Instrukskommission med et stort arbejde bag sig og en konklusion på mange tusinde sider. Men rigsretssagen starter sådan set helt forfra. Rigsretten, altså de op til 30 dommere, skal indkalde alle relevante vidner og afhøre dem igen. Dommerne kan dog godt anvende tidligere vidneudsagn som “forehold” - for eksempel i tilfælde af, at et vidne modsiger sig selv i den nye retssag sammenlignet med tidligere vidneudsagn.

Hvor lang tid tager en rigsretssag?

Højesteret rydder kalenderen for at arbejde med rigsretssagen. Den seneste rigsretssag, der blev enden på Tamilsagen mod Erik Ninn-Hansen (K), som sluttede i 1995, varede i to år. Så lang tid behøver den aktuelle sag ikke at vare, mener højesteretspræsident Thomas Rørdam, der også er udpeget som formand for Rigsretten. Det kan snarere handle om nogle måneder, vurderer han.

Hvad kan straffen blive?

Det er Folketinget, der på baggrund af rigsretssagen beslutter, om der skal rejses tiltale mod den anklagede. Folketingsmedlemmer har normalt immunitet, men den kan ophæves. Straffen kan både være en bøde og fængselsstraf. Der er rejst tiltale mod en minister fem gange tidligere. Den seneste sag var mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K), som blev idømt fire måneders betinget fængsel for brud på ministeransvarlighedsloven.

Hvad koster en rigsretssag?

Den seneste rigsretssag kostede mellem 50 og 100 millioner kroner. Hver dag løb advokatudgifterne op i 125.000 kroner, ligesom dommere blev indlogeret på hoteller, og afhøringer skulle båndes og transskriberes. Den aktuelle sag vurderes til at kunne ende på 100 millioner kroner, måske mere.

I USA står præsident Donald Trump over for en rigsretssag. Er det samme proces?

I USA kan en rigsretssag give Kongressen mulighed for at fjerne en præsident fra magten. Selvom navnet er det samme, er der tale om en anden type proces. Først skal et simpelt flertal i Repræsentanternes Hus stemme for en rigsretssag. Derefter føres sagen i Senatet, hvor medlemmerne fungerer som både anklagere og jury, der afgør skyldsspørgsmålet. Præsidenten afsættes kun, hvis mindst to tredjedele af de 100 senatorer er enige om at kende ham eller hende skyldig.

Kilder: Folketinget, DR og Politiken.