Sådan foregår et folketingsvalg

Hvem kan stemme i Danmark, hvad er en stemmeseddel, og hvad vil det sige at stemme blankt?

Et barn har sneget sig med ind i stemmeboksen ved et af landets mange valgsteder.
Et barn har sneget sig med ind i stemmeboksen ved et af landets mange valgsteder. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix.

I Danmark skal der ifølge Grundloven være folketingsvalg mindst én gang hvert fjerde år.

Alle danske statsborgere, der er fyldt 18 år, har mulighed for at stemme ved et folketingsvalg. Når valgdagen nærmer sig, modtager alle stemmeberettigede et valgkort med posten, som fortæller, hvor og hvornår man kan stemme. Det foregår som regel på folkeskoler, rådhuse og i andre offentlige bygninger. På selve valgdagen får man valgkortet byttet til en stemmeseddel med alle partiernes og kandidaternes navne.

Så går man ind i et lille rum med forhæng for, så man anonymt kan sætte sit kryds på stemmesedlen. Man kan enten stemme på en bestemt person eller på et helt parti.

Ved man ikke, hvad man vil stemme på, kan man stemme blankt. Stemmen vil ikke have nogen betydning for valgresultatet, men man viser, at man alligevel interesserer sig for demokratiet i Danmark. Er man som vælger bortrejst, indlagt, eller på anden måde forhindret i at stemme, har man i stedet mulighed for brevstemning.

Om aftenen, når alle har stemt, tælles stemmerne op. Det sker efter en metode, der garanterer at det går retfærdigt til, og at partierne får pladser i Folketinget i forhold til, hvor mange stemmer de har fået i hele landet.

GRAFIK: VALG FOR BEGYNDERE - klik på ikonerne og bliv klogere