I det 19. århundrede erklærede vi sælerne krig.
Sælerne åd fisk og generede fiskeriet. Derfor blev de udnævnt til skadedyr, der skulle udryddes. Og fra 1889 til 1927 udbetalte staten skydepræmier til jægere, der nedlagde sæler.
Sådan gjorde man dengang. Ulv og vildsvin var for længst udryddet, og hjorte-arterne, der åd træer og afgrøder, var skudt i bund. Krondyret blev udryddet på Øerne og Bornholm og overlevede kun på et hængende hår i Jylland.
For sælerne gik det også hurtigt ned ad bakke. Den store gråsæl, hvor hannerne vejer op til 300 kilo (det samme som en voksen brun bjørn), var den almindeligste sæl i Danmark frem til omkring 1850. Men i 1900 var den i praksis udryddet efter 50 års forfølgelse. Den spættede sæl, som med en maksimal vægt på 130 kilo vejer under det halve af gråsælen, klarede sig bedre. Der var stadig mange spættede sæler i de danske farvande omkring år 1900.
Men den spættede sæl blev også forfulgt nådesløst som skadedyr frem til 1929, og herefter var der jagttid på sæler helt frem til og med 1976, hvor der kun var cirka 2000 sæler tilbage. Frem til 1950 havde sælerne ingen egnede steder, hvor de kunne være i fred for jagt og forstyrrelser. I 1951 blev der oprettet et sælreservat ved den lille ø Hesselø i det sydlige Kattegat, nord for Hundested. I 1977 blev sælerne totalfredet, og fra 1979 til 1984 blev der etableret 10 nye sælreservater på egnede steder spredt i de danske farvande. I reservaterne kunne sælerne raste og yngle i fred.
LÆS OGSÅ: Naturfond skal redde truede arter
Det hjalp. I 1986 udgav forskeren Ebbe Bøgebjerg fra Vildtbiologisk Station på Kalø en opsigtsvækkende rapport om den spættede sæl i Danmark. Konklusionen var, at bestanden af sæler var mere end fordoblet fra cirka 2000 i 1976 til over 4000 i 1984. Bøgebjerg vurderede, at den samlede effekt af fredning og reservater ville føre til yderligere en firedobling af bestanden inden årtusindskiftet, så der ville være omkring 16.000 sæler i Danmark i år 2000.
Sådan kom det dog ikke helt til at gå. Frem til 1987 voksede bestanden endnu hurtigere end forventet til over 8000 sæler. Men i 1988 døde omkring 40 procent af sælerne. Mange troede, at det var en følge af forurening, men det viste sig hurtigt, at der var tale om en smitsom virussygdom den såkaldte sælpest.
Efter syv år, i 1995, var bestanden atter oppe på over 8000, og den nåede cirka 11.000 i 2002, hvor sælpesten slog til igen. Denne gang døde kun 20 procent af sælerne, og siden har der ikke være sælpest i Danmark. Her i 2014 er bestanden formentlig i nærheden af de 16.000, som vi ikke nåede op på i 2000 på grund af sælpesten.
I hele det 20. århundrede var den store gråsæl reduceret til en yderst sjælden strejfgæst i de danske farvande. Den overlevede i lavt tal langt inde i Østersøen, nordpå langs de svenske og norske klippekyster og i større tal omkring De Britiske Øer. Men mod slutningen af det 20. århundrede blev der set flere og flere gråsæler i danske farvande.
I 2003 blev der for første gang i over 100 år konstateret ynglende gråsæl. Det var på Rødsand syd for Lolland, hvor gråsælen nu har en stabil ynglebestand.
I de seneste år er gråsælen søgt til Bornholm, hvor den raster og yngler på skærene omkring Ertholmene. I 2013 holdt ikke mindre end 300-400 gråsæler til på klipperne. I Vadehavet er der også kommet flere gråsæler, og her ynglede den store sæl for første gang i mere end 100 år i 2007. Man regner med, at der var mindst 500 gråsæler i de danske farvande i 2013, og at bestanden er stærkt stigende.
Omkring 71 procent eller godt to tredjedele af Jordens overflade er dækket af hav, og fiskeri på vilde fisk er det eneste jægererhverv, der virkelig har en væsentlig økonomisk betydning på verdensplan.
Fiskeriet er koncentreret i bestemte og som regel ret begrænsede lavvandede områder med stor produktion. Som helhed er havet dog ikke særlig produktivt i forhold til landjorden. Derfor er mængden af føde, vi kan hente i havet, ikke alverden, hvis fiskeriet skal være bæredygtigt. Vi henter omkring 70 millioner tons fisk og skaldyr i havet årligt svarende til omkring 10 kilo pr. indbygger årligt.
Løseligt beregnet kan det kun bidrage til at forsyne omkring en tiendedel af Jordens nuværende befolkning med proteiner. Det illustrerer, at menneskeheden med det nuværende befolkningstal langtfra kan leve på Jorden alene som jægere og samlere. I den forstand er Jorden stærkt overbefolket, og det har den været længe. Vi er så mange, at intensivt og højproduktivt landbrug er bydende nødvendigt, for at vi kan få nok at spise. Hvis vi skulle leve alene af indsamling og jagt, kunne vi næppe være mere end et par milliarder mennesker på Jorden. Nu er vi syv milliarder.
LÆS OGSÅ: Danmark har fået en ny fisk
Sælerne æder overvejende fisk. En voksen spættet sæl æder tre-fem kilo fisk om dagen, og en voksen gråsæl sætter fire-seks kilo fisk til livs dagligt. Hvis man sætter gennemsnittet til fire kilo og regner med 15.000 sæler, bliver det til næsten 22.000 tons fisk årligt.
I forhold til landets størrelse og folketal har Danmark et ganske omfattende fiskeri, og vi har været oppe på at fange omkring to procent af verdens havfisk eller omkring 20 gange mere pr. indbygger end gennemsnitligt i andre lande. I de seneste år er landingerne dog blevet mindre, fordi navnlig industrifiskeriet (fisk til foderindustrien) er skrumpet ind.
I 2012 blev der landet 565.00 tons fisk i Danmark: 229.000 tons spisefisk og 336.000 tons industrifisk. 10 år tidligere blev der landet 1.700.000 tons fisk i Danmark: 356.000 tons spisefisk og 1.344.000 tons industrifisk.
Tallene illustrerer, at fangsten er for nedadgående. Imens er sælernes indtag for opadgående i takt med bestandens udvikling.
Selvom sælerne kun æder en mængde fisk, der svarer til 10 procent af de konsumfisk, vi fanger, er der en konflikt mellem fiskeri og natur. Nogle fiskere har fået taget fisk og ødelagt fiskeredskaber af sæler så mange gange, at de har givet op, og nu har fiskeribranchen anmodet regeringen om at vurdere situationen. Det vil regeringen gøre, men miljøministeren har understreget, at sælerne er totalfredede og underlagt international beskyttelse. Fiskere kan dog allerede i dag få dispensation til at regulere bestanden af spættede sæler i nærheden af fiskeredskaber. Men gråsæler er strengere beskyttet, og de må ikke reguleres.
De buttede sæler er populære, og ikke mindst sælunger taler stærkt til vore følelser. Med deres store og sørgmodigt bedende mørke øjne går de små, snehvide og bløde unger af gråsæl og grønlandssæl lige i hjertet. De kaldes ikke for ingenting for babysæler. Og pelsjægernes drab på sådanne sælunger med køller er hjerteskærende. I dag er denne ubæredygtige jagt heldigvis stort set stoppet. Men den følelsesbetonede kampagne mod jagten på sælunger har desværre ført til misforstået modstand mod al sælpels også sælpels fra bæredygtig jagt.
LÆS OGSÅ: Der er en verden af eventyr under vand
Sæler er intelligente og nysgerrige dyr. De fleste holder af at se sæler. Der er noget jovialt over dem, når de ligger på siden på sandbanker og sten, hvor de daser og basker med lufferne. Ude i vandet har de for vane at ledsage vores færden på moler og langs kyster ved jævnligt at hæve deres plumpe, mørkøjede hoveder over bølgerne og svømme med i den retning, vi bevæger os. Jagtfreden har gjort sælerne tillidsfulde, og mange frygter med god grund, at sælerne bliver mere sky og sværere at opleve, hvis der indføres en egentlig jagttid.
Sælernes historie i Danmark er dramatisk fra sælernes holocaust for 100 år siden til fredning, fremgang og sælpestens hærgen i de seneste årtier. På Bornholm, hvor problemerne tilsyneladende er eksploderet efter den seneste tids hurtige tilstrømning af gråsæler, presser fiskerne i særlig grad på for at få lov at begrænse mængden af sæler. Men få, om nogen, ønsker sælerne helt udryddet, og i vore dage er vi lysår fra den holdning, der førte til udryddelseskampagne og udbetaling af skydepræmier 1889- 1927. Sælerne skal være her. I dag er overskriften bæredygtighed og balance.
Alligevel går bølgerne højt, og debatten om jagt eller regulering af sæler vil næppe gå stille af. Hvad er bæredygtighed og balance? Skal der være jagttid på sæler? Skal der være mulighed for regulering af både spættede sæler og gråsæler? Hvordan undgår man, at sælerne bliver sky på grund af jagt? Kan og vil vi udnytte sælkød, spæk og skind fra danske sæler? Eller skal sælerne være fredet i al fremtid?
Meningerne er delte. Men på det overordnede plan burde vi være glade. Alt andet lige har fredningen og etableringen af sælreservater jo været en bragende succes. Begge arter af sæler boltrer sig atter i danske have, og selvom gråsælen stadig er fåtallig i de danske farvande som helhed, er den i markant fremgang i Østersøen. Så i stedet for at se problemer, kunne man se på sælerne som en ny ressource, som man både kan udnytte og glæde sig over at opleve.
Sælernes historie minder om mange andre store dyrearters historie i Danmark. De blev skudt helt eller delvist væk, og siden har de fået fred og er vendt tilbage. Det gælder for eksempel krondyr, rådyr, odder, svaner, gæs, hejrer, skarver, svaner, traner og ørne. Krondyret blev på kongelig befaling stort set udryddet i Danmark i det 18. og 19. århundrede. Men nu har arten en stor og stigende bestand i Jylland og på Sjælland. Og krondyrjagten er blevet bæredygtig med et støt stigende udbytte år for år.
Andre arter er dømt nærmest hellige, og her regulerer fødemangel, hårde vintre og naturlige fjender bestandene. Sådan er det for vores nationalfugl, knopsvanen, som i 1925 var skudt ned til kun tre (!) ynglepar i Danmark.
Den kommende debat vil vise, om vi vælger krondyrmodellen, svanemodellen eller noget helt tredje som svar på sælernes succes.
