Søskende til syge børn er i klemme

Søskende til børn med handicap bliver ofte overset af deres forældre, fordi børnene har evnen til at klare sig selv. Det er et stort problem, der skal frem i lyset, mener familierådgivere

I bogen "Mor husk mig", der netop er udkommet, sætter forfatteren Dorte Ørsig fokus på søskende, der bliver glemt og klemt i familier med et diagnosticeret barn.
I bogen "Mor husk mig", der netop er udkommet, sætter forfatteren Dorte Ørsig fokus på søskende, der bliver glemt og klemt i familier med et diagnosticeret barn. Foto: .

Det tager tid at yde den ekstra omsorg, det kræver at have et barn med et handicap. Tid, der skulle have været brugt på familiens øvrige børn. I bogen "Mor husk mig", der netop er udkommet, sætter forfatteren Dorte Ørsig fokus på søskende, der bliver glemt og klemt i familier med et diagnosticeret barn. Det er et meget typisk, men også meget underbelyst problem, bekræfter en række familieeksperter. En af dem er familievejleder Lola Jensen.

"Forældre, der tumler rundt i en sygehus- og diagnoseverden, bruger enormt mange kræfter. Derfor er der ikke meget overskud tilbage til det andet barn. Når forældrene endelig har muligheden for at puste ud, og det andet barn kommer, bliver svaret ofte: 'nej, du må lige vente lidt'. I pressede situationer kommer forældrene til at forvente forståelse for, at det ikke kan blive lige nu," siger Lola Jensen.

LÆS OGSÅ: "Der var så meget fokus på Frederik, at vi glemte Freja"

Også Vibe Neidhardt, der er rådgiver hos Center for Autisme og leder af centrets søskendegrupper, ser problemet som et typisk grundvilkår for søskende til børn med handikap. Konsekvensen er, at barnet bliver ensomt og føler skam over fornemmelsen af både at hade og holde af deres bror eller søster med handicap.

"Mange forældre er meget bevidste om det i dag, men når hverdagen først kører, er det svært at tage hensyn til. For opfattelsen er, at det er nemmest, hvis de tager sig af barnet med for eksempel autisme først," siger hun.

Ifølge Malene Gerd Petersen, der er socialpædagogisk konsulent og holder søskendekurser for børn, er børnene helt klar over, at de har nogle særlige opvækstvilkår, og at deres mor og far aldrig vil kunne dele sol og vind lige.

"Men derfor kan de for eksempel have brug for, at der bliver lavet en kalender, hvor de kan se, hvornår de skal lave noget med deres forældre alene. Så kan de få bekræftet, at de har betydning. Og så er det nemmere at holde til de andre dage, hvor der ikke er så meget tid til dem," siger Malene Gerd Pedersen, der har lavet dokumentarfilmen "Men jeg vil ikke bytte" om problemet.

Ifølge Lola Jensen er mange forældre opmærksomme på problemet. De reagerer imidlertid ofte uhensigtsmæssigt for at kompensere for deres dårlige samvittighed ved pludselig at overdynge det raske søskendebarn med goder og gaver. Men det er ikke konstruktivt, mener Lola Jensen. Forældre bør i stedet reservere en smule "solosøskendetid" hver uge i kalenderen. Det kan være i det helt små som at læse en bog på biblioteket eller drikke kakao sammen, så barnet kan mærke opmærksomheden.

"Men vi skal heller ikke glemme, at børn med handicappede søskende også får gode ting med sig. De har en helt anden tolerance over for andre mennesker. De er meget tålmodige og ikke egoistiske. For det er der simpelthen ikke plads til," siger Lola Jensen.

holtze@k.dk

danmark side 2