Prøv avisen

Tænketanke er en ny magtfaktor

Udviklingen kan ses som en reaktion og et opgør med en snæver kreds af vidensproducenter, der traditionelt har siddet tungt på ideudviklingen i Danmark. Foto: stock.xchng

Danske tænketanke har indledt en kamp mod samfundets vidensmonopoler. De er blevet nye spillere i den offentlige arena, som udfordrer universiteterne, medierne, beslutningstagerne og befolkningen

Viden er magt. Og på tænketankene er man eksperter i at målrette den tilgængelige viden i knivskarpe analyser og nye idéer. I løbet af få år har tænketanke tilkæmpet sig en betydelig plads i den offentlige debat. Dermed er der ved at ske et opbrud med de vidensproducenter, som indtil nu har siddet på magten.

LÆS OGSÅ: Den blå tænketank brød lydmuren

Udviklingen kan ses som en reaktion og et opgør med en snæver kreds af vidensproducenter, der traditionelt har siddet tungt på ideudviklingen i Danmark. Med Finansministeriet i spidsen har en fast gruppe af aktører, der også tæller LO, Dansk Arbejdsgiverforening , Det Økonomiske Råd, Nationalbanken og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, siden 1970erne gennem talrige forhandlinger støbt de overordnede samfundsvisioner og politiske idéer. Det fortæller Martin Møller Boje Rasmussen, ph.d.-studerende ved Copenhagen Business School (CBS) og forsker ved tænketanken Mandag Morgen.

Institutionerne, som man kan kalde konsensusmaskinen, har så at sige tømt det danske marked for politiske idéer for både udbud og efterspørgsel. De har ikke haft interesse i at finansiere private konkurrenter, som man for eksempel kender det fra Tyskland, og har selv imødekommet den politiske efterspørgsel efter nye idéer, siger Martin Møller Boje Rasmussen.

Årsagen til konsensusmaskinens magt hænger sammen med fastkurspolitikken for kronen. Først var den fastlåst til den tyske D-marks udvikling og i dag euroen. Med fastkurspolitikken fulgte en forsikring over for udlandet om, at Danmark ikke ville gøre brug af valutapolitikken som middel til at styrke konkurrenceevnen. Derfor blev det ekstremt vigtigt at sikre en stabil lønudvikling. Det skabte scenen for den meget stærke konsensus-maskine, der ikke har efterladt meget plads til alternative idéer og modeller, fortæller Martin Møller Boje Rasmussen.

Vi skal dog ikke nødvendigvis begræde konsensus-maskinen, som har tjent Danmark overordentlig godt. Omvendt kan det også være, at Danmark i disse år står over for nye udfordringer, der er fløjet under maskinens radar. Her har tænketankene en oplagt mulighed for at gøre deres indflydelse gældende og udfordre det eksisterende system, siger han.

En af tænketankenes vigtigste kompetencer er at navigere i og bruge den tilgængelige viden. Og uden tænketankene ville bunker af vigtige rapporter på universiteterne samle støv og gå til spilde, mener Mark Ørsten, forsker og leder af journalistuddannelsen på Roskilde Universitet.

Vi lever i et informationssamfund, hvor viden går tabt, hvis den ikke bliver samlet op. Og derfor opstår mange tænketanke, når en debat, et vidensområde eller en ideologi drukner i det offentlige rum, siger Mark Ørsten.

For eksempel opstod den grønne tænketank Concito, fordi klimaet ikke var nok på dagsordenen, og Cepos, da den liberale ideologi var forsvundet i den politiske arena. Cepos er siden blevet udfordret af blandt andre de venstreorienterede tænketanke Cevea og FOPA, fordi der manglede sociale løsninger i velfærdsdebatten, mener Mark Ørsten.

Og det er årsagen til at tænketanken Demokratitanken netop er blevet lanceret. Der mangler nemlig en grundlæggende diskussion af demokratiets udvikling, mener formand Per Zimmermann.

I Danmark er der bred enighed om vores styreform. Men det betyder, at vi ikke længere har en ordentlig debat om, i hvilken retning vores folkestyre skal bevæge sig hen. Og det vil vi sætte fokus på.

Per Zimmermann og bestyrelsen har valgt at danne en tænketank, fordi det er et oplagt forum til at udsende videnskabelige analyser og forslag i medierne og derved få indflydelse.

Og tænketanke kan være en relativ billig og effektiv måde at få indflydelse på, mener Jesper Kelstrup, der skriver ph.d. om tænketanke på Roskilde Universitet

Tænketanke er meget oppe i tiden. I princippet kræver det kun et par medarbejdere og en hjemmeside. Så det kan være en effektiv måde at opnå indflydelse, siger han.

Ifølge Jesper Kelstrup kan tænketanke være en anden måde at bedrive lobbyisme på. Han forventer, at vi i fremtiden vil se flere pengestærke interesser benytte sig af denne form til at påvirke beslutningstagerne. Tænketankene forsøger dog at komme ud i offentligheden og adskiller sig på den måde fra almindelig lobbyisme, hvor påvirkningen mest foregår gennem lukkede møder.

Tænketankene spiller en bred rolle som talknusere, vidensformidlere, og prøveballon for uventede idéer. Samtidig er de ofte medievante og ved hvornår og hvordan, de skal afsende et budskab i den aktuelle debat. Og her har de ramt tidsånden godt, siger Jesper Kelstrup.