Prøv avisen

Tænketanke har længe haft stor indflydelse på den globale udvikling

Illustration: Morten Voigt

Amerikanske og britiske tænketanke har siden 1960erne leveret det ideologiske grundlag og idéer til en lang række politiske og historiske omvæltninger.

Deres evne til at påvirke magthavere og befolkning er siden blevet en inspiration for opblomstringen af danske tænketanke I de seneste år er der ved en knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op overalt. Mange af dem har udviklet sig til autoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt eller rigtigt.

LÆS OGSÅ: Tænketanke skyder op som aldrig før

I nytårstalen år 2002 indledte Anders Fogh Rasmussen (V) en kamp mod det eksperttyranni, som han mente florerede i Danmark. Han har dog siden erkendt, at Danmark har hårdt brug for organisationer, der søger medbestemmelse og indflydelse på samfundsudviklingen. Ikke mindst i form af tænketanke der siden er skudt op inden for en lang række områder lige fra pædagogik og uddannelse til klima, økonomi og velfærd.

De har været med til at starte en række væsentlige debatter og har på kort tid opnået en vis indflydelse på såvel befolkning som politikere, mener Jesper Kelstrup, der skriver ph.d. om tænketanke ved Roskilde Universitet.

Tænketankene udfylder en vigtig rolle, fordi de kan anskue samfundets udfordringer fra nye vinkler. Samtidig kan de fodre magthaverne med idéer og på kort tid omsætte komplicerede rapporter til konkrete forslag, siger han. Ifølge ham er tænketanke i Danmark ved at blive en mere etableret medspiller i den politiske debat.

Men selvom tænketanke er et relativt nyt fænomen herhjemme, har tænketanke længe spillet en stor rolle i blandt andet Tyskland, England og USA. Her har de stor indflydelse på mange af de økonomiske og sikkerhedsmæssige reformer, som parlamenterne vedtager.

Faktisk blev verdens første og i dag mest indflydelsesrige tænketank stiftet allerede i 1916.

Der var tale om den amerikanske organisation Brookings Institution. Målet var at lave den første organisation, der dedikerede sig til politisk uafhængig og faktabaseret samfundsrådgivning for staten. Derfor var Brookings Institution fra starten finansieret af private fonde og donorer. Andre organisationer havde samme formål, men var på dette tidspunkt styret af staten og blev først senere uafhængige tænketanke.

Brookings Institution opnåede hurtigt stor indflydelse og spillede en afgørende rolle i udformningen af en række økonomiske reformer under præsident Warren G. Harding i starten af 1920erne. Brookings blev med tiden opfattet som venstreliberal, hvorpå American Enterprise Institute, AEI, blev grundlagt i 1943. Dens erklærede mission var at forbedre og forsvare demokratisk kapitalisme, private virksomheder, individuel frihed og ansvar og skabe et effektiv forsvar. AEI er ligeledes uafhængig og støttes hovedsageligt af virksomheder og enkeltpersoner.

De to tænketanke delte sig i flere spørgsmål langs den politiske midte. Og flere andre tænketanke så snart dagens lys og specialiserede sig inden for forskellige samfundsanliggender. Blandt andet blev tænketanken RAND oprettet som leverandør af strategiske og våbentekniske analyser til luftvåbnet i 1948. Gradvist udvidede RAND sine områder først til international økonomi og siden til snart sagt alt, også skolepolitik, indvandring og socialpolitik, både i og uden for USA.

Både RAND, AEI, Brookings Institution og flere andre amerikanske tænketanke er vante medspillere, når der skal træffes vigtige beslutninger i USA i dag. De er ofte i medierne og er med til at påvirke såvel borgere som politikere, embedsmand, interesseorganisationer og erhvervsliv med deres ofte omfattende rapporter og vidensproduktion.

En del af forklaringen på deres succes er, at man i USA og England dels har et mere åbent parlamentarisk system, der åbner muligheder for lobbyister, ngoer og tænketanke til at søge indflydelse, dels har man langt flere private midler til rådighed til at finansiere tænketanksvirksomhed, fortæller Martin Møller Boje Rasmussen, ph.d.-stude-rende ved Handelshøjskolen i København (CBS) og forsker ved tænketanken Mandag Morgen.

Her har tænketankene været særdeles dygtige og effektive til at udnytte både udbud og efterspørgsel på markedet for idéer. Det ses ved, at flere af tænketankene har opbygget budgetter og forskningsmæssig kapacitet, der har gjort den i stand til at konkurrere med de statslige institutioner i et omfang, vi ikke kender herhjemme, siger han.

Op gennem 1960erne steg antallet af tænketanke i USA og Storbritannien stærkt, og det blev almindeligt at omtale dem i offentligheden som think thanks, altså tænketanke.

Udtrykket stammer dog helt fra Anden Verdenskrig, hvor forskellige forskergrupper ydede militærrådgivning til staterne. Her blev betegnelsen brugt om et aflytningssikret rum, hvor ingeniører og militære planlæggere kunne diskutere strategi, våben og andre hemmelige ting uden at blive udspioneret.

De nye tænketanke beskæftigede sig med mange forskellige emner og konkurrerede indbyrdes og med universiteterne om at producere viden, som kunne påvirke og anspore samfundet i bestemte retninger. Mange af tænketankene bekender sig til forskellige retninger inden for politiske ideologier som konservatisme, liberalisme, kapitalisme og socialisme, fortæller Mark Ørsten, forsker og leder af journalistuddannelsen på Roskilde Universitet.

Ved at tænke uden om de partipolitiske skel formåede tænketanke at bryde de ofte fastlåste diskussioner i den politiske debat, og de kom med nye idéer og måder at anskue samfundet på, siger han.

For eksempel var det i høj grad den britiske tænketank Institute for Economic Affairs (IEA), der kom til at betegne et nyt spor i britisk politik og blev afgørende for Margaret Thatchers konservative reformprogrammer, da hun var premierminister 1979-1990. IEA formåedede at komme med analyser og nye idéer, som kunne udfordre den planøkonomiske og socialistiske værdipolitik, som var på fremmarch flere steder i Europa. Det fik nobelprismodtageren Milton Friedmann til at sige om stifteren af IEA:

U-vendingen i britisk politik realiseret af Margaret Thatcher skyldes ham mere end nogen anden person.

Hos IEA kunne Thatcher hente gennemarbejdede idéer og skyts til sine frimarkedsreformer, der omhandlede øget privatisering, mindre skat og mere frihandel.

Siden har mange flere små tænketanke set dagens lys i Storbritannien. En af dem er DEMOS, der blev oprettet i 1993. DEMOS modarbejdede IEAs liberale tankegods og var med til at danne det ideologiske grundlag for Tony Blairs regering, mener Mark Ørsten.

DEMOS var med til at udforme den såkaldte tredje vej, der blev afgørende for fornyelsen af Labour, hvilket har inspireret politikere og magthavere flere steder i Europa.

Målet for DEMOS og Blair var at finde en ny vej mellem den fri markedskapitalisme og statssocialismen. De fremførte, at den fri markedskapitalisme er inhuman og udelukker forskellige klasser og sociale grupper fra dele af samfundet. Omvendt kan socialismen være hæmmende for den enkeltes frihed. Den tredje vej forsøgte at tage det bedste fra begge ideologier og spillede en væsentlig rolle for, at Tony Blair kunne sidde som premierminister fra 1997 til 2007.

En del tænketanke arbejder også internationalt. For eksempel har den humane ngo og tænketank Amnesty International sat fokus på menneskerettigheder over hele kloden. Det førte blandt andet til, at Amnesty for sit arbejde modtog Nobels fredspris i 1977.

Desuden har den tyske tænketank Transparency International siden 1993 udarbejdet detaljerede rapporter om korruptionsniveauet i de fleste af klodens lande. På det grundlag producerer de idéer og beslutningsforslag, så både de enkelte landes regeringer og FN kan modarbejde korruption.

Men størst indflydelse har de amerikanske tænketanke. Den konservative tænketank The Heritage Foundation fik afgørende indflydelse på den første Reagan-regering med udgivelsen af det 1000 sider tykke Mandat for lederskab. Det indeholdt en række banebrydende analyser og idéer, som blev præsenteret for Rea-gans rådgivere en uge efter hans valgsejr over Jimmy Carter i november 1980.

Heritage Foundation har stadig stor indflydelse i Washington.

I November 2003 holdt præsident George W. Bush en tale om Heritage Foundation, hvor han blandt andet sagde: Tænketanken har været en fortaler for et frit erhvervsliv, traditionelle værdier og udviklingen af frihed over hele verden. Min regering har draget fordel af dens gode arbejde, og det samme har vores land.

Et andet eksempel på tænketankenes indflydelse er udviklingen af den såkaldte ingen tolerance-politik. Den blev udtænkt i 1982 af to analytikere fra tænketanken Manhattan Institute.

Ifølge dem kan kriminalitet reduceres dramatisk ved hjælp af strengere straffe ved selv små lovovertrædelser. Idéen omsatte justitsminister Ed Meese få år senere i toldlovgivningen. Og da New Yorks nyvalgte borgmester, Rudy Giuliani, ledte efter en måde at komme New Yorks enorme kriminalitet til livs på, tog han ligeledes udgangspunkt i tankerne.

Et tredje eksempel er Cato Institutes projekt om social sikkerhed. Præsident George W. Bushs sundhedssikring fra december 2001 var ikke bare inspireret af Cato-planen; adskillige forskere fra Cato var medlemmer af udvalget, der forberedte reformen. Flere amerikanske tænketanke har også krydset klinger i forbindelse med præsident Obamas nuværende planer om en sundhedsreform.

De amerikanske tænketankes arbejdsmetoder har været en stor inspiration for CEPOS, der blev oprettet herhjemme i 2004. CEPOS har i løbet af få år haft held til at skabe sig en stærk profil i medierne og var afgørende for, at danskerne fik øjnene op for tænketanke.

Egentlig har Danmark haft en tænketank siden 1936 i form af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE. Men det var først med CEPOS, at det for alvor blev almindeligt at bruge ordet tænketank, mener Martin Møller Boje Rasmussen.

Her har CEPOS gennembrud fået flere af de ældre tænketanke til at blive skarpere og bedre til at komme ud i medierne med deres forskning.

CEPOS succes har siden banet vejen for en lang række forskellige tænketanke på den danske arena. Blandt andet er der blevet etableret mere venstreorienterede tænketanke som CEVEA og senest KRAKA som modsvar til CEPOS.

Det hænger blandt andet sammen med den store sammensmeltning af dansk politik hen over midten.

Rød og blå blok stjæler på skift hinandens politik, og der er nogenlunde konsensus om de fleste emner. Det kan skabe et større spillerum for tænketankene, der kan udfordre den enighed og levere nye og slagkraftige idéer, siger Martin Møller Boje Rasmussen.

Ifølge ham bliver verden samtidig mere kompleks og uoverskuelig. Derfor skal politiske beslutningstagere forholde sig til et stadigt voksende antal specialiserede områder, der bliver mere videnskabeliggjorte og griber ind i hinanden i komplicerede mønstre og sammenhænge. Her er de danske tænketanke med til at filtrere og målrette de enorme mængder viden, der cirkulerer i samfundet, og gøre dele af den forståelig for befolkningen.

Martin Møller Boje Rasmussen mener derfor, at det stort set kun er begyndelsen på opblomstringen af danske tænketanke, vi ser nu.

Det danske marked for tænketanke er langtfra mættet. Og selvom de ikke har den samme indflydelse som de amerikanske og britiske, er der al mulig grund til at tro, at der både vil komme flere tænketanke, og at de vil blive større og mere indflydelsesrige med tiden, siger han.

Tænketank