Prøv avisen

Tænketanke skyder op som aldrig før

Den liberale tænketank CEPOS har haft stor succes siden dets etablering i 2005. De seneste år har en række andre tænketanke også set dagens lys i Danmark. Foto: Hanne Paludan Kristensen Denmark

På ét år er antallet af tænketanke steget markant i Danmark. De spreder sig ud i den politiske arena og får stadig større indflydelse

De kommer med skarpe forslag til beslutningstagerne, nye vinkler til medierne og sætter debatter i gang i befolkningen. Danske tænketanke opnår mere og mere indflydelse og skyder op i et enormt tempo.

I januar 2011 var der registreret 27 tænketanke i Danmark. Antallet var i januar i år steget til 43. Tallene kommer fra et internationalt netværk af 1500 forskere, som står bag en årlig registrering af klodens tænketanke.

LÆS OGSÅ: Tænketanke har længe haft stor indflydelse på den globale udvikling

Årsagen til den store opblomstring skal findes i, at der er et stort og fortsat umættet marked for tænketanke i Danmark, mener Mark Ørsten, forsker og leder af journalistuddannelsen på Roskilde Universitet.

Tænketanke herhjemme er et relativt nyt fænomen. Men med CEPOS succes siden dets etablering i 2005 er det gået op for mange, at tænketanke kan spille en vigtig rolle i det danske samfund og opnå relativ stor indflydelse på politikere og befolkning.

Ifølge Mark Ørsten er der brug for tænketankene til at bryde den store sammensmeltning omkring midten i dansk politik. Tidligere var der større forskelle på de danske partier, men i dag er der nogenlunde konsensus om emner som økonomi, velfærd, indvandring og klima.

Tænketanke kan søsætte nye og uventede idéer, der ved flere lejligheder er blevet taget op i folketingssalen. Samtidig kan tænketanke filtrere enorme mængder af rapporter og viden og gøre det konkret og forståeligt for den almene befolkning.

Siden januar i år har en ny stribe af tænketanke set dagens lys. Blandt andet den økonomiske tænketank Transform, den venstreorienterede, politiske tænketank FOPA, Demokratitanken og en ny landbrugstænketank, der vil sætte fokus på landbrugets fremtid. Deres mål er hver især at sætte fokus på deres særinteresser og komme med konstruktive forslag til, hvordan de kan nytænkes og forbedres.

Tænketankenes store fremgang skyldes dog også, at en del udråber sig til tænketanke uden helt at være det. Tænketanke er nemlig ikke nogen beskyttet titel. Derfor kan interesseorganisationer og foreninger nemt oprette netværk eller grupper under betegnelsen tænketank, fortæller Jesper Kelstrup, der skriver ph.d. om emnet på Roskilde Universitet.

Tænketank er blevet et modeord, som spiller på at levere et videnskabeligt funderet input til den offentlige debat. Det kan nogle organisationer drage fordel af ved at kalde et netværk for en tænketank uden at have nogen videnskabelig fundering.

Forskerne er endnu ikke blevet enige om en klar definition. Normalt betegner man en tænketank som en organisation, der på et videnskabeligt grundlag søger indflydelse på samfundet og den førte politik.

Men netop graden af videnskabelighed kan være et springende punkt, fortæller Martin Møller Boje Rasmussen, der er ph.d.-studerende ved Copenhagen Business School, CBS, og forsker ved tænketanken Mandag Morgen.

Det kan være svært at vurdere graden af videnskabelighed hos den enkelte tænketank. Selvom de fleste tænketanke har en klar agenda eller værdigrundlag, kan de sagtens producere uafhængig og lødig viden, mens andre ikke helt gør det. Så det kan være vanskeligt at lægge snittet.

Alle tre eksperter er dog enige om, at tænketankene generelt er en ny og vigtig medspiller i samfundet, der er en gave for demokratiet og den offentlige debat.

Forskerne er endnu ikke blevet enige om en klar definition. Normalt betegner man en tænketank som en organisation, der på et videnskabeligt grundlag søger indflydelse på samfundet og den førte politik.