Prøv avisen

Tørklæder og kors kan tvinge dommere fra sager

– Man kan komme i en situation, hvor dommeren siger: ”Thi kendes for ret, Allah er stor”. Det er også en ytring, som vil vække mistanke om, at man ikke er fuldstændig neutral. Eller hvis dommeren beder til den ene eller den anden gud, siger justitsminister Brian Mikkelsen (K). – Foto: Jens Astrup.

Dommere skal vige sædet som inhabile, hvis de bærer muslimsk tørklæde, kristent kors eller jødisk kalot i retssalen. Det viser Justitsministeriets lovudkast. Dommerforeningen afviser lovgivning om påklædning

Dommere kan tvinges fra sædet, hvis de åbenlyst og forsætligt bryder kravet om neutral fremtoning i retssalen. Her må de hverken bære muslimsk tørklæde, kristent dagmarkors eller den jødiske kalot, kippa. Dommerne må heller ikke udtale sig om politiske eller religiøse emner eller vise adfærd, som betvivler deres neutralitet. Så er de inhabile og erstattes af en anden juridisk dommer.

Det fremgår af justitsminister Brian Mikkelsens (K) lovudkast, som i går blev sendt i høring, så lovforslaget kan fremsættes inden jul.

Jeg har prøvet at forklare dommerne, som stadig er noget skeptiske, at vores formål er, at dommerne skal fremtræde religiøst og politisk neutralt. For mig er det et vigtigt forslag, som sikrer, at borgerne bevarer respekten for og tilliden til domstolene, siger Brian Mikkelsen.

Fremover skal byretsdommere også bære kappe i retssalen ligesom de juridiske dommere i landsretterne samt Højesteret. Reglerne gælder kun i retssalen, så dommerne kan bære religiøs påklædning på kontoret, på vej til domstolen eller i rettens kantine eller bibliotek. Desuden kan dommere fortsat offentligt bekende sig til en bestemt tro eller være medlem af et politisk parti.

Lovudkastet forbyder også dommeres tvivlsomme adfærd, da det ikke er nok at forbyde religiøse og politiske symboler, påpeger Brian Mikkelsen.

Man kan komme i en situation, hvor dommeren siger: Thi kendes for ret, Allah er stor. Det er også en ytring, som vil vække mistanke om, at man ikke er fuldstændig neutral. Eller hvis dommeren beder til den ene eller den anden gud, siger justitsministeren.

Dommere skal vige sædet, hvis en part i en retssag med rette beskylder dem for inhabilitet. Det følger af retsplejeloven. Hvis der rejses tvivl, har det opsættende virkning på retssagen, så dommerens neutralitet skal bedømme ved en særlig appelret, forklarer Brian Mikkelsen.

Hvis borgeren føler, at politiske eller religiøse ytringer og symboler har indflydelse på retssagen og protesterer over dommeren skal det have opsættende virkning. Der skal afsiges en kendelse, som kan appelleres til en appeldomstol, siger justitsministeren.

Dommerne ønsker ikke, at der skal lovgives om deres påklædning. Det fremgår af et brev, som Den Danske Dommerforening allerede i september sendte til Folketingets Retsudvalg.

Den debat, der har fundet sted om hovedbeklædning, hårpragt og skægvækst, har ikke noget at gøre med, hvordan virkeligheden ser ud i danske retssale, mener foreningen, der finder lovforslaget beklageligt. Spørgsmål om påklædning burde overlades til dommerselvregulering ligesom andre spørgsmål om dommeretik, argumenterer man.

I øvrigt lavede Dommerforeningen allerede i 2007 sine egne guidelines om dommeres fremtræden i retten, fremgår det videre i brevet:

En dommer skal dømme efter loven og kun den og bør ved sin adfærd og fremtræden sikre, at retten fremstår værdig, neutral og upartisk (...) Dommere må ikke favorisere nogen eller dømme under hensyn til egen tro og mening, lyder det i dommernes egen udtalelse.

Også lovforlagets indstilling om at udvide den nuværende brug af dommerkapper til også at omfatte byretten møder kritik:

Byretsdommere foretager mange forskellige retshandlinger, og en lovgivning, som foreskriver anvendelse af kappe, bør begrænses til hovedforhandling i nævninge- og domsmandssager, lyder det.

Først på tirsdag skal foreningen diskutere høringssvaret til ministeren, og før da ønsker dommerforeningen ikke at uddybe det skriftlige høringssvar.

/ritzau/