Tæl til 90 og læg en regeringskabale

Lars Løkke Rasmussen (V) får i dag en mere overskuelig opgave med at danne en mindretalsregering. Hvis man tæller til 90, får man en god ide om, hvordan et regeringsgrundlag for en sådan regering kan komme til at se ud

Lars Løkke Rasmussen (V) meddelte i går, at han i dag går til Dronningen for at meddele. at han ikke kan danne en flertalsregering.
Lars Løkke Rasmussen (V) meddelte i går, at han i dag går til Dronningen for at meddele. at han ikke kan danne en flertalsregering. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen.

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen kunne ikke danne en borgerlig flertalsregering. Det måtte han konkludere i går eftermiddag, så nu venter der en mere overkommenlig opgave med at danne en mindretalsregering, bestående af et, to eller tre borgerlige partier.

De første dage har der været stor interesse for, hvilke partier der skal danne regering, og Liberal Alliance ønskede, at der skulle dannes en borgerlig flertalsregering, men hverken Dansk Folkeparti, Venstre eller De Konservative var interesserede i den løsning.

Som Lars Løkke Rasmussen selv forklarede i går, ville en flertalsregering ikke få det nødvendige manøvrerum. Det ligger indbygget i en flertalsregering, at den altid vil have vanskeligt ved at indgå brede forlig med andre partier, når den endelig er blevet enig med sig selv om en reform eller et lovforslag.

Det var netop et af Venstres valgløfter, at partiet vil arbejde for et bredt politisk samarbejde, og det vil en mindretalsregering have et langt mere presserende behov for at søge.

Med en ren Venstre-regering kan Lars Løkke Rasmussen selv skrive sit regeringsgrundlag og udpege sine ministre, men det vil stadig kræve, at ingen af de øvrige borgerlige partier vender sig imod den og dens arbejdsgrundlag ved først givne lejlighed.

Derfor er den kongelige undersøgers centrale opgave de kommende dage at afstemme ønskerne til et regeringsgrundlag fra Dansk Folkeparti med ønskerne fra tre andre borgerlige partier. De sidste har ganske vist også indbyrdes forskellige holdninger, men de tre partier er principielt enige om retningen, hvad enten det handler om velfærds- eller skattepolitik.

Her har Dansk Folkeparti fundamentalt andre ønsker. Partiet har opstillet fire krav til et kommende regeringsgrundlag.

De er, at grænsekontrollen skal genindføres, at det offentliges udgifter skal øges med 0,8 procent de næste fire år, at dagpengereglerne skal lempes, herunder skal optjeningsperioden til dagpenge halveres til seks måneder, samt at udlændingelempelserne fra SR-regeringen skal rulles tilbage.

Nøglen til at forstå alt parlamentarisk arbejde er at tælle til 90, det gælder ikke kun på en valgaften. 90 mandater udgør flertallet af Folketingets 179 mandater. Tager man Dansk Folkepartis punkter et for et, er det kun kravet om at rulle udlændingelempelser tilbage, som Venstre og de to andre borgerlige partier vil kunne tilslutte sig uden videre. Så hvordan nå til enighed om de tre andre krav? For at finde svaret på det, kan man underkaste dem tæl-til-90-testen.

Vækst i de offentlige udgifter på 0,8 procent er der umiddelbart ikke flertal for i Folketinget. Både De Radikale og Socialdemokraterne går ind for en vækst på 0,6 procent, så hvis Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl skruer sit krav ned til 0,6 procent, har han et massivt flertal bag sig i forhandlingerne, som Lars Løkke Rasmussen vil have svært ved at sig nej til - medmindre han kan tilbyde Dansk Folkeparti noget andet, de hellere vil have.

Lempede dagpengeregler har Venstre selv åbnet en kattelem for under valgkampen, men både Venstre og Socialdemokraterne vil afvente, hvad der kommer af forslag fra Dagpengekommissionen.

Kristian Thulesen Dahl gik i valgkampen sammen med SF's leder Pia Olsen Dyhr om at kræve optjeningsperioden for dagpenge halveret til seks måneder, men formelt har han ikke et flertal bag sig for det krav i Folketinget lige nu. Så det vil Lars Løkke Rasmussen nok kunne parkere til senere afklaring.

Endelig er der kravet om at genindføre grænsekontrollen. Umiddelbart er der ikke flertal for det i det nyvalgte folketing, og hos Venstre har flere politikere protesteret mod idéen. Derfor kan Lars Løkke Rasmussen afvise kravet - eller imødekomme Dansk Folkeparti mod, at partiet opgiver et andet krav, der ellers er flertal for. Det kunne være kravet om en udgiftsvækst i det offentlige på 0,6 eller 0,8 procent.

Så tæl til 90 og velkommen til Christiansborgs politiske studehandler i de kommende dage.