Tænk hvis Danmark kun havde satset på én - forkert - vaccine

Sundhedsstyrelsen har skrottet endnu en covid-19-vaccine. Det er muligt takket være EU’s udskældte vaccinestrategi, som op til jul sikrede medlemslandene vacciner fra mindst fire forskellige producenter

Foreløbig giver Danmark nu afkald på en væsentlig del af sine reserverede vacciner, som nok er godkendte, men altså for risikable for danskere. Hvem der får dem i stedet, står endnu ikke klart.
Foreløbig giver Danmark nu afkald på en væsentlig del af sine reserverede vacciner, som nok er godkendte, men altså for risikable for danskere. Hvem der får dem i stedet, står endnu ikke klart. Foto: Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix og Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix.

En helt central vaccine i den danske coronastrategi, den amerikanske Johnson & Johnson, er nu ligesom Astra-Zeneca taget ud af brug. Det oplyste Sundhedsstyrelsen mandag, og dermed er vaccinationskalenderen igen blevet forlænget. Oprindeligt skulle alle, der ønskede det, have været færdigvaccineret i juli, men nu forsinkes planen med yderligere fire uger frem til den 22. august for de 25-39-årige.

Vaccinerne droppes, fordi de begge i sjældne tilfælde kan føre til alvorlige blodpropper. De er fortsat godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, men Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er så godt styr på pandemien herhjemme, at fordelene ved at bruge dem ikke står mål med risikoen for skadevirkninger. Alligevel har et politisk flertal besluttet, at de skrottede vacciner skal gøres tilgængelige og gratis for borgere, som frivilligt ønsker dem.

Når især de borgerlige partier har travlt med at få udrullet et frivilligt vaccinespor, skyldes det deres ønske om at genåbne samfundet hurtigst muligt. Jo flere, der vaccineres hurtigt, desto hurtigere kan restriktionerne ophæves. Det ønske markedsfører de med noget større iver end regeringen. Den er fortsat meget optaget af sit forsigtighedsprincip – med god grund. Som Kristeligt Dagblad kunne fortælle mandag, har Danmark europæisk rekord i vælgertilfredshed omkring regeringers coronahåndtering indtil nu.

Selvom beslutningen om at droppe først Astra-Zeneca og nu Johnson & Johnson er taget af sundhedsmyndighederne, falder den fint i tråd med regeringens forsigtige linje.

Beslutningerne hviler imidlertid også på to helt afgørende andre forhold. Det ene er, at covid-19 er under kontrol og har været det i lang tid. Sundhedsvæsenet er ikke i fare for at blive overbelastet, og presset for at få hele befolkningen vaccineret færdig er mindre end tidligere. Det andet forhold er, at Danmark har adgang til vacciner fra flere andre producenter, først og fremmest Pfizer-Biontech og Moderna.

Baggrunden for den adgang er EU’s fælles vaccinestrategi, som EU-Kommissionen tog initiativ til i juni sidste år. Den har foreløbig ført til fire godkendte vacciner, og flere er på vej. På vegne af medlemslandene indgik unionen i efteråret aftaler med flere leverandører, og i dag har man reserveret over 2,6 milliarder doser, hvoraf for eksempel Johnson & Johnson kun kræver et enkelt stik. Der er med andre ord sikret vacciner langt ud over, hvad EU’s befolkning har brug for. Ovenikøbet lykkedes det for nylig at få fremrykket leveringen af 50 millioner doser fra Pfizer-Biontech, så Danmark i andet kvartal får ekstra 650.000 doser af den type.

Siden nytår har EU’s vaccinestrategi ellers været kritiseret hårdt. Ifølge kritikken har EU-Kommissionen været alt for optaget af at sikre sig lave priser og for langsom til at indgå aftaler med leverandørerne. Det er blevet fremhævet, at USA, Storbritannien og Israel har fået mere fordelagtige aftaler og er kommet hurtigere ud over stepperne end EU med deres vaccineprogrammer.

Det er helt korrekt. Men i dag står det også klart, at det kunne have haft en pris, hvis for eksempel Danmark havde kørt sololøb med Storbritannien uden om EU for at sikre sig hurtigere leverancer. Storbritannien har i dag givet over halvdelen af sin befolkning det første stik, men langt hovedparten med den svensk-britiske Astra-Zeneca-vaccine. Havde Danmark valgt et tæt samarbejde med briterne, havde myndighederne næppe i dag haft helt så frie hænder til at skrotte den vaccine på grund af bivirkningerne.

Men hvad nu, hvis Danmark i stedet var gået sammen med Israel eller USA og havde fået flere af de såkaldte mRNA-vacciner fra Pfizer-Biontech eller Moderna? Så havde man jo under alle omstændigheder undgået at skulle tage stilling til de nu droppede vacciner. Til gengæld havde regeringen risikeret at skulle stille langt flere af borgernes personlige sundhedsoplysninger til rådighed for medicinalfirmaet. Det var den pris, Israel måtte betale – foruden 50 procent mere i rede penge end andre lande.

EU’s strategi var fra begyndelsen at indgå aftaler med flere leverandører med forskellige teknologier for at sikre sig bedre, at en eller flere vacciner i sidste ende kunne godkendes af Det Europæiske Lægemiddelagentur. Hvis alle vacciner viste sig sikre og effektive, kunne medlemslandene donere en del af deres doser til lav- og mellemindkomstlande, pointerede kommissionen sidste år.

Foreløbig giver Danmark nu afkald på en væsentlig del af sine reserverede vacciner, som nok er godkendte, men altså for risikable for danskere. Hvem der får dem i stedet, står endnu ikke klart.