Højskoleforstander om nedlukning: ”Tænk på, at det slutter. Ikke på, hvornår det slutter”

Forstander på Testrup Højskole, Simon Axø, der i går fyldte 40 år, synes ikke, der er meget, vi kan tage med os videre fra coronakrisen

"Det bedste ved en krise er, at den minder os om, hvad vi normalt tager for givet. Det giver en fornyet værdsættelse af det frie, gode og privilegerede liv, vi normalt har. "
"Det bedste ved en krise er, at den minder os om, hvad vi normalt tager for givet. Det giver en fornyet værdsættelse af det frie, gode og privilegerede liv, vi normalt har. ". Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Hvad er det værste ved denne tid?

At vi ikke kan se hinanden fysisk. Både privat og i større offentlig sammenhæng. Altså at vi ikke kan mødes kulturelt, demokratisk eller familiært og blive ved med at vedligeholde og træne vores evne til at tale sammen.

Hvad er det bedste ved denne tid?

At vi er tvunget til at ændre vores prioriteter i overensstemmelse med det her. Det bedste ved en krise er, at den minder os om, hvad vi normalt tager for givet. Det giver en fornyet værdsættelse af det frie, gode og privilegerede liv, vi normalt har. Heidegger gør opmærksom på, at vi ikke tænker over, hvad ting bruges til, før de bryder sammen. Vi ser først tingenes virkelige betydning og effekt, når vi ikke har dem mere.

Nævn en bog, film eller anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig denne vinter.

Jeg har lige læst ”Oliver Twist” af Charles Dickens. Den er letlæst og lidt en tåreperser, men den har optaget mig, fordi den minder én om, at selvom vi har corona, så er det stadigvæk anderledes end i 1830’erne og 40’ernes London. Altså med tyveri, hælere, ludere og en underklasse, som kæmper for at holde sig selv kørende. Dickens gør opmærksom på, at de lave motiver også findes i høje personligheder i de fornemme og gejstlige kredse. Dem, der egentligt skulle tage sig af de svageste, har også selv nogle karakterbrister. Vi er på en eller anden måde ens alle sammen – både høj og lav. Det, synes jeg, er en pointe, som også gælder i dag.

Hvilken ændring i dit liv eller dine vaner vil du bevare efter coronaen?

Der er egentligt ikke rigtigt noget, jeg vil tage med mig videre, udover at det skaber et rum til fordybelse. Jeg er i gang med at skrive på en bog, som jeg har haft på tapetet i tre år. Normalt sidder jeg på en skole med en masse elever omkring mig, eller jeg er ude at holde foredrag. Uden at det skal lyde for forkælet, synes jeg, at noget af det, man kan tage med sig, er at prøve på at insistere på rum til fordybelse, når hverdagens larm og trummerum kommer tilbage. Men jeg har virkelig ikke særlig meget godt at sige om det her.

Hvad er det bedste råd, du vil give andre til at komme igennem coronatiden?

Tænk på, at det slutter. ikke på, hvornår det slutter. Vi lever i et videnssamfund, hvor vished er afgørende, og når vi ikke kan få vished, bliver vi frustrerede. Vores største problem som mennesker lige nu, er ikke, at der er mange, der er syge. Psykologisk og eksistentielt set er det største problem uvisheden om, hvornår det slutter. Jeg er ikke meget for at give gode råd, men skal jeg sige noget, så er det: Lad være med at stræbe efter vished om hvornår, men fokusér på, at det sker.