Tænketank: Flere boliger hjælper både hjemløse og samfundets økonomi

I en ny rapport fremsætter tænketanken Kraka en plan for, hvordan Danmark kan afskaffe langtidshjemløshed samtidig med, at samfundet får en økonomisk gevinst. Social- og indenrigsministeren er enig i, at pengene skal bruges anderledes, mens hjemløseorganisation er skeptisk

Hvis Danmark investerer 2,5 milliarder kroner i at sikre 1300 boliger om året i 10 år og medfølgende støtte til den enkelte hjemløse, vil staten og kommunerne samlet set kunne spare omkring 2 milliarder kroner, konkluderer en ny rapport.
Hvis Danmark investerer 2,5 milliarder kroner i at sikre 1300 boliger om året i 10 år og medfølgende støtte til den enkelte hjemløse, vil staten og kommunerne samlet set kunne spare omkring 2 milliarder kroner, konkluderer en ny rapport. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix.

Midt på Lolland i byen Østofte sidder 28-årige Mathias Olsen i sin nye lejlighed. Det er det første rigtige hjem, han har haft i 10 år, og det har ændret måden, han ser sig selv på.

”Man føler sig ikke som et udskud eller en bums. Man kan rent faktisk komme i bad og se folk i øjnene. Det med at børste tænder er også en stor ting. Det skal ikke være et større projekt at gøre alle tingene længere,” fortæller han.

Mathias Olsen er en af de mindst 1000 hjemløse i alderen 18-29 år i Danmark. Antallet af hjemløse i alt er steget fra omkring 5000 i 2009 til knap 6500 i 2019, viser en ugeoptælling fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Det skønnes dog, at mere end dobbelt så mange danskere hvert år er i berøring med hjemløshed. I samme periode har Norge og Finland formået at reducere hjemløsheden med 40 procent.

Første skridt ud af hjemløshed er at sikre en fast base i form af en stabil bolig. Den tankegang har længe fyldt i bekæmpelsen af hjemløshed, men nu har tænketanken Kraka fundet den store lommeregner frem og i en ny rapport regnet på, hvad det rent faktisk vil koste at komme hjemløshed i Danmark helt til livs.

Konklusionen er, at der kan være penge at spare. Hvis Danmark investerer 2,5 milliarder kroner i at sikre 1300 boliger om året i 10 år og medfølgende støtte til den enkelte hjemløse, vil staten og kommunerne samlet set kunne spare omkring 2 milliarder kroner, slår rapporten fast. Den primære grund til, at regnestykket ikke giver røde tal på bundlinjen, er den sideløbende nedskæring af herbergspladser, som rapporten lægger op til.

”Beregningen sætter et vigtigt fokus på, at hvis man investerer massivt i boliger og social støtte, vil man formentlig kunne løse problemer, som giver færre udgifter andre steder i velfærdssystemet og bruge samfundets penge på en bedre måde,” siger Lars Benjaminsen, der forsker i hjemløshed ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han har bidraget til rapporten med forudgående viden om indsatser mod hjemløshed.

Ifølge Lars Benjaminsen adresserer rapporten den store mangel på boliger til udsatte grupper, hvilket han betragter som afgørende at rette op på, før indsatser mod hjemløshed hjælper.

Når boligen er sikret, er næste nødvendige skridt, at den enkelte får social bostøtte, fortæller Vibe Klarup, der er direktør for Hjem til Alle alliancen, som Kraka har udarbejdet rapporten for.

Den sociale støtte kan handle om alt fra aflæsning af elmåleren til håndtering af misbrugsproblemer.

”Hvis vi bare stiller boliger til rådighed, er vi lige vidt. Hvis man efterlader folk i en bolig uden at tackle årsagerne til, at de er hjemløse, vil rigtigt mange bare ryge ud af boligerne igen,” forklarer Vibe Klarup.

International forskning viser, at kombinationen af fast bolig og social støtte har en succesrate på 80 procent, oplyser direktøren, og i Hjem til Alle alliancen håber de på en egentlig ”hjemløsereform” i stil med Norge og Finland.

”Det er to samfund, som ligner vores, hvor man er lykkedes med systematisk at nedbringe antallet af hjemløse,” fortæller Vibe Klarup.

Som eksempel skal det gøres mere økonomisk attraktivt for kommunerne at henvise den hjemløse til egen bolig frem for en herbergsplads. Som det er nu, er førstnævnte dobbelt så dyr.

”Vi har brug for en ny reform, der kobler socialpolitik med boligpolitik. Både på statsligt og kommunalt niveau er man nødt til at blive enige om, at det her vil vi, og nu følger vi den implementering gennem 10 år,” siger direktøren.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er enig i rapportens overordnede budskab.

”Vi kan bruge pengene klogere, end vi gør i dag. I 2019 brugte vi lige over en millard kroner på herberger alene, og det er jo et vigtigt tilbud til dem, der står akut uden tag over hovedet, men det er ikke herbergerne, der løser problemet med hjemløshed,” siger ministeren, som er klar til at gennemføre en ”større omstilling” på hjemløseområdet.

”De allermest udsatte borgere i vores samfund bliver kastebold mellem de systemer, der burde gribe dem og arbejde sammen om at løse dem, og derfor skal vi sørge for, at man arbejder på tværs af myndigheder og arbejder sammen om borgerne,” siger Astrid Krag.

Til spørgsmålet om, hvorvidt ministeren er klar til at tage Krakas køreplan i brug og investere 2,5 milliarder kroner over 10 år, lyder svaret, at regeringen selv er i gang med at se på, hvad der skal sikre de nødvendige boliger til udsatte borgere.

I den sammenhæng varsler ministeren, at regeringen vil fremsætte en lov på området, men først i forbindelse med folketingssamlingen i 2021/2022.

”Loven skal sikre en helhedsorienteret indsats, så det ikke er den udsatte borger, der skal løbe rundt mellem de forskellige hjælpeinstanser i samfundet,” siger Astrid Krag.

Planen om at afvikle herbergspladserne er ”dristig”, hvis man spørger Ask Svejstrup, sekretariatsleder i de hjemløses landsorganisation Sand.

”Lige nu er der jo ikke pladser nok, så det ville være dumt at gøre noget, før man har en overkapacitet. Det er nemt at afvikle herbergspladser, men det er svært at bygge billige boliger,” siger Ask Svejstrup og påpeger, at kommunerne ikke tidligere har været villige til at prioritere midler til hjemløse og skaffe de nødvendige boliger, som ifølge Ask Svejstrup har manglet i årtier.

”Hvis man laver en plan, der involverer lukning af herbergspladser, er der en kæmpe risiko for, at man nedlægger noget, før man bygger noget nyt. Og så har vi stillet folk værre og gjort det stik modsatte af, hvad man egentlig gerne ville,” siger han.