Tænketank: Der er råd til at bevare store bededag

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

I går diskuterede Folketinget SVM-regeringens forslag om at afskaffe store bededag.
I går diskuterede Folketinget SVM-regeringens forslag om at afskaffe store bededag. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Mange har ventet på denne fredag. Og måske især den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj. For i dag mødes repræsentanter fra Nato-landene på luftbasen i Tyskland for at tale om, hvor langt de er villige til at gå i den militære støtte til Ukraine. 

Også landets biskopper har ventet på i dag. De skal nemlig mødes med kirkeminister Louise Schack Elholm (V) til en snak om hendes og regeringens plan om at afskaffe store bededag. 

Læger og jordemødre bekymrede for højere abortgrænse

Ikke alle støtter op om interesseorganisationen Sex & Samfunds nylige forslag om at hæve abortgrænsen fra 12. til 18. graviditetsuge, og i debatten går vigtige etiske nuancer glemt, lyder det fra fagfolk i dagens avis.

En forsker fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet mener for eksempel, at man taler for lidt om, at det også kan have en følelsesmæssig pris, når kvinder beslutter at få foretaget en abort. 

På samme tidspunkt har en række ungdomspartier, lægefaglige organisationer og interesseorganisationer, i alt 24 aktører, nu slået sig sammen i en alliance, der vil støtte den fri abort. Men internt er de uenige om, hvad abortgrænsen skal være.

Cepos: Der er råd til at beholde store bededag

Nu handler diskussionen om store bededag om økonomi - og den samlede opposition i Folketinget forsøger at finde ud af, hvordan der kan findes penge til de øgede forsvarsudgifter uden at sløjfe helligdagen.

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos har lavet en ny opgørelse, som stik imod regeringens påstand viser, at der er penge nok til at bevare store bededag, skriver Jyllands-Posten. Finansministeriet vurderer, at det vil skaffe 3 milliarder kroner at sløjfe helligdagen. Men tænketankens kortlægning viser, at der vil være 10 milliarder kroner på bundlinjen i 2030. Der er altså penge til at beholde store bededag.

Økonomisk overvismand Michael Svarer er enig i, at der et økonomisk råderum, som vel at mærke ikke er “verdens største”, der kan disponeres over uden en afskaffelse af helligdagen, fortæller han til Jyllands-Posten.

Kampvogne eller ej?

Efter en række nederlag på slagmarken og en appel fra den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj har flere europæiske lande nu besluttet at donere mere militært udstyr og flere våben til Ukraine. I nat skrev det amerikanske forsvarsministerium, at USA donerer en militær støttepakke på 2,5 milliarder dollars, skriver DR.

Det gælder også Danmark. I går fortalte forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), at samtlige af Forsvarets 19 Caesar-haubitser, et avanceret artillerisystem, som kan sammenlignes med langtrækkende kanoner, vil blive doneret. Det skriver blandt andre TV 2. 

Der er bygget spænding op til i dag, fredag, når repræsentanter fra Nato-lande mødes på luftbasen Ramstein i Tyskland. Elefanten i rummet er den nye tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, som skal give svar på ét spørgsmål: Er Tyskland villig til at donere Leopard-kampvogne til Ukraine? Hvorfor svaret er så vigtigt, kan du læse i dagens avis.

Flere europæiske lande har allerede doneret kampvogne. Men i dag er alle øjne på Tyskland, som skal beslutte, om landet vil donere de efterspurgte Leopard-kampvogne.
Flere europæiske lande har allerede doneret kampvogne. Men i dag er alle øjne på Tyskland, som skal beslutte, om landet vil donere de efterspurgte Leopard-kampvogne. Foto: Pavel Golovkin/AP/Ritzau Scanpix

Krænkelsessag på Pastoralseminariet

I dag kan mediet Zetland fortælle om “Rebekka”, som i 2020 under sin uddannelse oplevede at blive krænket af en studielektor på Pastoralseminariet, og som rejste en klagesag på baggrund af oplevelserne.

Klagen blev sendt til rektoren på Pastoralseminariet i begyndelsen af 2022, og i maj blev sagen så afsluttet. “Rebekka”, som optræder anonymt, kunne dog ikke få at mere at vide om sagen, end at studielektoren var fratrådt sin stilling. Hun blev heller ikke tilbudt hjælp efter sagens afslutning.

Studielektoren vil ikke udtale sig til Zetland, men mediet har talt med hendes advokat, som mener, at det “ikke er en situation, hvor en lærer udnytter en elev”. Den nu tidligere lektor er i dag ansat som sognepræst i folkekirken.

Lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet Ulla Schmidt har fået indsigt i sagen og mener, at det er et klassisk eksempel på manipulation og grooming, fortæller hun til Zetland. 

Tusindvis af peruvianere i protest

Vi skal til latinamerikanske Peru, hvor gaderne har været fyldt af demonstranter de seneste dage. Protesterne er eskaleret så voldsomt, at mindst 53 mennesker er døde i sammenstød med politiet, skriver The Washington Post.

Protesterne begyndte i december som en reaktion på afsættelsen af landets nu tidligere præsident Pedro Castillo, efter at han havde forsøgt at opløse Perus kongres. Siden er de vokset til en større frustration over landets regering, som demonstranter mener er korrupt og undertrykkende. 

Kravet fra demonstranterne er, at den nuværende præsident Dina Boluarte træder af, og at Pedro Castillo løslades fra fængsel.

Protesterne mod regeringen i Peru blev skudt i gang med afsættelsen og anholdelsen af tidligere præsident Pedro Castillo.
Protesterne mod regeringen i Peru blev skudt i gang med afsættelsen og anholdelsen af tidligere præsident Pedro Castillo. Foto: Alessandro Cinque/Reuters/Ritzau Scanpix

78 døde i kulde i Afghanistan

Talebans magtovertagelse satte gang i en humanitær krise i Afghanistan, og den forværres i øjeblikket. Mindst 78 afghanere er døde på grund af temperaturer, der er faldet til 28 minusgrader. Det skriver CNN.

Mindst 77.000 husdyr er døde i kulden, som frygtes at blive endnu værre de kommende dage. 

Humanitære hjælpeorganisationer forsøger at afbøde de allerværste konsekvenser af krisen i Afghanistan, men Taleban gør det arbejde mildt sagt vanskeligt. Siden december 2022 har det islamistiske styre udelukket, at kvindelige nødhjælpsarbejdere kan arbejde i landet.

Sidste kapitel i sag om “Kvinden med den tunge kuffert”

Mere mystik i sagen om “Kvinden med den tunge kuffert” dukker op i det, der (måske) er det allersidste kapitel i podcasten om den norske seriesvindler Marie Madeleine Larsen, skriver producenten Third Ear

Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet hendes omfangsrige svindelnumre i Danmark, Norge og Sverige. Om hvordan hun har begået tyverier, bedraget mennesker på sin ven og løjet om at være uhelbredeligt syg.

Den berygtede kvinde med rullekufferten, som også skabte splittelse i det kirkelige miljø, døde sidste år, og i den anledning bragte vi en nekrolog over Marie Madeleine Steen. Her talte vi med en af dem, som blev svindlet.

Digteren, der ville være præst

Morgensamling er nået til vejs ende. Men inden, du sendes på weekend, skal du have en anbefaling; en anbefaling til en historie, som har været mere end et år undervejs. 

Den handler om digteren Nikolaj Zeuthen, som har besluttet, at han vil være præst. Han grubler imidlertid en del over, om han vil kunne finde ud af det. For kan man være noget for andre, når man indimellem har svært ved at være i sig selv?

Her kan du læse første kapitel i historien.

De næste tre kapitler er endnu ikke bragt i avisen. Men de allerede læses online via ovenstående link.

God weekend. Vi ses igen på mandag.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling skrives på skift af den digitale redaktions journalister og udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.