Prøv avisen

Tæt på 1000 personer har fået juridisk kønsskifte i Danmark på fem år

Billede fra Vancouver Pride Parade den 4. august i år. Foto: Dyck Darryl / Abaca / Ritzau Scanpix

931 danskere har fået juridisk kønsskifte siden 2014. Enhedslisten og LGBT er positive stemt, hvorimod De Konservative mener, at det kan skabe et mere grænseløst samfund

I næsten fem år har det nu været muligt at foretage juridisk kønsskifte i Danmark, og den mulighed har i alt 931 personer benyttet sig af.

Nye tal, som Social- og Indenrigsministeriet har sendt til Kristeligt Dagblad viser, at i alt 1208 danskere har søgt og 931 fået godkendt et juridisk kønsskifte siden den 1. september 2014, hvor loven trådte i kraft.

Juridisk kønsskifte er nu atter på dagsorden, efter at Kristeligt Dagblad i sidste uge kunne fortælle, at et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, De Radikale og SF vil udvide loven, så også mindreårige kan skifte juridisk køn.

I dag er det muligt at udskifte de sidste fire cifre i cpr-nummeret og dermed gennemgå juridisk kønsskifte, fra man er 18 år, så ens cpr-nummer harmonerer med det køn, man føler sig som. Lovændringen, der i 2014 blev vedtaget med et flertal på 98 mod 86 mandater, har primært betydet, at man ikke længere behøver at gennemgå en kønsskifteoperation for at kunne skifte juridisk køn.

Det er en udvikling, som De Konservative beklager, fortæller Mai Mercado, partiets grundlovs- og uddannelsesordfører og tidligere børne- og socialminister.

Som De Konservatives sundhedsordfører stemte hun i 2014 sammen med resten af partiet nej til, at det juridiske kønsskifte skulle gøres uafhængigt af et fysisk kønsskifte, og hun var en markant kritisk stemme i debatten om loven.

”Sammenlignet med den danske befolkning er de næsten 1000 et lavt tal, men jeg undrer mig stadig over, at nogen vælger det,” siger hun.

Ifølge Mai Mercado kan man være født i den forkerte krop, men hun har svært ved at forstå, at man kun vil skifte det juridiske køn og dermed bibeholde sit gamle biologiske køn.

”Jeg synes, det er vigtigt, vi har et fælles ståsted og et fælles begrebssæt at tale ud fra, og det synes jeg, at det juridiske kønsskifte på sin vis er med til at ophæve. Det der med at have det grænseløse samfund, hvor man bare kan definere sig som man vil, det går jeg ikke ind for.“

Hun mener, det er problematisk, at det nu er muligt at for eksempel have udseende af at være en mand, men samtidig have et kvindeligt cpr-nummer.

”I det samfund, vi har, der definerer vi os enten som mænd eller som kvinder. Ikke midt imellem.”

Selvom Mai Mercado stadig er imod lovændringen fra 2014, er det ikke en sag, som hun vil bruge energi på at få tilbagerullet. I stedet understreger Mai Mercado, at hun og De Konservative er imod at sænke aldersgrænsen for juridisk kønsskifte.

Talsperson for transpersoner hos Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT), Linda Thor Pedersen, anslår at der oftest er overensstemmelse mellem det fysiske og juridiske køn, og dermed forstår hun ikke Mai Mercados bekymring.

Hun finder tallet for juridisk kønsskifte positivt. Ifølge hende viser det, at samfundet ”tager sine minoriteter seriøst”.

”For den, der får et juridisk kønsskifte, har det en utrolig stor værdi, fordi man undgår situationer, hvor man udadtil skal forklare, hvorfor der er en uoverensstemmelse mellem ens fremtoning og sygesikringskortet. Ved at man bliver anerkendt for den, man er, føler man sig mere værd og kan yde mere,” siger Linda Thor Pedersen.

Alligevel viser Social- og Indenrigsministeriets tal, at 23 personer har fået gentildelt deres oprindelige personnummer, og dermed valgt at skifte tilbage til deres oprindelige juridiske køn. Ifølge LGBT’s talsperson for transpersoner kan det være en konsekvens af praktiske problematikker i forbindelse med kønsskiftet. Linda Thor Pedersen siger fortsat:

”Det sker, at nogle alligevel finder det for svært at være transkønnede i dagens Danmark. Mange kan være tilbageholdende med at få juridisk kønsskifte på grund af komplikationer som eksempelvis, at det er sværere at få adgang til sine sundhedsdata efter ændring af cpr-nummer, eller at ens kundeforhold ændre sig i banken, hvilket kan have konsekvenser for økonomien.”

Enhedslisten, der tilbage i 2014 stemte for den nye lov, ser også Social- og Indenrigsministeriets tal for juridisk kønsskifte som udtryk for en positiv udvikling..

”At over 1000 har ansøgt viser, at der har været behov for lovændringen,” siger Mai Villadsen, ligestillingsordfører i Enhedslisten.

Hun peger på, at muligheden for at skifte juridisk køn har stor betydning for transpersoners trivsel. For så skal de ikke forklare sig, når de rejser eller benytter det offentlige Danmark, siger hun.

”Det ville være helt forkert politisk at negligere.”