Prøv avisen

Taldebatten gør det uklart, hvad partierne vil med velfærden

Hvordan skal vælgerne forholde sig til, hvad det betyder for fremtidens velfærd, om der bliver brugt x eller y milliarder kroner? Betyder det for eksempel, at der bliver flere hjemmehjælpere? Arkivfoto. Foto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix

For en del vælgere lyder 300 millioner som et større beløb end 2 milliarder. 69 milliarder kroner, som Venstre vil øge ”kernevelfærden” med, kan mange slet ikke forholde sig til. Det erkender selv finansminister Kristian Jensen (V)

Det fyger med tal i valgkampen. Venstre er kommet på kant med sine regeringsfæller i Liberal Alliance og De Konservative ved i sidste uge at udstede et såkaldt velfærdsløfte på 69 milliarder kroner.

Tallet er blevet kritiseret af økonomer, fordi det er pustet op ved at lægge stigninger fra fem år sammen. Beløbet for et enkelt år er meget mindre, nemlig som det højeste omkring 20 milliarder kroner i 2025.

Socialdemokratiet er omvendt blevet kritiseret for ikke at have været konkret om økonomien i deres mange planer op til valget, men partiet vil angiveligt senere under valgkampen fremlægge en økonomisk plan.

Men hvilken mening giver det overhovedet at slås om de astronomiske milliardbeløb? Hvordan skal vælgerne forholde sig til, hvad det betyder for fremtidens velfærd, om der bliver brugt x eller y milliarder kroner? Betyder det for eksempel, at der bliver flere hjemmehjælpere eller børnehavepædagoger og hvor mange flere? Bliver ventetiden til en behandling kortere, og i givet fald hvor meget kortere? Hvornår?

Og hvor stort er tallet i det hele taget? Omsat til procenter svarer det til en årlig stigning på 0,65 procent i de offentlige serviceudgifter. De dækker dog mange andre udgifter end ”kernevelfærd” som ældrepleje, sundhed og børnepasning – det dækker for eksempel også politi, forsvar, retsvæsen og administration.

I 2000’erne steg service- udgifterne med et par procent om året, mens stigningen de seneste 10 år kun har været på omkring 0,5 procent årligt. Tager man højde for, at der bliver flere børn og ældre de kommende år, vil den bebudede stigning derfor ikke give flere penge målt pr. individ.

Finansminister Kristian Jensen (V) erkender, at 69 mil- liarder kroner er ”et helt astronomisk tal”, som mange vælgere nok har svært ved at forholde sig til, men af to grunde har Venstre alligevel brugt det.

”Den ene grund er, at hvis vi ikke havde skrevet det, ville det meget hurtigt være blevet efterlyst. Den anden er, at vi jo kommunikerer til sådan nogle som dig, det vil sige til journalister og økonomer, men selvfølgelig også til borgerne. Derfor vil vi senere i valgkampen komme med mere præcise budskaber om, hvad det betyder i forhold til kernevelfærden,” siger Kristian Jensen.

Han mener, at det ville være utroværdigt, hvis Venstre i stedet havde udstedt konkrete løfter om et bestemt antal ekstra hjemmehjælpere eller sygeplejersker.

”Det er utroværdigt, når Socialdemokratiet for eksempel lover 1000 ekstra sygeplejersker og flere børnehave-pædagoger. Det er ude i de 98 kommuner, beslutningerne træffes om, hvorvidt man vil bruge penge på pædagoger, pædagogmedhjælpere, eller om der skal renoveres legepladser. Derfor skal vi ikke bilde vælgerne ind, at vi på Christiansborg kan styre noget, der bestemmes ude i kommunerne,” siger han.

Han indrømmer dog, at Venstre også i sit sundhedsudspil selv har sat meget konkrete tal på at ville skaffe for eksempel 30 ekstra sengepladser til behandlingskrævende, psykiatriske patienter.

Direktør Per Rystrøm fra kommunikationsvirksom- heden Operate har tidligere blandt andet været pressechef for socialdemokratiske ministre i Fødevareministeriet og Socialministeriet, og han har undervist i politisk kommunikation og strategi på Københavns Universitet.

”Venstre har lagt tallet frem for at undgå senere i valgkampen at blive angrebet af Socialdemokratiet for at ville undergrave velfærden. Man ville ikke risikere, at Socialdemokratiet kom ud med et større tal end Venstre,” siger Per Rystrøm.

”Det handler om, at velfærd ikke skal fylde for meget i valgkampen, fuldstændig ligesom at Socialdemokratiet heller ikke ønsker, at udlændingepolitikken skal fylde for meget.”

”Grundlæggende er målet for Venstre at lægge velfærdsdebatten død. For eksempel SF vil gerne have højere normeringer i børnehaver og vuggestuer, og hvis de kan få valgkampen til at handle om det, får de et godt valg,” siger Per Rystrøm.

Ifølge ham har det afgørende for Venstre derfor ikke været, om vælgerne ikke forstod, hvor meget eller lidt velfærd, de kan få for 69 milliarder kroner.

”Vælgerne kan ikke forholde sig til meget store tal. Mange vil sige, at 300 millioner er større end 2 milliarder, fordi tallet tre er større end to. Det kommer frem, når vi tester økonomiske udspil på vælgere,” fortæller Per Rystrøm.