Taleban slog også Foghs udenrigspolitiske aktivisme ihjel

Efter nederlaget i Afghanistan ser udenrigspolitikske eksperter ikke mange muligheder for, at Danmark og Vesten i øvrigt med militærmagt kan fremme demokrati og menneskerettigheder

Taleban slog også Foghs udenrigspolitiske aktivisme ihjel
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Taleban i Afghanistan har ikke alene vundet en overrumplende hurtig sejr over Vesten. I en snæver dansk kontekst, har bevægelsen også givet noget, der ligner et dødsstød til den aktivistiske udenrigspolitik, som skiftende danske regeringer gradvist har fremmet de seneste 30 år. Altså idéen om, at Danmark sammen med allierede med militære midler har kunnet fremme værdier som demokrati, menneskerettigheder og kvinders ligestilling.

Det er en række forskere og tidligere udenrigsministre, Kristeligt Dagblad har talt med, stort set enige om.

”Hvad der er sket de sidste dage, er en håndgribelig illustration af, at man ikke kan indføre demokrati i lande med fremmede kulturer, især ikke med militær magt. Det er et alt for klodset instrument til det,” siger seniorforsker Hans Mouritzen fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

”Når vi blander os, det være sig i Mali eller Afghanistan, er det jo for at indføre demokrati, og hvis den fremherskende holdning nu bliver, at det altså ikke kan lade sig gøre, så falder rationalet bag den aktivistiske udenrigspolitik væk, selv om vi har det militære mandskab og isenkram til at gå ind i et land,” siger han.

Også lektor Helle Lykke Nielsen fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet har svært ved at se en fremtid for den aktivistiske udenrigspolitik.

”Mit bud vil være, at alle vestlige udenrigstjenester vil ligge lavt de kommende mange år, for det er blevet så tydeligt, at det ikke går. Selv om man også godt kan sige, at Afghanistan er det vanskeligste af alle vanskelige lande,” siger hun.

Danmark gik i 2001 med i koalitionen i Afghanistan for at nedkæmpe terrororganisationen al Qaeda, som stod bag terrorangrebet 11. september på USA, og som blev beskyttet af Taleban i Tora Bora-bjergene.

Terrorforsker Lars Erslev Andersen fra DIIS peger på, at det faktisk i høj grad er lykkedes at bekæmpe terrorismen i Europa gennem den aktivistiske udenrigspolitik, mens terroren fortsat er steget voldsomt i Mellemøsten, Sydøstasien og i dele af Afrika.

”Med hensyn til demokrati og menneskerettigheder må man konstatere, at det har været en fiasko. Det ser vi desværre nu alt for tydeligt i Afghanistan. Det land, som amerikanerne nu forlader sammen med andre vestlige lande, er hverken blevet stabilt, sikkert, demokratisk eller har fået garantier for flere menneskerettigheder. Det samme kan man sige om forholdene i Irak, Libyen og andre lande, vi er gået ind i,” siger Lars Erslev Andersen.

Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) mener, at de fejlslagne krige i Irak og Afghanistan er et godt argument for, hvad han altid har ment, nemlig at en aktivistisk udenrigspolitik ikke skal være en militaristisk udenrigspolitik, men i højere grad skal skabe udvikling og fred.

”Jeg håber, at læren af dette her bliver, at vores deltagelse i militære operationer i fremtiden skal foregå i FN-regi som fredsbevarende operationer,” siger han.

Den tidligere udenrigsminister fra De Konservative, Per Stig Møller, er dog uenig med forskerne i, at det ser helt så sort ud.

”Hvis man vil have indflydelse på, hvad der foregår her i verden, er man jo nødt til at være aktiv eller offensiv. Ellers kan man kun reagere på, hvad de andre gør. Men der er mange midler at tage i anvendelse, og det kan ikke være militært det hele. Det kan også være internationale aftaler, hvor man bruger diplomatiske midler,” siger han.

Venstres nuværende udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen pointerer, at det ærlige svar om fremtiden for den aktivistiske udenrigspolitik er, at man ikke ved, om den kan fortsættes og hvordan.

”Jeg tror desværre, at det, præsident Donald Trump begyndte på, vil præsident Joe Biden fuldføre. Så bliver der et meget ensidsigt fokus på små antiterror-ting og ikke meget andet. Så hvis nogen i fremtiden skal føre en aktivistisk udenrigspolitik, er det Europa. Dermed er vi tilbage ved det problem, at Europa aldrig har turdet sætte sig sammen og diskutere, om man skulle opbygge kapacitet, også militært, så man kan operere som en enhed. Det kan vi reelt ikke i dag,” siger Michael Aastrup Jensen.

Han erkender, at erfaringerne med at opbygge fungerende demokratier er slået fejl.

”Jeg har selv været en af dem, der troede på det arabiske forår, jeg var to gange i Libyen og så videre. Der må jeg indrømme, at vi er blevet markant klogere. Du kan ikke bare sådan skabe demokrati i et land som Afghanistan, men så må man gøre, hvad der er muligt. Vi skal simpelthen have vores krav til, hvad der er en succes, ned,” siger Venstres ordfører.