Danske og europæiske politikere skal snart forholde sig til, hvordan nye flygtningestrømme skal håndteres. For efter Talebans indtagelse af den afghanske hovedstad, Kabul, er det kun et spørgsmål om tid, før nye grupper af afghanske flygtninge vil nærme sig Europas grænser. Det vurderer Dansk Flygtningehjælp og eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med.
”Vi skal forberede os godt, og vi skal finde de bedste muligheder til at hjælpe de mange, der vil få brug for beskyttelse i den nærmeste fremtid,” lyder det blandt andet fra Ninna Nyberg Sørensen, der forsker i migration og global orden ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Den vurdering deler Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Hun kan hverken sætte tal eller en præcis tidshorisont på.
”Men man må forvente, at der kommer flere asylansøgere, altså folk der reelt er på flugt,” siger hun.
I de seneste uger og dage har verden kunnet følge med i, hvordan den islamistiske bevægelse Taleban har indtaget by efter by i forbindelse med, at de vestlige styrker har forladt landet.
I søndags faldt hovedstaden, Kabul, og det har fået USA, Danmark og andre vestlige nationer til at evakuere deres ambassader og statsborgere i al hast. Men der er stadig hundredtusindvis af udsatte afghanere tilbage i det centralasiatiske land. Ifølge FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, har næsten 400.000 afghanere forladt deres hjem siden årsskiftet af frygt for deres liv, og i alt har 2,9 millioner afghanere status som internt fordrevne.
”Dem, der føler sig i opposition og som frygter de nye magthavere, vil forsøge at nå i sikkerhed. De vil forsøge at søge asyl, og jeg forestiller mig, at det her kan blive helt på linje med det, vi så med de syriske flygtninge i 2015,” siger Charlotte Slente.
I 2015 og 2016 ankom der cirka 363.000 syrere til Europa.
Ninna Nyberg Sørensen påpeger, at flygtningestrømmene fra Afghanistan ikke ”er begyndt her i weekenden”.
”Det har selvfølgelig stået på, mens det har rumlet med de vestlige styrkers tilbagetrækning. Men der er i forvejen afghanere, der er flygtet under tidligere koalitioner. Det vil sige, at der rundt omkring i verden er afghanere, som vil være interesserede i at redde deres familiemedlemmer ud. Og der vil være afghanere, der vil søge mod steder, de kender og har hørt om,” siger hun.
David Vestenskov er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet og har fulgt situationen i Afghanistan i 10 år. Han forestiller sig ikke akutte flygtningestrømme, fordi Talebans overtagelse af magten i Afghanistan ser ud til at foregå uden store blodsudgydelser.
”Når fremmarchen er sket så fredeligt, som den er, kan der godt være en stor procentdel af den afghanske befolkning, som mest af alt bare vil have ro og stabilitet. Havde der været hårde kampe, ville vi i langt højere grad have set en befolkning, der var drevet på flugt,” siger han.
Men udbryder der senere borgerkrig i landet, og det vurderer David Vestenskov, at der gør, er sagen en anden.
”Taleban består af forskellige grupperinger, som har været forenet mod en fælles fjende, men som ikke nødvendigvis vil det samme, når den fjende er væk, og så begynder de interne kampe. Den enkelte militsleder har haft magt og privilegier i kraft af, at han har 200 mænd med våben i baghaven, og den status har han næppe tænkt sig at afgive.”
En anden spiller i kampen om magten i Afghanistan vil være den store sikkerhedssektor, Vesten har opbygget gennem de seneste 20 år, vurderer David Vestenskov.
”Mange holder lav profil eller springer over til Taleban i de her dage, men fremadrettet er der en masse våbenføre mænd, som vil starte deres egne oprørsbevægelser, og så kommer flygtningestrømmene. Det tror jeg vil ske allerede næste år.”
I øjeblikket har nabolandene Iran og Pakistan lukket grænserne for afghanske flygtninge, selvom UNHCR anbefaler det modsatte. Desuden har FN appelleret til, at andre lande sikrer afghanske flygtninges ret til at søge asyl. Den opfordring deler Charlotte Slente fra Dansk Flygtningehjælp. Hun mener, at langt de fleste afghanske flygtninge vil søge mod Iran, Pakistan, Tadsjikistan og Usbekistan, der i forvejen huser langt de flest afghanske flygtninge.
”Når grænserne åbner, må man forvente, at der er mennesker, der ønsker at søge ind i nabolandene. Og så vil der være mennesker, der søger videre mod Europa på et tidspunkt,” siger hun.
I de europæiske hovedstæder har udsigten til nye flygtningestrømme vakt både bekymring og afmålthed.
Tysklands kansler, Angela Merkel, har udtalt, at det ikke er muligt at ”løse alle problemerne ved at tage imod alle”, mens Italiens premierminister, Mario Draghi, har givet udtryk for bekymring over udsigten til ”en betydelig stigning” i antallet af afghanske asylansøgere. Den østrigske kansler, Sebastian Kurz, har foreslået, at EU genbruger modellen fra Syrien, hvor man betaler Tyrkiet for at holde på afghanske flygtninge. Den idé er dog blevet afvist af den tyrkiske regering.
Den danske regering har indtil videre ikke forholdt sig offentligt til spørgsmålet. I forbindelse med gårsdagens ministeroverdragelse på Amalienborg Slotsplads sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen bruger ”alle sine kræfter” på at være i det ”operative rum”, hvor det handler om at få evakueret danskere og lokalt ansatte afghanere.
Leder side 8