Tavst flertal skal råbe op om mobning

Alle, der overværer mobning på sociale medier, bør hjælpe med at standse den, siger Jonas Ravn, der arbejder med børns digitale trivsel. Derudover har lærerne et stort ansvar, når et barn bliver mobbet

”Hvis man ser mobning på de digitale medier, bør man anmelde det, for man skal huske, at der sidder et virkeligt menneske på den anden side, for hvem mobningen kan være traumatiserende,” siger Jonas Ravn fra Center for Digital pædagogik.- Model
”Hvis man ser mobning på de digitale medier, bør man anmelde det, for man skal huske, at der sidder et virkeligt menneske på den anden side, for hvem mobningen kan være traumatiserende,” siger Jonas Ravn fra Center for Digital pædagogik.- Model. Foto: Scanpix.

I denne uge valgte en 12-årig pige fra Randers at standse den grove digitale mobning, hun var udsat for, ved selv at tage de sociale medier i brug.

På Facebook lagde hun billeder op af de tilsvininger, hun havde modtaget, og bad derefter alle om at klage over den hadeprofil, der var blevet lavet mod hende, så den dermed kunne blive lukket.

Dette opråb til andre er en god mulighed, når man ønsker at standse mobning på de sociale medier hurtigt, siger Jonas Ravn, der arbejder med børns brug af digitale medier og netetik på Center for Digital pædagogik.

Ifølge ham er en udfordring ved de sociale medier nemlig, at hadeprofiler, billeder og grove udtalelser kan blive liggende i lang tid. Hvis man ønsker at få det fjernet, kan man klage til mediernes administratorer, men det kan tage tid, før de bliver opmærksomme på og reagerer på ens klage.

”Men hvis der er mange, der går ind og siger fra og anmelder gruppen, så vil den hurtigere blive lukket ned. Derfor er det vigtigt at få de andre brugere på de sociale medier aktiveret, så det tavse flertal siger fra over for digital mobning,” siger han og tilføjer, at det ligesom ved al anden mobning ikke er nok bare at sige nej til at deltage i mobningen.

”Hvis man ser mobning på de digitale medier, bør man anmelde det, for man skal huske, at der sidder et virkeligt menneske på den anden side, for hvem mobningen kan være traumatiserende.”

Når et barn bliver udsat for digital mobning, vil Jonas Ravn dog ikke råde vedkommende til at benytte de sociale medier som det allerførste.

”Der er en risiko for, at man på grund af sin frustration går mod det negative ved selv at være negativ og giver igen af samme skuffe. Man skal huske at være bedre end mobberen i situationen og ikke forsøge at hænge andre ud. Derfor er det bedst at gå ad de officielle kanaler først.”Og med de officielle kanaler mener han først og fremmest forældrene.

”Man skal få de voksne ind over, hvorefter de kan hjælpe barnet med det tekniske med at få lukket hadesiderne ned på sociale medier og få taget kontakt til skolen. Og så handler det mest af alt om at være støttende og trøstende.”

Dagligt vejleder Jonas Ravn lærere i, hvordan de skal håndtere mobbesager, og han mener, at en særlig stor indsats ligger hos netop skolen.

”Når man skal den digitale mobning til livs, handler det i høj grad om klassekultur. Derfor ligger der et kæmpestort ansvar hos lærerne og især klasselæreren. Når det gælder unge som 12-årige Rikke, så skal man huske, at eleverne befinder sig i en tid, hvor nogle modnes før andre, og det skaber et misforhold og kan give gnidniger, særligt i pigeflokke. Derfor skal man som lærer have fokus på klassekulturen og i høj grad få børnene til at forstå, hvad det betyder, for de børn, det går ud over,” siger han og tilføjer, at den nye skolereform allerede har lagt op til at klæde børn bedre på etisk og moralsk.

En ny analyse fra Børnerådet Børne- og Ungepanel blandt knap 2000 unge viser, at over tre ud af fire unge, der har oplevet digital mobning, har gjort noget ved det. De fleste unge har henvendt sig til venner og veninder for at få støtte, og flere har også henvendt sig til voksne for at tale om mobningen.