Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Tegn på overgreb mod børn bliver overset

Ritzau Grafik Foto: MID/Free

Kun de mest iøjnefaldende tegn på overgreb mod børn fører til underretning, påpeger en rapport. Pædagogerne skal uddannes bedre, mener Bupl og Børns Vilkår.

Hvis et barn møder op i børnehaven eller skolen og fortæller, at det er blevet slået derhjemme, eller ligefrem kommer med fysiske tegn på overgreb, reagerer personalet resolut. Så bliver der sendt en underretning til kommunen.

Det halter mere med reaktionen, når barnet viser indirekte tegn på overgreb. Hvis barnet ændrer adfærd, opfører sig anderledes end jævnaldrende eller viser gentagen modvilje mod at skulle med forældrene hjem.

Det fremgår ifølge Jyllands-Posten af en rapport, som Deloitte har udarbejdet for Socialstyrelsen. Konklusionen er klar: "Hermed overses potentielt overgreb, der ikke direkte italesættes af barnet".

Situationen bekymrer social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

- Det tænder mine advarselslamper på børnenes vegne. Det overrasker mig, at der stadig er en gråzone, hvor børn bliver slået, uden at der sker mere, fordi vi som samfund ikke reagerer hurtigt og tydeligt nok og får stoppet volden, siger hun til avisen.

Astrid Krag vil nu indkalde de relevante parter for at undersøge, hvor der skal strammes op.

De mere skjulte tegn på vold er det allerstørste problem, istemmer direktør Rasmus Kjeldahl i foreningen Børns Vilkår.

- De børn, som ikke bliver opdaget, risikerer at gå i mange år, før der bliver sat ind over for omsorgssvigt. Løsningen er, at personalet skal have særlige professionelle kompetencer, og der skal være tilstrækkeligt med personale, siger han til Ritzau.

Når institutionerne er meget pressede, overser man nemt disse børn. Især dem, der trækker sig ind i sig selv og forsvinder fra fællesskabet, tilføjer han.

- Vi hører om mange tilfælde af overgreb med vold, som ikke efterlader mærker, og hvor barnet i årevis har gået uden at sige det eller blive spottet af de voksne.

- Børnene, som ikke bliver spottet, kan gå hele deres barndom med angst og usikkerhed, som skyldes overgreb, og det sætter meget dybe spor i mennesker, siger Rasmus Kjeldahl.

Det er vigtigt, at institutioner og kommuner ved, hvornår man skal inddrage politi og sociale myndigheder, hvis der er en mistanke. Rapporten viser, at der er meget uens praksis rundt om i kommunerne.

Deloitte peger også på, at der i forvaltning og i institutioner er forskellige opfattelser af, hvem der har ansvar for hvad.

Formanden for pædagogerne i Bupl, Elisa Rimpler, ser det som et problem, at de pædagogstuderende ikke uddannes godt nok, fordi de ofte arbejder næsten på lige fod med alle andre i institutionen.

- De bliver mere billig arbejdskraft frem for at være studerende. Det betyder eksempelvis, at der ikke er tid til, at de kommer med til forældresamtaler eller "står i lære" hos en erfaren pædagog og gør de iagttagelser, der er vigtige, siger hun til Ritzau.

Der bliver ikke tid til den faglige sparring i institutionen, når pædagoger eller studerende står alene med store børnegrupper, tilføjer Elisa Rimpler.

- Kommunerne har et kæmpeansvar for at sikre, at pædagogerne er opdaterede om, hvordan man laver den gode underretning, og hvad de lovmæssigt er forpligtede til, siger Bupl-formanden.

/ritzau/