Prøv avisen

Forsker: Der er noget på spil i vores samfund, der støder for mange unge ud

Tegning: Rasmus Juul

Når et ungt menneske udvikler et stofmisbrug, hænger det som regel sammen med andre problemer i den unges liv og vores samfund, siger forsker bag ny rapport om stofmisbrug

”Jeg har ofte følt mig sat i en kategori som misbruger. Jeg skulle bare af med hashen, og stoffet blev betragtet som alt det onde, men behandlingen handlede ikke om at finde ud af, hvilke kriser i livet, der gjorde, at jeg røg for meget hash.”

Sådan siger den 22-årige Andreas, der har røget hash, siden han var 14 år gammel. I gymnasiet opsøgte han behandling, fordi han begyndte at lide af angst. Men det var først, da han for et halvt år siden begyndte at komme i U-Turn, der er Københavns Kommunes særlige tilbud til unge med et overforbrug af stoffer og alkohol, at behandlingen begyndte at give mening for ham. Rådgivnings- og behandlingstilbuddet hjælper årligt mindst 1000 unge, og de kommer både fra ressourcestærke hjem og mere udsatte miljøer.

”I U-Turn bliver vi ikke rubriceret i en kasse som misbrugere, men behandlingen satser på at styrke de gode sider i den enkeltes liv. Nogle spiller guitar og skriver musik. Andre får undervisning og laver lektier, og unge mødes for at hænge ud og lave mad sammen. Jeg er ikke bare en misbruger, der skal have hjælp, men der bliver lyttet til, hvad jeg vil. I samtalerne med psykologen har jeg fået en dybere indsigt i, at hashen har været en måde at klare min angst på, og vi taler om, hvordan jeg selv kan fremme de gode adfærdsmønstre ved at spise og sove ordentligt, bevæge mig og i det hele taget skifte dårlige mønstre ud med gode,” siger Andreas, der arbejder som selvstændig inden for videobranchen og ønsker at optræde anonymt.

To nye rapporter fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at stofmisbruget i Danmark har forandret sig i de seneste år. Flere unge ender i et misbrug af hash, og stofmisbrugerne blander stoffer i højere grad end tidligere.

Samtidig er mindst 7500 unge mellem 20 og 30 år i dag registreret for et misbrug af stoffer, og en undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet har tidligere vist, at 17.000 unge mellem 15 og 25 år ryger hash 20 dage om måneden eller mere.

Andreas’ erfaringer stemmer godt overens med konklusionen i den ene af de to rapporter, hvor 106 borgere, heraf 23 unge, med et stofmisbrug fortæller om den hjælp, de har fået fra det kommunale system.

”Stofmisbrugere er en meget blandet gruppe med forskellige behov. Det er sjældent, at det kun er stofferne, der er problemet. Misbruget hænger som regel sammen med, at der er ting i den unges liv, som ikke fungerer. At den unge for eksempel har sociale problemer og slås med psykiske lidelser som angst, ensomhed og ADHD. Indsatsen skal derfor ikke kun fokusere på, at de unge skal holde op med at bruge stoffer. Det nytter ofte ikke, at de skal møde op en time om ugen på en behandlers kontor. Mange har brug for støtte- kontaktpersoner eller andre former for opsøgende medarbejdere, der kan møde de unge der, hvor de er, for eksempel på gaden, eller hvor de bor. De unge skal have hjælp til at få en hverdagsstruktur og et meningsfuldt liv,” siger Ditte Andersen fra SFI, der er en af forskerne bag rapporten ”Stofmisbrugsområdet set i et brugerperspektiv”.

Hun peger på, at selvom medarbejdere i det sociale system kan have de bedste intentioner, så er velfærdssystemets kassetænkning ofte en stor barriere for at hjælpe stofmisbrugerne videre.

”På en måde har vi indrettet stofmisbrugsbehandlingen, som om problemet kun var stofferne. Selv de bedste tilbud kan stadig godt slås med, at velfærdsstaten er opdelt i kasser. I arbejdet med de unge er der nogle, der tager sig af uddannelse og nogle, der tager sig af bolig og andre af kontanthjælp. Men behandlingen fungerer først rigtig godt, når hjælpen går på tværs. Jo flere instanser, den unge har kontakt med, jo mere kompliceret føles det. I de værste tilfælde bliver unge så trætte, at de melder sig ud af systemet og lever på gaden,” siger Ditte Andersen.

Som forsker i unge og marginalisering møder hun helt unge mennesker, der har opgivet at drømme om fremtiden og føler, at løbet er kørt for dem.

”Man kan være bekymret for, om der er et eller andet i vores samfund, der accelererer udstødningsprocesser af de unge. Rigtig mange unge trives godt, men der er også en gruppe, som føler sig udenfor. Jeg møder unge mennesker først i tyverne, der føler sig hægtet af. De tilhører en generation af unge, der har skullet lægge fremtidsplaner for deres liv siden folkeskolen. De har en oplevelse af, at hvis de har fejlet og ikke præsterer det, der forventes, så kan de lige så godt give op. Oplevelsen af, at der ikke er plads til mig i det her samfund, kan være stærk. Jeg møder unge, der har svært ved at have fremtidsdrømme eller bare få etableret en meningsfuld hverdag her og nu. Unge bliver i stigende grad mødt med krav om at tage en uddannelse, men måske skulle vi blive lidt bedre til at rumme, at der er nogle unge, der ikke lige umiddelbart er parate til job eller uddannelse,” siger Ditte Andersen.

En af landets mest erfarne eksperter i unge og rusmidler, overlæge i psykiatri Henrik Rindom fra Stofrådgivningen i København, ser også det stigende antal stofmisbrugere som et udtryk for, at en voksende gruppe unge slås med psykosociale problemer.

”Vi ser, at flere unge forsøger at klare deres problemer med hash eller andre stoffer. Hash er et godt stof for unge, når de er i en psykosocial belastet situation. Man bliver nemlig så dejligt ligeglad med al det, man ikke kan leve op til, og det er godt mod tankemylder om aftenen. Derfor er det dybt frustrerende at se, at de unge, der har brug for hjælp, bliver mødt med bøder, når de får kontakt med politiet i stedet for at blive hjulpet i behandling. De har brug for hjælp i stedet for straf,” siger Henrik Rindom.

Han peger på, at behandlingen af stofmisbrug trods mange års debat stadig har store mangler og efterlyser en langt mere helhedsorienteret indsats, hvor det kommunale system arbejder sammen med især psykiatrien.

”Jeg ser unge stofmisbrugere, der er klart depressive eller viser tegn på skizofreni. Regionerne burde sammen med kommunerne stå for al misbrugsbehandling. Og så skulle der være langt flere anonyme tilbud, og indsatsen skulle samles i større enheder. Hvem kunne forestille sig, at man ville henvende sig i en mindre kommunes misbrugsbehandling, hvis man var skolelærer, kommunalt ansat funktionær eller politiker og havde et problem med alkohol, hash eller kokain,” lyder det fra Henrik Rindom.

Andreas lever på mange måder et velfungerende liv med et job, som han går meget op i. Han har reduceret sit hashforbrug betragteligt. Men han ønsker ikke helt at stoppe:

”Jeg vil gerne ryge engang imellem på en måde, så det ikke begrænser de andre ting i livet, jeg gerne vil, og det valg respekteres i U-Turn i modsætning til andre behandlinger, jeg har forsøgt.”

Andreas er et opdigtet navn. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.