Hun har altid været lidt af en iværksætter. Mens Ditte Bruun Laursen stadig gik på fritidshjem i de første skoleår, masseproducerede hun alt, hvad hun kom til at lave. Lerskåle og papirdekorationer blev kørt på samlebånd og solgt videre i små vejboder, hun stillede op i skoleferierne. Og da hun nu mange år senere fik mulighed for at bruge sit teologistudium til at udvikle en ny forretning, slog hun til. En iværksætterworkshop for studerende i Aarhus satte 26-årige Ditte Bruun Laursen i gang med hendes nu færdigudviklede, elektroniske og virtuelle læringskoncept for folkeskolelever fra 6. klasse og op, AVAR - Anerkendelse, Værd, Accept og Respekt.
"I min uddannelse har jeg beskæftiget mig meget med etik og den medierede interaktion, fordi jeg anser internettet for at være et rigtig fint værktøj, men også kun det. Vi skal finde ud af, hvordan vi bruger det i sammenhæng med det, der sker i den virkelige verden, så vi får fokus på at kombinere internet- og den virkelige kultur," siger hun.
Eleverne skal svare på spørgsmål i fagene historie, kristendomskundskab og samfundsfag ud fra den kontekst og hverdag, de befinder sig i, forklarer Ditte Bruun Laursen, der tror på, at den bedste måde at lære på er ved selv at undersøge, researche og formidle.
Når børnene har givet deres svar, udveksler de dem med elever i en anden by eller land, som kan give dem deres bud på samme svar og en efterkritik. Det kunne eksempelvis dreje sig om, hvilke nødhjælporganisationer, der findes i elevernes land, og hvad de gør for at hjælpe udsatte børn. Men det kan også være mere holdningsprægede og analytiske svar, der søges og udveksles.
Derigennem lærer børnene at undersøge en sag gennem internettet og litteraturen, hvor deres valg af kilder også skal vurderes, men de skal også indledningsvis vurdere egne kompetencer inden for området. Og endeligt er sigtet at fremme en tolerance og forståelse for de fremmede elever, religioner og kulturer, de møder i det virtuelle univers.
Når eleverne på tværs af grænser modtager et svar, som de også selv har besvaret på bedste vis, vil der opstå en naturlig nysgerrighed for, hvordan og hvorfor den anden part har besvaret spørgsmålet på sin måde, forklarer Ditte Bruun Laursen.
"Eleverne får en respekt for, hvordan spørgsmålet er blevet besvaret, fordi de selv har siddet med nøjagtig samme opgave. Der vil opstå en solidaritet med den fremmede besvarelse, eleverne møder. Og håbet er, at det kan være med til at mindske kulturelle og religiøse sammenstød, fordi nysgerrigheden for det andet svar vil betyde en stor oplysning, forståelse og mindskning af fordomme," siger hun, der nu mangler at teste prototyper af programmet på skolelever og derefter tilpasse det, så det forhåbentligt ligger helt færdigt næste år.
Men den egentlige årsag til, at Ditte Bruun Laursen ønskede at udvikle et forretningskoncept, er nødlidende børn i det fattigste afrikanske land, Niger.
Siden folkeskoletiden har hun drømt om at bygge et eller flere børnehjem, men pengene skal komme et sted fra – og helst fra en fremtidssikker kilde, der ikke er afhængig af donorers velvillighed. Samtidig vil børnene i Niger også kunne være en del af læringsværktøjet og fortælle om deres baggrund, forklarer Ditte Bruun Laursen, hvis iværksættertrang har ændret sig gennem årene.
"Som barn var jeg glad for at kunne tjene penge til en pakke tyggegummi. I dag har jeg indset, at jeg jo har det, jeg skal bruge, så fornøjelsen er bredt ud til et lidt mere metafysisk, filosofisk og etisk plan," siger hun.