Prøv avisen

Teologistudierne har fået det højeste antal studerende i 15 år

Muligvis har coronakrisen øget interessen for teologi, der i år har fået mange ansøgere. De studerende på billedet har ikke noget at gøre med den pågældende historie (arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Der er i år større interesse for teologistudiet, end der har været siden 2005. Det glæder universiteterne, og religionssociolog vurderer, at det kan hænge sammen med et øget fokus på eksistens i forbindelse med coronakrisen

228. Så mange begynder efter sommerferien på teologi i Aarhus eller København. Og det er det højeste antal i 15 år. Samtidig er antallet af ansøgere med teologi som førsteprioritet i deres jagt på en uddannelse også det højeste i samme periode. Det fremgår af tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

På Aarhus Universitet spreder det glæde, at der kommer så mange teologistuderende ind ad universitetets døre til september, og at interessen for at studere teologi er større, end den har været længe.

Johnny Laursen, der er dekan ved Faculty of Arts på Aarhus Universitet, fortæller også, at der fra universitetets side har været fokus på at lokke flere studerende til teologistudiet.

”Vi har i de seneste år set en gradvis stigning i optaget og ansøgningerne til teologi, og det er vi rigtig glade for, også set i lyset af, at der er efterspørgsel på præster,” siger Johnny Laursen.

Han mener, at årets store interesse for teologistudiet kan være en naturlig udvikling ud fra den stigning, der har været de seneste år. Men han mener også, at det kan hænge sammen med, at flere har fremrykket deres studievalg på grund af coronakrisen. Johnny Laursen tror også, at coronakrisen kan have øget interessen for faget.

”Vi står midt i en tid med stor usikkerhed, og det kan lede til et større fokus på og en interesse for åndelighed og de sikre holdepunkter i tilværelsen,” siger han.

Astrid Krabbe Trolle, der er religionssociolog og projektmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) og har forsket i danskernes tro, vurderer, at en øget interesse for åndelighed og eksistens kan være årsag til, at flere søger mod teologien.

”Der er også en stigning for humaniora mere generelt, og det er faktisk helt naturligt, at kriser rejser eksistentielle spørgsmål. Det gælder også for coronakrisen. I en af vores nyeste undersøgelser på FUV kan vi se, at befolkningen gerne vil have hjælp fra folkekirken efter en katastrofe, og der er en søgen efter mening. Jeg tror, at det kommer til udtryk gennem den øgede interesse for teologi,” siger Astrid Krabbe Trolle og tilføjer:

”Ofte er der et parløb mellem nationale kriser og teologisk refleksion. Mange teorier om religion og samfund bygger netop på idéen om, at religiøse institutioner er kollektive sorgforvaltere. Teologien bliver på den måde aktualiseret gennem kriser. Det handler om en eksistentiel, moralsk og etisk afsøgning af, hvad der faktisk sker. Jeg ville faktisk være blevet mere overrasket, hvis optaget på og ansøgertallet til teologi var faldet.”

De seneste år har der været fokus på, hvordan man bedst kunne afhjælpe præstemanglen i folkekirken i fremtiden. Et særligt udvalg, Stiftsudvalget for folkekirken som attraktiv arbejdsplads, har blandt andet haft landsdækkende kampagner, der opfordrede flere til at blive præster. Det gøres for eksempel gennem hjemmesiden blivpræst.dk og udvalgets deltagelse i uddannelsesmesser på gymnasier. Formand for udvalget, sognepræst i Skødstrup Kirke Erik Søndergård, genkender billedet af, at der er en stigende interesse for teologi og præstegerningen.

”Vi er ude på cirka 10 messer årligt. Vi skal jo have fat i dem, der har en præst indeni, som de ikke kender endnu. En undersøgelse, som vi selv har foretaget for nylig, har vist, at rigtig mange synes, at teologi og præstegerningen er spændende. Og der er også flere, der gerne vil læse teologi efterfølgende. Kurven for, hvor mange der bliver optaget på teologi, har været stigende de sidste år, men det er også vigtigt at fastholde de unge på studiet. Og frafaldet er også reduceret markant,” siger Erik Søndergård.

Tidligere på måneden kom der et lovforslag fra kirkeminister Joy Mogensen (S), der vil skabe en efteruddannelse for akademikere, som vil være præster. Dette har skabt en debat, hvor flere har været kritiske overfor tiltaget som middel imod præstemangel.

Christian Roar Pedersen, sognepræst i Hals og Hou Kirker øst for Aalborg, har tidligere udtalt i Kristeligt Dagblad, at han mener, at der også burde fokuseres på det optagelsesloft, der har været på flere humanistiske uddannelser siden 2015. Optagelsesloftet begrænser, at den stigende interesse for teologi udmønter sig i flere studerende. Det kan for eksempel ses i optagelsestallene for 2019 og 2020, hvor antallet af optagne er stort set det samme, selvom 50 flere har søgt teologi som førsteprioritet i 2020 end 2019. Og det undrer Christian Roar Pedersen, at man har fokuseret på en efteruddannelse i en tid, hvor flere ansøgere til teologiuddannelsen får afslag på grund af optagelsesloftet. Derudover vurderer han, at der ikke er mange, der vil tage efteruddannelsen for akademikere, da man blandt andet selv skal finansiere uddannelsen.

”Jeg tror ikke, at der er mange, der har en økonomi, der giver mulighed for at tage uddannelsen. Man skal enten have en rig ægtefælle eller selv have sit på det tørre. Derfor tror jeg også, at det bliver ganske begrænset, hvad det her initiativ kan bidrage med af ekstra præster. For man skal virkelig ville være præst for at blive det gennem denne ordning,” siger Christian Roar Pedersen.