I dag modtager 25.548 personer brev om, at de er blevet optaget på et universitetsstudie. Det er ny rekord og 2518 flere end sidste år. Men blandt hovedområderne på universiteterne oplever teologistudiet på landsplan den største fremgang med 43 procent flere optagne eller 64 personer.
LÆS OGSÅ: Bøtten er vendt - nu vil flest mænd læse teologi
Det samlede antal optagne i år er således 214 studerende. Og det glæder studieleder på den ene af de to teologiske universitetsuddannelser, ph.d. Jesper Tang Nielsen, Københavns Universitet. Han mener, at det kan skyldes en øget søgen efter det mere dybdegående i tilværelsen.
Jeg oplever, at de unge bevidst går efter den teologiske kernefaglighed og de grundige, tunge studier. Selvom den type studier kan virke mere besværlige at arbejde med, søger de unge dem netop i en tid, hvor de til daglig møder en overflod af lettilgængelig og overfladisk information. De vil et spadestik dybere, siger han.
Også daglig leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, ph.d. Søren Østergaard, betragter den øgede tilslutning som udtryk for en generel samfundstendens.
Eksistentielle debatter fylder mere i dag, så det er blevet mere legitimt at være en af dem, der vil studere og kan sige noget om religion, siger han og henviser til, at også religionsvidenskab generelt har oplevet en fremgang de senere år.
Der kan dog også være mere praktiske årsager til det øgede optag, understreger Søren Østergaard. I år har der ved teologistudiet i Aarhus slet ikke været noget krav om et bestemt karaktergennemsnit på det gymnasielle eksamensbeviset, mens det ved Københavns Universitet har været meget lavt med et snit på 3,5 hvilket svarer til omtrent knap 6,8 på den gamle karakterskala.
De lave optagelseskrav kan få ansøgerne til at søge mere strategisk og realistisk, mener centerlederen og bakkes op af lektor og udviklingsleder ved Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet, Camilla Hutters, der forsker i unge og uddannelse.
Hun påpeger dog, at man skal huske at sætte tingene i perspektiv, da teologistudiet generelt er et ganske lille studie, hvor små forskelle fra år til år kan se ud som store udsving.
Men generelt er ansøgertallene udtryk for, at der er større ungdomsårgange og samtidig færre alternativer til det at tage en uddannelse. Der er færre jobs til de unge, men flere unge. Derfor ser vi generelt, at flere uddannelser bliver fyldt op. Det betyder også, at ansøgerne bliver mere realistiske og søger ind der, hvor der sidste år var frit optag. Så en forklaring kan være en større grad af realisme blandt de unge, siger hun.
Og der er formentlig job at hente på den anden side af studierne, hvis man vælger teologien og dernæst præsteembedet. Studieleder for teologi ved Aarhus Universitet, dr.teol. Peter Lodberg, refererer en rapport fra Kirkeministeriet, der i 2009 slog fast, at der i 2015 ville være præstemangel i Danmark, hvis ikke antallet af teologer steg.
Og selvom videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har talt varmt for flere studerende på de naturvidenskabelige uddannelser, er også hun godt tilfreds med de nye tal:
Det er vigtigt at få folk uddannet til kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Men vores værdier og kultur udfordres i disse år, så de humanistiske og teologiske uddannelser er stadige vigtige som et modspil dertil. Vi skal ikke kun fokusere på materielle værdier, men bestemt også på de åndelige.