Hvis man overser skiltet ved den lille skovvej, der fører til parkeringspladsen, kan man nemt foranlediges til at tro, at man er kommet til et vintersportshotel i skoven. Den hjemlige indretning med gyngestol, skrivepult med tilhørende stol og den svungne empiresofa skaber en rekreativ atmosfære i receptionen på Modum Bad, et norsk privathospital med godt 117 psykiatriske sengepladser halvanden time i bil fra Oslo.
Hospitalets trelængede hovedbygning i træ blev etableret som badeanstalt i 1857. I 1955 blev det overtaget af en privat stiftelse, der drev nervesanatorium ud fra et kristent livssyn, som også ligger til grund for behandlingerne i dag, hvor stedet drives som en form for privathospital.
Her er filosofien, at æstetikken skal hjælpe til med at skabe skønhed hos patienter, hvis tanker ofte står i grå nuancer. De smukke bygninger og det stilfulde interiør skal få dem til at føle sig værdsatte, til at føle sig som gæster og ikke patienter.
Mennesker, der søger behandling på Modum Bad, får betalt 90 procent af udgifterne af det offentlige, mens sygeforsikringen betaler resten. Der er i dag seks afdelinger på Modum Bad. Mest kendt er afdelingen for behandling af spiseforstyrrelser. Blandt de øvrige fem afdelinger er der blandt andet en for behandling af seksuelle overgreb og en for behandling af angst. I små villaer spredt i skoven bor kriseramte familier, der er i behandling under familieafdelingen.
Den nyeste af stedets seks afdelinger finder man i en separat bygning bag hospitalet, Villa Vita, opkaldt efter behandlingsmodellen Vita. Afdelingen har eksisteret siden 2000, og i dag er der to hold på hver otte patienter, som bor på stedet, mens de deltager i et 12 ugers behandlingsforløb.
Vita er kendt som den eneste offentligt anerkendte psykoterapi-model i Europa, som inddrager en religiøs dimension. Behandlingen hviler på en tanke om, at alle mennesker bærer rundt på et gudsbillede, ligesom de også har et selvbillede og et forældrebillede.
Det forklarer afdelingens leder, Øystein Bakkevig på sit kontor i Villa Vita, der har den snedækkede skov som nabo.
– Vi arbejder ud fra en hypotese om at alle har et gudsbillede, også ateisten, selvom han måske vil benægte det. Det skyldes, at Gud står så stærkt i vores kultur, faktisk i alle kulturer. Gudsbilledet er med til at påvirke vores selvforståelse og vores livsholdning, forklarer afdelingslederen, der er læge i almen medicin.
Vita-modellen blev udviklet i 1999 under titlen "Religiøse eksistentielle erfaringer som tema i psykoterapi." Bag projektet stod en professor med en religionsvidenskabelig uddannelse, en psykolog og en psykiater, alle med tilknytning til Modum Bad. Deres forskning blev støttet af det norske social- og sundhedsministerium. Inspirationen til Vita-modellen er primært hentet hos en amerikansk psykoanalytiker Ana-Maria Rizzuto.
På Vita-afdelingen tilbyder psykologer og psykiatere psykoterapeutisk behandling ud fra en psykodynamiske tradition.
– Terapi relaterer sig i et samspil med det omgivende samfund, og det gør det muligt at inddrage religiøse og eksistentielle problemer. Det ligger i tiden. Sådan var det ikke for 15-20 år siden, vurderer Øystein Bakkevig.
Han understreger, at det ikke er terapeutens opgave at tage stilling til indholdet eller sandhedsværdien i patienternes tro. Et sådant skel mellem terapi og religiøs praksis er især vigtig på et behandlingssted som Modum Bad, som drives ud fra et kristent livssyn.
– Vi skelner mellem på den ene side det terapeutiske rum, hvor vi udforsker gudsbilledet og dets religiøse betydning, og på den anden side det religiøse rum, siger han.
Eller, som han har valgt at udtrykke det i en skriftlig beskrivelse af projektet:
"Inden for et så værdiladet område som religion er det vigtigt, at terapeuterne beholder deres neutrale position og ikke misbruger deres stilling til aktiv påvirkning."
Øystein Bakkevig erkender dog, at en terapeut aldrig er neutral.
– Vi relaterer som terapeuter til andre som hele mennesker med de værdier vi har, siger han, inden han tilføjer, at hans opgave som behandler først og fremmest er at hjælpe den enkelte til at komme til klarhed med sig selv og med egne indre selv-, forældre- og gudsbilleder.
– Man kan godt gå i terapi hos mig og så ende med at finde mening i, at gud er noget andet, end kristendommen siger, for eksempel kærlighed eller en kraft, som er i alt. Det kan jeg som terapeut ikke stille spørgsmålstegn ved sandhedsværdien i, bebuder han.
Det er ikke usædvanligt, at patienter kommer til Vita og bærer på et billede af gud, som med Øystein Bakkevigs ord står i vejen for, at patienten kan opleve mening, sammenhæng og identitet.
- I sådan et tilfælde kan det være, at gudsbilledet er hæmmende i stedet for frigørende. Det kan være dannet af erfaringer, som vedkommende har gjort sig tidligere sammen med andre mennesker, som er vigtige for vedkommende. Så skal gudsbilledet nuanceres eller måske endda dø for at et nyt kan opstå.
Forskerne bag Vita-projektet har ikke undersøgt, hvad mennesker tror på før og efter, de kommer til Modum Bad. Men Øystein Bakkevig oplyser, at den altovervejende del har haft tilknytning til kristne miljøer, og han er ikke i tvivl om, at troen har fået et andet indhold for mange, der har været i behandling.
Han tilføjer, at gudsbilledet kan betyde mindst ligeså meget for mennesker, der har taget en aktiv afstand til troen, som for troende:
– Hvis man kæmper mod noget, er man lige så lidt fri, som hvis man kæmper for noget. Hverken den ene eller den anden har et afslappet forhold til det. Ingen af dem har et åbent forhold til det. De er begge bundet af egne billeder og forestillinger, siger han.