Egentlig var rovternen uddød i Danmark. Under Første Verdenskrig var der så stor militær aktivitet i Vadehavet, hvor den hørte til, at den forsvandt. Den ville have uforstyrrede omgivelser, hvor den kunne yngle og spise i fred.
Men nu er rovternen, der repræsenterer den største af de 45 forskellige slags ternearter, efter 90 år tilbage. Det er slået fast efter at den i stigende grad over de seneste ni år har koloniseret flere småøer i Danmark, og tilbagekomsten er gode nyheder, fortæller biolog hos Dansk Ornitologisk Forening, Thomas Vikstrøm.
”Det er en utrolig historie, hvor den uddøde i Danmark i 1918 og genindvandrede i 2008. Fuglene kom formentlig dengang fra en svensk koloni, en af de sidste ternekolonier i Sverige, der brød sammen. Så flyttede fuglen til Saltholm, en ø øst for København, hvor bestanden bare er steget, og vi har endda set dem i Det Sydfynske Øhav, som er så langt vestpå, som de er kommet indtil videre,” siger Thomas Vikstrøm.
Rovternen lever over store dele af verden, blandt andet i Nordamerika, Sydøsteuropa og Sydøstasien. Hvorfor fuglen med det røde næb i stigende grad vælger Saltholm som levested, er et mysterium, men kan have noget at gøre med det fredelige område.
”Det er vigtigt for dem at have helt uforstyrrede ynglepladser. Og det har de åbenbart ved Saltholm og øerne rundtomkring, hvor der er adgang forbudt for mennesker og ikke findes dyr, der kan spise ungerne. Derudover har de brug for klart og rent vand for at se de fisk, de skal fange. Man ser dem for eksempel aldrig ved Arresø i Nordsjælland, som er en af Danmarks mest forurenede søer,” siger Thomas Vikstrøm.
Rovternen er den største af ternefuglene, og kan have et vingefang på halvanden meter. Normalt er terner små fugle, men her adskiller rovternen sig markant, og størrelsen gør dem blandt andet i stand til at fange ret store fisk på helt op til 30 centimeter.
På trods af den aggressive jagt efter store fisk, er det dog ikke helt berettiget, at den hedder rovternen. For der er faktisk ikke meget rov over den store fugl, når den først kommer op imod en modstander af højere kaliber.
”Den er følsom og sårbar. Selvom rovterner er gode til at forsvare sine æg og unger, må de nogle gange give op og flygte fra for eksempelvis sølvmåger, mink og ræve, der vil dem det ondt. Det var også det, der skete i Sverige, hvorfra de så flygtede til Saltholm,” siger Thomas Vikstrøm.
Derfor kræver det også fra politisk side velvilje, hvis rovternen skal fortsætte sin yngel i Danmark.
”Det allervigtigste er, at de skal have lov at indtage uforstyrrede områder, så vilkårene for at videreføre bestanden er til stede. Dels skal der heller ikke komme alt for meget iltsvind og dårlig vandkvalitet som følge af regeringens aktuelle planer om havbrug i Kattegat, som kan forringe vandkvaliteten væsentligt. Hvis det sker, har den selvfølgelig stadig søerne at fiske i, men dem skal vi i såfald sørge for at holde rene og klare,” siger Thomas Vikstrøm.