Terrassepynt på Mols viste sig at være danefæ

Ejeren af et kursuscenter ved foden af Mols Bjerge måtte i går aflevere sit fund af en 120 kilo tung granitsten til Nationalmuseet. Stenen viser sig at have sjældne helleristninger fra bronzealderen

Museumsinspektør Esben Kannegaard fra Museum Østjylland hentede i går en sjælden helleristningssten, der er fundet på Mols. Stenen er danefæ og skal næste år udstilles på Nationalmuseet.
Museumsinspektør Esben Kannegaard fra Museum Østjylland hentede i går en sjælden helleristningssten, der er fundet på Mols. Stenen er danefæ og skal næste år udstilles på Nationalmuseet. . Foto: Lars Aarø/Fokus.

Da Odd Sinding sidste sommer var i gang med en gennemgribende renovering af sit kursuscenter Bogensholm Hovedgård på Mols, stødte han i en større bunke sten på en særlig pæn én af slagsen. Så pæn, at han besluttede sig for at få den bakset om på terrassen foran stuehuset, så den kunne stå der og pynte.

Der stod den så i et års tid, indtil en gæst en dag sagde: ”Dét der, det er da danefæ”.

Gæsten havde helt ret. Og i går måtte ejeren så overdrage den 120 kilo tunge sten til – i første omgang – Museum Østjylland og senere, formentlig allerede i næste uge, til Nationalmuseet i København.

Der er tale om en helleristningssten med et flot indhugget hjulkors; et motiv, der hører til bronzealderen (1700-500 f. Kr.), og som symboliserer solens bevægelse rundt over himlens bue om dagen og gennem underverdenens mørke om natten.

”Jeg har aldrig oplevet et sådant fund i alle de år, jeg har været museumsmand her på egnen,” siger Esben Kannegaard, der er museumsinspektør på Museum Østjyllands afdeling i Ebeltoft.

Sammen med et par stærke mænd pakkede han i går formiddags stenen ind i et groft spejdertæppe og fik den løftet ind bag i sin bil.

”Man er altid nervøs for, om det er et falsum, men med den her sten var jeg altså ret sikker, allerede første gang jeg så den,” tilføjer han.

Det mest sandsynlige er , at stenen har indgået i et begravelsesritual og er dukket op til overfladen ved hjælp af en gravko eller en anden af de maskiner, der har været brugt ved renoveringen. Den har også fået et kantslag, der dog heldigvis ikke er gået ud over helleristningen.

Finderen, Odd Sinding, måtte på grund af sygdom holde sengen, da stenen blev afhentet, men ifølge Esben Kannegaard havde han meget gerne set, at stenen kunne blive på hans firlængede, stråtækte kursuscenter, hvor han efter afsløringen af stenens status som danefæ havde indrettet et særlig rum til den.

”Det kan naturligvis ikke lade sig gøre, men vi håber at kunne få den tilbage til området ved at lade den indgå i vores udstilling i Ebeltoft, når den har været vist på Nationalmuseets Danefæ-2017 udstilling,” siger museumsinspektøren.

Seniorforsker ved Nationalmuseet Flemming Kaul oplyser, at hjulkorset på Bogensholm-stenen hører til en eksklusiv gruppe af hjulkors, hvor der i hver af hjulkorsets fire felter findes et såkaldt skåltegn, altså en fordybning. Det bedste og smukkeste eksempel stammer fra det store helleristningsfelt Madsebakke mellem Allinge og Sandvig på Bornholm. Et andet eksempel er et fund, der blev gjort ved Linå øst for Silkeborg i 1939.

Stenen herfra blev fundet i forbindelse med, at man sløjfede en ødelagt gravhøj. Hjulkorset eller solkorset, som det også kaldes, er næst efter skibet det hyppigste motiv på bronzealderens helleristninger. Det er et ganske enkelt motiv, altså en cirkel med et indlagt kryds, og netop det enkle giver anledning til flere forskellige tydninger. I sin grundform er det en gengivelse af et fir-eget hjul og symbol på bevægelse, og det tolker man typisk som solens bevægelse.

Hjulkorset som motiv tilhører bronzealderen og er en afbildning af solens gang over himlen.
Hjulkorset som motiv tilhører bronzealderen og er en afbildning af solens gang over himlen. Foto: Lars Aarø/Fokus