Prøv avisen

Terror-ekspert: Muhammed-tegninger i skolen kan radikalisere visse elever

Er Muhammed-tegningerne og den efterfølgende Muhammed-krise et så centralt kapitel i danmarkshistorien, at tegningerne bør indgå i folkeskolens lærebøger?

Tidligere Pet-chef advarer mod De Konservatives forslag om tegningerne som obligatorisk pensum. Ingen politisk opbakning, vurderer kommentator

Er Muhammed-tegningerne og den efterfølgende Muhammed-krise et så centralt kapitel i danmarkshistorien, at tegningerne bør indgå i folkeskolens lærebøger?

Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado, i går i en kronik i Jyllands-Posten netop foreslog, at Muhammed-sagen bliver en del af Undervisningsministeriets historiekanon, så folkeskolens elever fremover skal undervises i tegningernes betydning og konsekvenser - og eventuelt også se tegningerne i undervisningen.

Men tidligere Pet-chef Hans Jørgen Bonnichsen har svært ved at se hensigten med det forslag. Han undrer sig over, at politikerne netop har afsat 60,1 millioner kroner til afradikalisering, og så kommer der er forslag, som ifølge hans vurdering trækker i den modsatte retning.

”Det kan godt være, at jeg lægger mig ud med en stribe intellektuelle, men at indføre Muhammed-tegningerne som en del af undervisningen i folkeskolen vil uden tvivl have en radikaliserende effekt på nogle af eleverne. Hvorfor blive ved med at tirre? Vi er ved at løfte ytringsfrihedens fane så højt, at vi risikerer at miste fodfæstet,” siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Politisk kommentator og historiker Lars Hovbakke Sørensen finder det dog usandsynligt, at de danske skolebørn fremover skal undervises i tegningerne.

”Der er så stor modstand blandt mange mennesker, og politisk er der også skepsis i forhold til at gøre tegningerne til en obligatorisk del af skolernes undervisning. Ingen ønsker at blæse denne sag yderligere op. Der er også generel skepsis blandt lærere og skoleledere i forhold til tegningerne i undervisningen, fordi de vil kunne skabe en ubehagelig stemning i klasselokalet,” siger Lars Hovbakke Sørensen.

Derimod er det et helt andet spørgsmål, hvorvidt Muhammed-krisen skal gøres til en del af historiekanon, men uden et krav om at vise tegningerne, mener han.

”Det ville komme an på en vurdering af, om krisen er så væsentlig en begivenhed i 14.000 års danmarkshistorie, at den skal have sin egen plads i pensum. Uden tvivl har krisen fået betydning for alle mennesker på en eller anden måde,” siger Lars Hovbakke Sørensen, som ser De Konservatives udmelding som en ønske om at blande sig i værdidebatten op til den kommende valgkamp.

Mehdi Mozaffari, professor emeritus i politologi, har beskæftiget sig med radikaliseringsprocesser. Han påpeger, at muslimske elever allerede har adgang til Muhammed-tegningerne overalt på internettet, hvis de ønsker det.

”Jeg er hverken enig eller uenig i De Konservatives forslag. Det er vigtigt, at ytringsfriheden ikke bliver politiseret. Vi skal tage udgangspunkt i skolens generelle undervisning. Folkeskolen skal undervise tematisk i ytringsfriheden som en samfundsværdi, vi har fået i arv af tidligere generationer og ikke først og fremmest fokusere på tegningerne. Eleverne skal have en forståelse af, at ytringsfrihed også er knyttet til værdier som frihed, lighed, ansvar og rettigheder, og det er det ikke alle kulturer og religioner, som hylder. Til sidst i undervisningsforløbet kan tegningerne så eventuelt tages op,” siger Mehdi Mozaffari.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, synes, at det er en dårlig idé at gøre tegningerne obligatoriske og mener, at forslaget falder uheldigt ind i diskussionen om anti-radikalisering.

”Det handler i højere grad om at få demokratisk dannelse ind i folkeskolen. Det er en vigtig opgave, men en opgave, der i den grad er blevet skubbet i baggrunden de seneste år,” siger Anders Bondo Christensen ifølge Ritzau.