Terror rejser krigsdebat

Debatten efter Charlie Hebdo-massakren kommer i stigende grad til at handle om, hvorvidt Danmark er i krig eller ej. Retstilstanden er afgørende for det politiske handlerum, siger eksperter

Justitsminister Mette Frederiksen (S) var i søndags i Frankrig i forbindelse med marchen, hvor mere end en million mennesker var på gaden for fred og frihed.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) var i søndags i Frankrig i forbindelse med marchen, hvor mere end en million mennesker var på gaden for fred og frihed. . Foto: Thomas Lekfeldt/ info@thomaslekfeldt.com/ www.thomaslekfeldt.com.

”Den fjende, vi står overfor, har erklæret os krig”, udtalte justitsminister Mette Frederiksen (S) i fredags til Ekstra Bladet efter sidste uges terrorangreb i Paris. Samtidig har flere af Folketingets retsordførere problematiseret de aktuelle krav om undtagelsestilstand og nødret i kampen mod islamistisk terror.

Og en af de vigtigste debatter efter Charlie Hebdo-massakren kommer netop til at handle om, hvorvidt Danmark er i krig eller ej og om den retstilstand, som følger af svaret, vurderer flere eksperter.

”I tilstande af omfattende krise har staten mulighed for at suspendere dele af lovgivningen, men der er vi efter min opfattelse slet ikke endnu. Men det er klart, at debatten fremover i højere grad kommer til at handle om, hvornår vi har en situation, som retfærdiggør ekstraordinære tiltag,” siger professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Frederik Stjernfelt.

Han vurderer, at Mette Frederiksens udtalelser om krig skal forstås som en metafor, der skal signalere handlekraft.

”Politikerne vil gerne vise, at Paris-massakren hører til en kategori af anslag mod det vestlige demokrati, som man ikke længere vil opfatte som almindelig kriminalitet. Derfor skal terrortruslen ikke alene løses med traditionel lovgivning, politi og domstole. Der lægges fra forskelligt hold op til, at de islamistiske ekstremister skal opfattes som kombattanter, der ikke har samme rettigheder som andre borgere,” siger Frederik Stjernfelt.

Den vurdering er en af Danmarks førende folkeretseksperter, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing, enig i. Han mener, at debatten om terrorkampens retlige konsekvenser bliver et af de helt store juridiske og politiske spørgsmål i de kommende år.

”Vi deltager i disse år i en række væbnede konflikter i Mellemøsten og andre steder i verden, men det betyder rent folkeretligt ikke, at krigens love gælder på dansk jord. Men om vores deltagelse i væbnede konflikter i udlandet frem over skal få betydning for retstilstanden herhjmme, så man i højere grad kan ramme eksempelvis herboende IS-sympatisører, er et åbent spørgsmål, som der aktuelt er stort fokus på,” siger Peter Vedel Kessing.

Hvis man fra politisk side udlægger den aktuelle situation som en egentlig krigstilstand, vil det åbne for overvågning uden dommerkendelse, mulighed for forebyggende fængslinger af IS-sympatisører, og i sidste ende at man slår de personer ihjel, som beviseligt har deltaget i væbnet konflikt mod Danmark, forklarer Vedel Kessing.

I første omgang er det et politisk spørgsmål, hvor langt man ønsker at gå i den aktuelle situation. Men går man så vidt, vil det helt sikkert skulle prøves ved domstolene, understreger han.

”På den ene side er der et åbenlyst behov for retligt at kunne imødegå det trusselsbillede, vi ser med ekstreme islamister i disse år. Samtidig er de folkeretlige krigsbestemmelser formuleret i en tid, hvor krig var en afgrænset størrelse mellem stater. Derfor er der et stort behov for at udforske juridisk, hvad krig rent faktisk betyder i dag,” siger Peter Vedel Kessing.

Han understreger samtidig, at der faktisk er vide rammer for, hvad man kan gøre inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer.

”Menneskerettighederne er ikke en selvmordspagt, men indeholder netop hensynet til statens sikkerhed. Derfor kan man også nå meget langt lovgivningsmæssigt uden at komme i konflikt med menneskerettighederne. Begynder man derimod at tale om krig eller tilsvarende analogier, åbner man for en helt anden retstilstand, som kan føre til et europæisk Guantanamo eller det, der er værre,” siger han.

Indtil videre har regeringen - udover justitsministerens aktuelle udtalelser til pressen - undladt at svare på, om Danmark også i folkeretlig forstand er i krig. Over for Kristeligt Dagblad afviste socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, at besvare spørgsmålet, men henviste til partiets forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, som dog ikke er vendt tilbage på avisens henvendelse.

”Det er stærkt problematisk, at vi ikke kan få svar på, om vi faktisk er i krig eller ej - og under henvisning til hvilke paragraffer. Vi ved reelt ikke, hvilken retstilstand, der er gældende, og det er temmelig kafkask,” siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.

Han spurgte i efteråret justitsministeren, om straffelovens såkaldte landssviger-paragraf kan bruges over for de jihadister, som kæmper på Islamisk Stats side, men fik det svar, at spørgsmålet i sidste ende skal afgøres af domstolene. Lige nu samler der sig derfor stor interesse om Straffelovrådet, som i oktober 2014 fik til opgave af den nuværende regering at undersøge de retlige aspekter ved Danmarks væbnede konflikter i udlandet.

”Principielt har vi et stort problem, fordi både konventioner og grundlaget for krigsdeltagelse ikke svarer til den virkelighed, vi har i dag. Der er ingen tvivl om, at nogle internationale konventioner kan være en hindring for eksempelvis brugen af landssvigerparagraffen, og vi må nok erkende, at vi er nødt til at se på den lovgivning. Derfor afventer vi også redegørelsen fra Straffelovrådet med stor interesse,” siger Karsten Lauritzen.

French Interior Minister Bernard Cazeneuve (R) welcomes his Danish counterpart Mette Frederiksen prior to an International meeting against terrorism on January 11, 2015 at the Interior Ministry in Paris. EU and US security ministers met at France's interior ministry to work out a joint response to the threat of jihadist attacks following days of carnage in Paris by three gunmen claiming to act on behalf of Al-Qaeda and the Islamic State group. More than a million people and dozens of world leade....
French Interior Minister Bernard Cazeneuve (R) welcomes his Danish counterpart Mette Frederiksen prior to an International meeting against terrorism on January 11, 2015 at the Interior Ministry in Paris. EU and US security ministers met at France's interior ministry to work out a joint response to the threat of jihadist attacks following days of carnage in Paris by three gunmen claiming to act on behalf of Al-Qaeda and the Islamic State group. More than a million people and dozens of world leade.... Foto: AFP Photo / Matthieu Alexandre