Prøv avisen
Reportage

Terrorangreb kastede skygger over fredagsbøn i moskéen på Dortheavej

Terrorangrebet i New Zealand var det helt store samtaleemne inden fredagsbønnen i moskéen på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter, hvor politiet også var til stede. – Foto: Frederik Fogde

Gråd og afmagt var de dominerende følelser i moskéen på Dortheavej i København, hvor de besøgende var dybt berørt af terrorangrebet mod to moskéer i New Zealand

Fuwzia Abdi har tårer i øjnene, da Kristeligt Dagblad møder hende foran moskéen på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter, hvor hun er på vej til fredagsbøn. Hele formiddagen har hun fulgt med i dækningen af terror-angrebet på to moskéer i New Zealand, der fredag eftermiddag lokal tid kostede mindst 49 mennesker livet.

”Det er forfærdeligt. Hvad skal jeg sige? Jeg vil bede til Allah for ofrene, at de kommer i himlen,” siger Fuwzia Abdi, mens hun tørrer en tåre væk fra kinden:

”Jeg er i chok.”

Hun er ikke den eneste, der er dybt berørt af situationen. Det strømmer til med mennesker denne fredag inden den obligatoriske bøn i Det Islamiske Trossamfunds moské, som flere hundrede muslimer hver uge deltager i. Men i dag er der ikke meget tid til hyggelig snak om ugen, der er gået. Nej, det handler derimod om de muslimske brødre og søstre, som de besøgende føler, de har mistet.

Ved indgangen til moskéen står Mohamed Chaouki, som tror, at angrebet vil sætte et dybt præg på moskéen. Særligt under dagens fredagsbøn.

”Men på hvilken måde? Islam er en positiv religion, og selvfølgelig bliver det fordømt her. Men man vil også gerne have, at nogle foretager sig noget, at det ikke bare går i glemmebogen,” siger han, inden han med indignation i stemmen sætter ord på sin afmagt.

”Jeg fordømmer det her angreb, uanset hvordan man vender og drejer det, og det ville jeg gøre, uanset hvem der havde gjort det. Hvorfor gå efter civile mennesker, der vil foretage en fredagsbøn? Nu florerer der film på internettet, hvor man kan se, hvordan de her folk bliver, ja, myrdet,” siger Mohamed Chaouki.

Foran ham står en kvinde og ser netop den video af angrebet, som gerningsmanden har lagt op og som ses fra hans synsvinkel. En forbipasserende nævner, at det nærmest ligner et computerspil, men det er det ikke, det er brutal virkelighed. ”Forfærdeligt,” hvisker hun for sig selv.

En mand ved navn Khalil, der ikke ønsker at oplyse sit efternavn, begræder ligesom de andre angrebet. Han er tydelig oprørt. Terroren beviser, siger han, at muslimer kan være et lige så stort terrormål som jøder, kristne eller ateister. Derfor må de have bedre beskyttelse.

”I det mindste bør Danmark stille politi op her, ligesom de har sat politi op ved synagogen. For at vise, at Danmark også vil beskytte muslimerne, ligesom de beskytter jøder og kristne,” siger Khalil.

Nærmest i samme sekund, han ytrer ordene, holder en politibil ind til siden med to betjente, som skal bevogte moskéen under bønnen. Det glæder Khalil, for han frygter, at noget lignende vil kunne ramme moskéen på Dorthea-vej.

”Ja, det gør jeg. Jeg frygter, det sker. For der findes folk, der er skøre i hovedet og tænker: ’Hvorfor er muslimerne her?’,” siger Khalil.

Lamin Jawara er netop kommet til Danmark fra Finland. Han smiler, da han kommer gående. Han har ikke hørt om angrebet. Da Kristeligt Dagblads journalist fortæller ham, hvad der er sket, bliver han alvorlig.

”Jeg ved ikke, hvorfor folk gør den her slags ting. Hvorfor vil man dræbe andre? Man kan ikke tvinge folk til at tro på noget,” siger han.