Prøv avisen

Terrorangreb polariserer kirkelig debat

Efter mindehøjtideligheden i København i går blev der lagt blomster og tændt lys foran Krudttønden. Foto: Linda Kastrup

Uenighed blandt præster og kirkefolk om, hvorvidt terrorangrebene i København skal føre til forsoning eller forsvar for danske værdier. Den bløde dialoglinje i folkekirken kan blive udfordret, vurderer teologiprofessor

Skal weekendens terrorangreb være anledning til forsoning eller øget kamp for danske værdier?

Det spørgsmål deler kirkefolk, efter at flere biskopper og kirkelige organisationer har meldt ud, at skyderierne ikke handler om religion.

I en fælles udtalelse fra Danske Kirkers Råd og Muslimernes Fællesråd hedder det blandt andet:

”Vi, som tilhører kristendommen eller islam, er sammen med jøderne børn af Abraham og burde holde af hinanden, hjælpe og støtte hinanden.”

Udmeldingerne fik hurtigt Dansk Folkepartis kirkeordfører og sognepræst Christian Langballe til tasterne:

”Biskopperne hævder, at weekendens skyderier intet har med religion at gøre. Hvabehar? ... Man kan selvfølgelig mene, at biskopperne over en bred kam ikke er de hurtigste knallerter på molen, men sagen er vel egentlig bare, at de enten er nogle politiske korrekte vejrhaner eller virkelig er gennemsyrede af kulturradikal pladderhumanisme.”

”Ganske enig med bisperne,” lød det omvendt fra mediekonsulent i Roskilde Stift og redaktør i Danske Sømands- og Udlandskirker Bo Nygaard Larsen, som uddyber på sin Facebook-profil:

”Vi må aldrig lade os true til at tie, vi skal værne om vores ytringsfrihed og aldrig stoppe det frie ord. Men det er trist at læse, hvor mange der herinde på Facebook så skråsikkert slår fast, at dagens tragiske hændelse beviser, at man ikke kan skille islam og islamisme.”

At der er brug for sammenhold, er sognepræst på Lolland Jesper Bacher enig i, men han understreger samtidigt, at det er et sammenhold, som må baseres på en afstandtagen til ”islamisk kolonisering”:

”Der kaldes på nationalt sammenhold i anledning af terrorgerningerne i København. Såre passende og bydende nødvendigt, men sammenholdet bliver hyklerisk og hult, hvis det 'bare' handler om at tage afstand fra terroristisk vold og mord. National mobilisering må vende sig mod islamisk kolonisering,” siger han. Der er næppe tvivl om, at debatten efter terrorattentatet vil føre til øget polarisering i de kirkelige lejre, vurderer professor dr.theol. Viggo Mortensen.

”Når man bliver trykket på maven, så bliver positionerne tydeligere. Ligesom terror-angrebet politisk set vil give medvind til fløjene, så vil det efter al sandsynlighed også føre til en polarisering i det folkekirkelige landskab,” siger Viggo Mortensen, som mener, at debatten kan give fornyet aktualitet til et begreb som ”dialog i konfrontation”, der i sin tid blev udviklet af teologen Johannes Aagaard.

”Det betyder blandt andet, at man ikke kan føre dialog med folk, der slår ihjel. Og at man i mødet med vold, svig og skjulte hensigter er nødt til at værge sig. Den besindelse udfordrer også den entydige sondring mellem islam og islamisme, for der er nogle glidende overgange. Dialog i konfrontation vil lægge vægt på, at muslimerne selv bliver mere bevidste om ikke at glide over i retning af en islamistisk position, som er uforenelig med det danske samfund,” siger Viggo Mortensen.