Prøv avisen

Terrorbekæmpelse koster skatteydere milliarder

Ingen ved, om de mange penge til kamp mod terror er godt givet ud, viser undersøgelse. Foto: .

Ingen ved, om de mange penge til kamp mod terror er godt givet ud, viser undersøgelse

De seneste 10 år har Danmark ligesom en lang række andre vestlige lande brugt kolossale summer på at sikre borgerne mod terrorangreb. Men hidtil har myndighederne herhjemme ikke haft overblik over, hvor meget kampen mod terror koster, og hvad der kommer ud af de mange penge.

LÆS OGSÅ: 11. september er blevet symbol på Vestens sårbarhed

Beregninger fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, forsøger for første gang at sætte tal på beløbet. Ifølge undersøgelsen er et forsigtigt skøn, at offentlige myndigheder bruger mellem tre og fire milliarder kroner årligt på terrorbekæmpelse. Derudover kommer udgifterne til Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan, som sidste år beløb sig til godt to milliarder kroner.

Projektforsker Peter Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier, der står bag beregningerne, finder det bemærkelsesværdigt, at ingen har forsøgt at evaluere, om samfundet får nok for pengene.

Hvor staten og danskerne i al almindelighed er ret optagede af, hvad tingene koster, gælder der tilsyneladende andre regler for terrorbekæmpelse. Selvfølgelig skal der ofres ressourcer på borgernes sikkerhed, men derfor kan man godt diskutere, hvor meget terrorbekæmpelse skal koste samfundet og om, det har en dokumenteret effekt. Sammenlignet med risikoen for at dø i trafikken eller af kræft, er risikoen for, at den enkelte dansker bliver udsat for terror meget lille, lød det fra Peter Hansen på en konference arrangeret af DIIS op til 10-året for 11. september 2001.

Peter Hansens kortlægning viser, at ikke mindre end 25 offentlige myndigheder er involveret i terrorbekæmpelse. Politiets Efterretningstjeneste, PET, og Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, er de vigtigste aktører med et samlet årligt budget på over 1,3 milliarder kroner. Derudover kommer en lang række mindre institutioner, der tager sig af alt fra bekæmpelse af biologisk krigsførelse til indførelse af beredskab ved danske havne.

Tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen, mener, at politikerne bør tage den nye undersøgelse alvorligt.Det er fornuftigt, hvis Danmark begynder at evaluere indsatsen på det her område. Hvis det så viser sig, at pengene er givet godt ud, så er det herligt. I forhold til for eksempel lufthavnssikkerhed er det rimeligt at stille spørgsmålet: Hvilken nytte har det ? Men der er nok en latent frygt hos politikerne. De vil ikke beskyldes for at nedprioritere terrorbekæmpelse, siger Hans Jørgen Bonnichsen, som fremhæver, at tyske og britiske myndigheder er langt fremme med kritiske evalueringer af terrorberedskabet.

Socialdemokraten Morten Bødskov, der er formand for Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, afviser behovet for yderligere evalueringer af kampen mod terror.

Man skal ikke have fulgt meget med i medierne for at vide, at Danmark står over for en alvorlig trussel. Vi modtager løbende evalueringer, og vi mener, at det samlede beredskab er et svar på de udfordringer, Danmark står over for, siger Morten Bødskov.

Karsten Nonbo, der er medlem af Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne for Venstre, er helt enig.

Det er svært at evaluere terrorbekæmpelse. Går det godt, kan ingen se det. Går det skidt, vil alle pege fingre ad indsatsen. Men hidtil har indsatsen været en succes, og det er flere gange lykkedes at afværge terror, siger Karsten Nonbo.