Prøv avisen

Terrorens europæiske væksthus

Yoram Kehati mener, at de europæiske myndigheder først i løbet af de seneste år er begyndt at tage de islamiske terrororganisationer alvorligt, mens terroristerne i årevis har kunnet opbygge netværk og planlægge terroraktioner. Her forlader de terroranklagede fra Vollsmosesagen en velbevogtet Østre Landsret på bagsædet af en civil politibil i onsdags. Fire personer er tiltalt for at anskaffe kemikalier og laboratorieudstyr og fremstillet sprængstoffet TATP til brug for en eller flere bomber. – Foto: .

TERRORTRUSLEN: Europa er hjemsted for en vifte af islamiske terrororganisationer. Kristeligt Dagblad giver her et overblik over de af dem, der kendes. Skandinavien har ikke taget problemet alvorligt og står svagere over for terroristerne end nogensinde, mener ekspert

Blandingen af magelig bevægelsesfrihed og døsig overvågning fra myndighedernes side i mere end to årtier har forvandlet Europa til et af tidens foretrukne hjemsteder, når terrorister skal opbygge netværk, planlægge angreb og endda også udføre angreb.

Listen over terrororganisationer er lang, og næsten hver gang et netværk optrævles, ser nye navne dagens lys. De mest kendte gruppers terrornetværk i Europa er Osama bin Ladens al-Qaeda, de palæstinensiske bevægelser Islamisk Jihad og Hamas samt den shia-muslimske og Iran-støttede Hizbollah-organisation. Sidstnævnte anses for at være særdeles godt forankret i Sverige. Hizbolnetværk i Sverige har ofte fået iranske afhoppere eller immigranter, der har problemer med det iranske præstestyre, til bevidst at fravælge Sverige som mål for deres emigration. Simpelthen fordi de anser den iranske efterretning og Hizbollah for at være alt for magtfulde og aktive i Sverige.

Den amerikanske terrorekspert Evan F. Kohlmann, der har udgivet bogen Al Qaidas Jihad In Europe, argumenterer for, at grundlaget for det omfattende islamiske terrornetværk i Europa blev lagt under krigen i Bosnien.

I skyggen af krigen i Bosnien mødtes islamiske krigere med erfaring fra Afghanistan og loyalitet til Osama bin Laden i Bosnien i 1992. Her oprettede de en europæisk terrorinfrastruktur for at planlægge angreb på USA. Få måneder efter krigens afslutning spredte de såkaldte sovende terrorceller sig til alle Europas byer, skriver Evan F. Kohlmann i sin bog.

Den pakistanske journalist og al-Qaeda-ekspert Ahmed Rashid tilføjer, at det med årene er blevet meget lettere at blive medlem af al-Qaeda og dermed tage del i den globale jihad mod Europa og USA.

Tidligere tog det måneder at blive en del af al-Qaeda. Men nu er det muligt for europæiske muslimer at blive rekrutteret af al Qaeda ved en to ugers rejse til Pakistan, siger Ahmed Rashid.

Ud over de kendte grupper som al-Qaeda og Hizbollah, hvoraf førstnævnte anses for at have et omfattende netværk i de fleste vesteuropæiske lande, er et hav af små udbrydergrupper skudt op over hele Europa i løbet af de seneste fem-ti år.

Blandt dem er Jaish al Muhammed (Muhammeds Hær), Jaish al Islam (Islams Hær), Lashkar e Tayyba (De Renes Hær) og senest det hidtil ukendte netværk, Islamisk Jihad Union, der i denne uge blev afsløret i Tyskland. Disse grupper er stærkt inspirerede af al-Qaeda, men har oftest ingen eller kun delvis forbindelse til al-Qaeda.

Tidligere leder af den israelske sikkerhedstjenestes researchafdeling, Reuven Paz, betegner disse grupper som en slags jihad-søgere.

Der findes en ny generation af det, jeg vil kalde jihad-søgere. Her er tale om unge muslimer, der ikke venter på at blive rekrutteret af al-Qaeda, og som i stedet søger efter deres egen jihad, siger Reuven Paz.

Et stort antal arabisk-sprogede hjemmesider på internettet gør det muligt for disse jihad-søgere at modtage detaljerede informationer om, hvordan det er muligt at lave hjemmelavede bomber, således at de små grupper end ikke behøver at have kontakt til større terrornetværk for at være i stand til at udføre angreb. Tilsat den rette portion islamisk ekstremisme udgør udbrydergrupperne en akut trussel i mange lande og er ofte meget svære at afsløre på grund af deres meget begrænsede størrelse.

Det er stort set ligegyldigt, hvad terrororganisationerne kalder sig selv. Det vigtige er, hvem de er, og hvor de kommer fra, siger Yoram Kehati, der i dag er tilknyttet det israelske anti-terrorcenter ved Glilot. Tidligere har Yoram Kehati beskæftiget sig med omfattende research af ekstremistiske islamiske organisationer i Danmark og Storbritannien.

Yoram Kehati mener, de europæiske myndigheder først i løbet af de seneste år er begyndt at tage de islamiske terrororganisationer alvorligt, mens terroristerne har haft årevis til at opbygge netværk og planlægge terroraktioner.

De europæiske landes holdning til menneskerettigheder har forhindret landene i at slå ordentligt ned på de mange terrorceller. Og jeg vil sige, at især de skandinaviske lande i dag står endnu svagere end tidligere over for terrororganisationerne. Årsagen er, at islamiseringen fortsætter i højeste gear i takt med, at den demografiske balance langsomt ændrer sig, siger Yoram Kehati.

allan@kristeligt-dagblad.dk