Terrorvideoer på nettet rejser etiske dilemmaer

På blandt andet Facebook florerer en video, der angiveligt viser drabet på en af de to myrdede kvinder i Marokko. Det er etisk problematisk og næsten umuligt at komme til livs, siger eksperter

De to kvinder, danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland på henholdsvis 24 og 28 år, var på vandretur i Marokko og havde slået et telt op for natten. Kort tid efter blev de myrdet, formentlig af terrorister.
De to kvinder, danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland på henholdsvis 24 og 28 år, var på vandretur i Marokko og havde slået et telt op for natten. Kort tid efter blev de myrdet, formentlig af terrorister. . Foto: Privat/Reuters/Ritzau Scanpix.

Drabene på danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland rejser nu endnu engang debat om spredningen af videoer med voldeligt indhold på nettet.

De to kvinder på henholdsvis 24 og 28 år var på vandretur i Marokko og havde slået et telt op for natten. Kort tid efter blev de myrdet, formentlig af terrorister. Lige nu florerer en video på ellers helt legitime hjemmesider, deriblandt verdens største sociale medie Facebook samt det globale debatforum ”Reddit”, der angiveligt viser drabet på en af kvinderne. Ifølge norsk politi er videoerne efter al sandsynlighed ægte, men det er endnu uklart, hvem af de to dræbte, der vises på videoen.

At videoerne får lov at ligge frit på internettet rejser flere etiske dilemmaer, mener en række eksperter. Spredningen er ekstrem svær at stoppe, og det sætter pårørende i en meget vanskelig situation, siger Thomas Ploug, professor i it-etik ved Aalborg Universitet.

”Det kan være voldsomt som pårørende. Hvordan skal man forholde sig til det her? Skal man se det? Skal man lade være? Man kan jo stå med spørgsmål om, hvordan de sidste minutter af ens datters liv var. Det kan også være svært at håndtere det forhold, at alle mulige andre ser det. Man kan selv have brug for at se det for at få en eller anden form for afslutning, især fordi alle andre ser det. Men der er ikke tvivl om, at det er meget voldsomt, og det er forfærdeligt at se den måde, ens pårørende har mødt døden på,” siger han.

Fire mænd mistænkt for at have begået mordene blev tidligere på ugen anholdt, og i går eftermiddags meddelte myndighederne i Marokko, at man har foretaget yderligere ni anholdelser i sagen, skriver AFP. Marokkansk politi oplyser til Ekstra Bladet, at ni personer fra fem forskellige byer er anholdt mistænkt for at være involveret i drabene.

Byerne, hvor de ni er anholdt, strækker sig fra nord til syd, oplyser den marokkanske politienhed BCIJ til Ekstra Bladet. Det drejer sig blandt andet om byerne Marrakesh, Sessaouira, Sidi Bannour og Tanger.

De fire først anholdte har angiveligt forbindelse til terrororganisationen Islamisk Stat. Og det er ikke første gang, at organisationen bruger den slags videoer for at sprede frygt og rædsel. I 2014 blev den amerikanske journalist James Foley henrettet, hvilket også blev optaget på en video, der gik verden rundt.

Og man kan undre sig over, at den slags videoer overhovedet får lov til at ligge frit tilgængeligt på internettet. Men når gale mennesker først har lagt dem ud, så er det praktisk talt umuligt at fjerne igen, siger Peter Kruse, cyber-sikkerhedsekspert hos CSIS Group og teknisk rådgiver i Interpol og Europol.

”Internettet er ikke censureret, og der er masser af hjemmesider i Rusland og Asien, hvor de ikke gennemgår indholdet særligt nøje. Og det tager en krig at få lukket det ned, for de kommunikerer ikke særlig godt. Når først folk så begynder at dele videoen i krypterede lukkede kanaler, er det reelt umuligt at bremse. Det er jo en balance, for en chat er privat, og vi, politiet og myndigheder, kan ikke blande os. Det er derfor, Islamisk Stat har haft held med denne form for kampagner,” siger Peter Kruse, der fortæller, at PET lige nu arbejder på at få fjernet de links, som de er bekendte med.

Han følger også med i delingen af videoen, og han er ikke i tvivl om, at videoen er ægte. Lige nu, fortæller Peter Kruse, er det især danske unge, som deler videoen.

”Det er det samme fænomen som den danske Umbrella-sag (en sag med omfattende deling af børnepornografisk videomateriale). Det er bestialsk, men der er interesse for at se det, når det er på forsiden af alle aviser og også er blevet delt på Facebook i løbet af i går,” siger han og og tilføjer, at Facebook selvfølgelig arbejder på at få fjernet videoen:

”Man kan så spørge Facebook, om de har hyret nok ressourcer til arbejdet.”

Ifølge Sune Lægaard, lektor i filosofi og etik på Roskilde Universitet, er denne video et ”væmmeligt” eksempel på et yderst aktuelt spørgsmål:

”Handlingen er forkert, og det er også forkert at lægge det ud. Det tror jeg, alle er enige om,” siger han og fortsætter:

”Men det er jo i virkeligheden et meget større spørgsmål end bare denne konkrete sag. Den sætter det bare på spidsen. Det, man har diskuteret længe, er, om disse platforme som for eksempel Facebook, men også de mere uregulerede, overhovedet har et ansvar for, hvad der bliver lagt op og i så fald hvilket ansvar. Det her er bare en meget brutal og modbydelig variant af det samme spørgsmål,” siger Sune Lægaard.

Ifølge ham viser sager som denne, at medierne tydeligvis ikke er gode nok til at regulere indhold på nettet.

”Problemet er bare, hvad der skulle til, for at de blev gode nok til det. Samtidig med, at de er begyndt at gå ind og censurere, primært af forretningsmæssige hensyn, ser vi, at de i rigtig mange tilfælde censurerer ting, de ikke burde censurere. Facebook har i virkeligheden placeret sig selv i en virkelig ubehagelig situation,” siger Sune Lægaard.

Peter Kruse har ét råd til personer med adgang til videoen.

”Det er skrækkeligt for de pårørende, og jeg kan kun appellere til de unge og sige, at de skal prøve at sætte sig i de pårørendes sted. Tænk jer om, før I deler.”