Tusindvis af indvandrere og flygtninge vil fra årsskiftet opleve, at deres forsørgelsesgrundlag skifter navn.
Deres check fra det offentlige vil ikke længere hedde integrationsydelse, som det er tilfældet i dag.
I stedet skal den hedde selvforsørgelses- og hjemrejseydelse for nyankommne flygtninge. For indvandrere med permanent ophold skifter den navn til overgangsydelse. Det slår udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fast over for Kristeligt Dagblad.
Enhedslisten, SF og De Radikale har ellers forsøgt at få S-regeringen til at droppe navneændringen, der blev vedtaget som en del af det såkaldte udlændingepolitiske paradigmeskifte i februar.
”Jeg medgiver, at det er et dårligt og bøvlet navn,” siger Mattias Tesfaye.
”Men regeringen vil nedsætte en ydelseskommission, som kommer med sine anbefalinger til, hvordan et nyt ydelsessystem skal skrues sammen. Indtil da ser jeg ikke nogen grund til at bruge kræfter og penge på at lave noget om,” siger han.
Det nye navn skal signalere, at flertallet bag paradigmeskiftet – den daværende VLAK-regering samt DF og Socialdemokratiet – har større fokus på at sende flygtninge uden behov for beskyttelse ud af landet. Navneændringen koster ifølge TV 2 to millioner kroner, blandt andet på grund af ændringer i it-systemer.
Enhedslistens integrationsordfører, Rosa Lund, langer ud efter S-regeringens beslutning.
”Det er fuldstændig hul i hovedet. Regeringen køber ind på det tidligere flertals idé om, at integration er dårligt. Det er langt ude. Mattias Tesfaye er integrationsminister, og i forståelsespapiret har vi en aftale om, at integration er en målsætning.”
Enhedslisten vil nu tage sagen op med ministeren.
”Integrationen står og falder ikke med, at man kalder integrationsydelsen noget andet. Men vi må bare sige, at ord betyder noget. Kaare Dybvad (boligminister, red.) vil for eksempel ikke bruge ordet ghetto. Det ville klæde en integrationsminister at bruge ordet integration,” siger Rosa Lund.
Radikale Venstres Andreas Steenberg kalder det ”symbolpolitik at bruge to millioner på at ændre navnet.”
”Der er tale om et forsørgelsesgrundlag, der skal sørge for, at folk kan blive integreret. Derfor giver det mere mening at kalde det en integrationsydelse,” siger han.
Også SF oplyser, at partiet er imod navneskiftet.
”Jeg forstår ikke, hvorfor man skal kalde noget en selvforsørgelsesydelse, når man ikke forsørger sig selv, og hjemrejseydelse, når man ikke nødvendigvis skal rejse hjem,” siger udlændingeordfører Carl Valentin.
Ifølge Mattias Tesfaye er de to millioner kroner allerede brugt på at gennemføre navneskiftet, som træder i kraft fra den 1. januar 2020. Derfor ville S-regeringen skulle finde endnu flere penge, hvis integrationsydelsen skulle bevare sit nuværende navn.
Tror du, at folk vil rejse hjem, fordi I ændrer navnet på deres ydelse?
”Nej. Det er signalpolitik, og jeg tror ikke, at navnet har nogen betydning, hverken til den ene eller anden side. Jeg hidser mig ikke op over navnet, men jeg hidser mig op over, at vi har brugt penge på at ændre det. Og nu gider jeg ikke bruge endnu flere penge på at rulle navneændringen tilbage.”
Hvilket navn foretrækker du, integrationsydelse eller hjemsendelsesydelse?
”Integrationsydelse er et bedre navn. Det syntes jeg dengang, vi stemte for paradigmeskiftet, og det synes jeg stadig.”
Du plejer at sige, at udlændingepolitikken under S-regeringen er stram, men ikke skør. Er det skørt med en navne-ændring til to millioner kroner?
”Ja, det synes jeg. Men det vil være skørt med dobbelt skrue, hvis vi bruger penge på at rulle navneændringen tilbage.”
Hvad vil du selv kalde denne ydelse fremover?
”Det ved jeg ikke. Det afhænger også af, hvad ydelseskommissionen kommer med af anbefalinger.”
Integrationsydelsen er lavere end kontanthjælpen og gives til arbejdsløse, der har opholdt sig i Danmark i mindre end ni ud af de seneste 10 år. Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at lidt under 13.000 personer i øjeblikket er på integrationsydelsen.