Tesfaye støtter nye EU-krav om styrket grænsekontrol: "Vi må ikke stirre os blinde på dem i gummibådene"

Fysiske barrierer er en del af løsningen, lyder det i ny EU-erklæring om de ydre grænser. Men vi må ikke stirre os blinde på dem i gummibådene og de hviderussiske skove, advarer udlændingeminister Mattias Tesfaye

I sidste uge svarede udlændinge- og integrationsminister på spørgsmål om den danske asylpolitik i Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg. I denne indgik han i en fælles erklæring, der skal styrke unionens ydre grænser.
I sidste uge svarede udlændinge- og integrationsminister på spørgsmål om den danske asylpolitik i Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg. I denne indgik han i en fælles erklæring, der skal styrke unionens ydre grænser. Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix.

“Det lyder rigtig godt”.

Sådan siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om en ny fælles erklæring, der fredag blev underskrevet af 16 europæiske ministre under en konference om EU's ydre grænser i Litauen.

Mattias Tesfaye havde ikke selv mulighed for at deltage, og derfor var det en af ministerens embedsmænd, der repræsenterede Danmark på konferencen i Litauen.

I erklæringen, der dog ikke er underskrevet af sværvægterne Tyskland og Frankrig, lyder det blandt andet, at beskyttelsen af de europæiske grænser er "et fælles ansvar," og at der er brug for at "forstærke vores evne til at handle forebyggende, hurtigt, effektivt og beslutsomt," hvis EU skal "forhindre illegal migration."

På samme måde slås det fast, at der er brug for en "omfattende pakke af tiltag", herunder "fysiske barrierer og andet mobilt eller stationært infrastruktur."

Initiativerne skal blandt andet finansieres af fælles EU-midler og respektere internationale regler, lyder det.

"Det er den danske regerings politik, og jeg er godt tilfreds med, at der er et stærkere samarbejde mellem medlemsstater om at diskutere de her spørgsmål. Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi ønsker at etablere et nyt asylsystem med et modtagecenter udenfor Europa. Det diskuterer vi også med de andre lande, men det er ikke noget, der er konsensus omkring. Men det her er godt, og det vil være et skridt frem for Europa, hvis vi går i den her retning," siger Matias Tesfaye.

Nemmere at afvise

Det fælles opråb, der blandt andet er underskrevet af de baltiske lande, Østrig, Ungarn, Polen og Grækenland, kommer i kølvandet på de seneste måneders voldsomme udvikling på EU’s grænse til Hviderusland, hvor der siden i sommer har været op imod 40.000 forsøg på at trænge ind i EU via Polen og Litauen.

Den anspændte situation, der er orkestreret af det hviderussiske regime, har blandt andet ført til voldelige sammenstød mellem polsk militær og desperate flygtninge og migranter fra især Irak, Afghanistan og Syrien.

På den baggrund har også EU-Kommissionen for nyligt foreslået en række midlertidige værktøjer, der skal give de berørte lande bedre muligheder for stå imod det stigende pres på grænsen.

Kommissionens udspil, der er under forhandling mellem Europa-Parlamentet og EU-landenes regeringer, lægger blandt andet op til at forlænge fristen for registreringer af asylansøgninger fra 10 til 28 dage, mens det gøres muligt at tilbageholde asylansøgere i centre ved grænsen i op til fire måneder. De nye regler skal også gøre det nemmere at afvise migranter og føre dem mod bestemte grænseovergange, hvor de kan registreres eller søge asyl.

“Når EU-lande bliver udsat for så voldsomt et pres, så er det vigtigt, man som regering hurtigt kan sætte nogle effektive procedurer i gang," siger Mattias Tesfaye om EU-Kommissionens udspil.

Nattens mulm og mørke

Siden sidste sommer, hvor krisen opstod, har der været vedvarende efterretninger om såkaldte push-backs, hvor flygtninge og migranter tvinges tilbage over grænsen af myndighederne og dermed mister muligheden for at søge asyl, som alle har ret til ifølge europæiske og internationale konventioner.

Mattias Tesfaye afviser, at det blive nemmere at holde asylansøgere fra døren med de nye regler i hånden, som en række ngo'er tidligere har advaret om.

“Jeg håber og tror, at det her vil være med til at legalisere de ydre grænser. Det, vi ikke kan holde til, og som jeg selv har set billeder af på grænsen, er folk, der kommer ud om natten i små minibusser og lister over grænsen i nattens mulm og mørke i håb om ikke at blive registreret i Litauen, så de kan komme til Tyskland eller Skandinavien."

De nye regler skal sikre, at Schengen-reglerne, der siger, at man skal søge asyl i det første sikre land, man ankommer til, bliver overholdt, lyder det.

“Vi skal insistere på reguleret migration. Det inkluderer ikke retten til at gå på motorvejene, indtil man rammer det land, man ønsker at søge asyl i. Og det er helt rimeligt, at staterne insisterer på, at det sker ved en reguleret grænseovergang, hvis man ønsker at krydse grænsen, " siger Mattias Tesfaye og sender en advarsel:

“Der er over 80 millioner mennesker i verden, der er på flugt eller fordrevne. For ti år siden var det 40 millioner. Verden står i en enorm beskyttelseskrise, men den er bare ikke knyttet til det lille mindretal i gummibådene og i de hviderussiske skove. Vi må ikke stirre os blinde på dem i Europa."