En landmand i det nordlige Thailand stod en dag med en solid mængde hampblade tilovers, efter han var færdig med at producere det medicinske cannabis, han har licens til at levere. Det blev startskuddet på et studie i samarbejde mellem landmandens 1000 økologiske høns og en gruppe forskere fra Chiang Mai Universitet.
Studiets resultater er endnu ikke offentliggjort, men forskningslederen Chompunut Lumsangkul udtaler til The Guardian, at man har observeret færre tilfælde af infektiøs bronkitis - en smitsom luftvejssygdom - i kyllinger, som har modtaget det grønne fodersupplement. Det er muligt, at bioaktive stoffer i cannabis har stimuleret kyllingernes mave- og tarmflora og styrket deres immunitet. Sammensætningen af protein, fedt og fugtighed er ifølge forskeren også af højere kvalitet end hos høns, der får konventionelt foder, som i Thailand i mange tilfælde indeholder antibiotika. Kort sagt: Der er udsigt til god næring og møre kyllingelår.
Tilsætningen af hampblade har længe været anerkendt som en smagsforstærker i kyllingesuppen i Thailand, hvor man i løbet af de seneste år har slækket på landets stramme narkotikaregler. Marihuana er godkendt til medicinske formål, og det er tilladt for firmaer at sælge produkter med hamp i. Tidligere på måneden fjernede landets regering cannabis og hampplanter fra sin narkotikaliste. Produkterne må dog indeholde maksimum 0,2 procent THC, som er det stof, der gør folk påvirkede. Der er altså ingen fare for, at hønsene render rundt i skævt humør.
Til gengæld hitter hampfoderet hos høns. Det kan Sanna Steenfeldt, seniorforsker hos AU's Institut for Husdyrvidenskab, skrive under på.
"Jeg lavede engang et forsøg med hampensilage til økologiske, æglæggende høner, og resultatet var ret positivt. Hønsene kunne rigtig godt lide det, og det duftede utrolig dejligt," siger hun.
Om det kan erstatte antibiotika, er til gengæld uden for hendes ekspertiseområde. Man kan ellers få lyst til at spørge, om forskningen kunne inspirere til, at europæiske forskningsinstitutter sætter egne forsøg i gang. Men det er der umiddelbart ingen grund til i Danmark, her bruger man nemlig slet ikke antibiotika i fjerkræfoder, fortæller Jette Søholm Petersen, der er chefkonsulent hos Seges Innovation, som udvikler ny viden til fremtidens landbrug.
"Der er mange andre veje at gå for at undgå brugen af antibiotika i foderet. I Danmark sørger man for at fodre optimalt og sikrer god hygiejne for at undgå smitte. Hele produktionskæden skal arbejde i den retning, for at det kan lykkes," siger hun og forklarer, at forsøg har vist, at hampfrøets proteiner og fedtsyresammensætning i olien er "rigtig fine foderkilder" til fjerkræ.
I Thailand er den eksperimentelle fodermetode stadig for dyr at implementere i thailandsk kyllingeproduktion, men forsøgskyllingerne kommer til at stå på den gode side af menukortet på forsøgsgårdens restaurant. Kiloprisen på en standardkylling er cirka 12 kroner, men farmejeren fortæller til The Guardian, at hamphønsene kommer til at koste det dobbelte.