Velfærd eller skattelettelser, lød sloganet fra S og SF op til valgsejren i 2011.
Med statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) nytårstale i aftes ligger det klart, at det store regeringsparti igen vil gøre velfærd til omdrejningspunkt for næste valgkamp. Dog med den lille ændring, at det ubehagelige alternativ til velfærd nu ikke er så meget er skattelettelser som Venstres mål om nulvækst i det offentlige forbrug.
Statsministres nytårstaler plejer at være forsigtige og uden partipolitisk polemik, men Helle Thorning-Schmidt gik i år til frontalangreb på sin politiske hovedmodstander.
Dokumentation: Læs hele statsministerens nytårstale her
Talen var en lang lovprisning af den danske velfærdsmodel, en hyldest til de mange velfærdsordninger, der er indført siden Anden Verdenskrig og et forsigtigt løfte om, at det økonomisk går mod bedre tider i 2014, selvom vi ikke er helt ude af krisen endnu.
Jeg glæder mig over, at regeringens politik virker. Jeg ved godt, at nogle tænker: Er der brug for så mange forandringer på samme tid? Og behøver vi at vende hver krone? Mit svar er ja.
For hvad har krisen lært os? Den hårde lære fra 00erne er, at der skal være bedre styr på økonomien, sagde statsministeren blandt andet med en slet skjult kritik af den tidligere regering.
Endnu mere direkte blev kritikken af Venstres idé om nulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2020.
Regeringen har valgt, at vi vil bruge flere penge på vores offentlige sektor. Vi vil hvert år bruge lidt mere på vores uddannelser. På bedre sundhed. På mere tryghed. Det har vi besluttet i en krisetid. For jeg tror ikke på nulvækst, lød det i talen.
Regeringen har efterhånden meget få chancer for at komme i offensiven inden næste valg. Det skal senest komme i efteråret 2015, så allerede det kommende år vil blive én lang valgkamp.
LÆS OGSÅ: Thorning: Vi har grund til at tro på fremgang i 2014
Det er bemærkelsesværdigt, at statsministeren så ensidigt fokuserer på velfærd. Næsten en tredjedel af talen handlede om de ældres forhold, og Thorning-Schmidt kom med en uforbeholden opfordring til arbejdsmarkedet om at være mere inkluderende over for de 50-60-årige, der ikke er gamle på samme måde som på H.C. Andersens tid.
Det var intet om værdikampen i den gammeldags forstand fra nullerne, det vil sige om integration eller ytringsfrihed, hvad det store postyr om digteren Yahya Hassans digtsamling ellers kunne have indbudt til. Ejheller blev EU nævnt med et ord, skønt Danmark står over for både folkeafstemning om EUs patentdomstol, et Europa-Parlamentsvalg og en holmgang med EU om den såkaldte velfærdsturisme.
Tydeligvis valgte Helle Thorning-Schmidt at koncentrere sig om det ene tema, som regeringspartierne anser for at være det bedst egnede til at vinde næste valg på. Der kan temaet nulvækst eller velfærd vise sig at være et klogt valg.
Venstre har på det seneste været svækket af sagen om partiformand Lars Løkke Rasmussens rejser på 1. klasse for klimaorganisationen GGGI, men noget tyder på, at tilbagegangen ikke kun skyldes den sag.
Professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet sammensætter hver måned et vejet gennemsnit af de mange politiske meningsmålinger for Altinget.dk, og de viser, at Venstre allerede i første halvår af 2013 det vil sige før GGGI-sagen gik et par procent tilbage fra et ganske vist meget højt niveau.
Men det er indlysende, at en hel del af Venstres marginale vælgere ikke bryder sig om idéen om offentlig nulvækst. En idé, som partitoppen i øvrigt har haft besvær med at forklare entydigt i medierne.
Så der er ikke noget at sige til, at statsministeren gør velfærd til det store valgtema, også selvom det kan give troværdighedsproblemer for de vælgere, som mener, at regeringen allerede har skåret alt for dybt i velfærdsordninger som kontanthjælp, uddannelsesstøtte og førtidspension.
Grafik: De mest benyttede ord i statsministerens nytårstale er dem, der er størst
