Thulesen Dahl har en psykologisk trumf i strid om topskat

Dansk Folkeparti varmede på weekendens årsmøde op til folketingsvalg bare 15 måneder efter det seneste af slagsen. Partiet, der blev stiftet af udbrydere fra det skattekritiske Fremskridtspartiet, tager gerne danskerne til stemmeurnerne på modstanden mod topskattelettelser

Partileder Kristian Thulesen Dahl, der her hilser på deltagere ved Dansk Folkepartis årsmøde, afviser at lette topskatten med fem procent, blandt andet fordi han mener, at velfærdsområder som ældreplejen, sundhedsvæsenet og politiet bør have flere midler.
Partileder Kristian Thulesen Dahl, der her hilser på deltagere ved Dansk Folkepartis årsmøde, afviser at lette topskatten med fem procent, blandt andet fordi han mener, at velfærdsområder som ældreplejen, sundhedsvæsenet og politiet bør have flere midler. . Foto: Henning Bagger/Scanpix.

”Jeg kan komme i tanke om adskillige lande, hvor politikernes hoveder ville ende med at blive sat på en stage, hvis de forsøgte at snuppe 60-70 procent af deres vælgeres indkomst.”

Forfatteren Michael Booth undrede sig gevaldigt, da han i bogen ”Der er et lykkeligt land” fra 2013 dykkede ned i det danske skatte- og afgiftssystem. Havde briten i weekenden slået vejen forbi Dansk Folkepartis årsmøde i Herning, ville han næppe have troet sine angelsaksiske øjne og ører.

For hvis syvtommersøm kan gøre det, slog partiformand Kristian Thulesen Dahl det i sin årsmødetale fuldstændig fast, at hans parti hellere tager et folketingsvalg end stemmer for en topskattelettelse på fem procentpoint for danskerne med den allerhøjeste trækprocent. Hvad regeringens næststørste støtteparti, Liberal Alliance, ellers har gjort til et ultimativt krav. Budskabet blev mødt med stående ovationer fra de fremmødte partimedlemmer, der svarede et klart og højt ”JA” til formandens spørgsmål om, hvorvidt de var ”klar til valg”. Et budskab, der i øvrigt gik igen og igen i de menneskefyldte og murstensrøde lokaler i Herning Kongrescenter.

”De kan bare komme an, kan de,” som lød fra talerstolen og Kristian Thulesen Dahl.

Et par timer senere, 90 kilometer væk, stod det klart, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i hvert fald ikke ”kommer an”. På landsstævnet for Venstres Ungdom i Randers forsøgte regeringschefen at mane til besindighed i, hvad Kristian Thulesen Dahl nu kalder den ”såkaldte blå blok”. Der er ikke 90 mandater bag topskattelettelser, lød det fra regeringschefen.

For indeværende er der heller ikke et erklæret flertal bag en højere pensionsalder eller bag regeringens bud på en SU-reform. Men det er spliden om topskatten, der har fået størst opmærksomhed, og som ifølge Lars Løkke Rasmussen risikerer ”at splitte et borgerligt flertal”.

Det skyldes ikke nødvendigvis kun, at topskattelempelser er blevet et ultimativt krav fra Liberal Alliances side. Ifølge Asmus Leth Olsen, der er lektor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet, taler topskatten til ”mere fundamentale” menneskelige problemstillinger.

”Mange mennesker tænker på skat sådan, at når vi giver skattelettelser, er det en udgift for staten, som de sammenholder med forslag om for eksempel en højere pensionsalder. Det betyder, at det ret hurtigt bliver et spørgsmål om, hvem, folk synes, er værdigt trængende. I den ligning er det svært at se, at millionæren er en værdigt trængende, som vi som samfund skal ’bruge penge på’ frem for andre grupper,” siger Asmus Leth Olsen, der også noterer, at ”topskatten aldrig nogensinde er blevet sat ned”.

Man har hævet topskattegrænsen, men aldrig reduceret procentsatsen.

”Skattepsykologisk er det en meget synlig og symbolsk skat. Den er også navngivet på en måde, der gør det svært for dem, der vil have topskatten sat ned eller afskaffet, at formidle, at det rent faktisk er en relativt stor del af skatteyderne, der betaler topskat,” siger han.

Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, har kaldt slaget om topskattelettelser for en regulær ”værdipolitisk kamp”.
 
Det afviser Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, som kalder det simpel fordelingspolitik. Alligevel afspejler partiets modstand mod lettelserne noget større.
 
For da Dansk Folkepartis stiftere, Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard, blev politisk vakt, var det for begges vedkommende med afsæt i Mogens Glistrups Fremskridtpartiet, der blandt andet var stiftet som reaktion på det voksende skattetryk. Langt senere, i 2009, stemte Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl som finansordfører for den såkaldte forårspakke 2.0, der fjernede mellemskatten og sænkede marginalskatten med mere, end hvad Liberal Alliance med sit topskattekrav lægger op til.
 
”Jeg synes jo, at vi har været der. Vi har taget initiativer, der har reduceret topskatteydernes bidrag til fællesskabet. Og det er jo et godt argument for, at man med rette kan spørge, hvorfor det er der, at nogle har deres fokus i forhold til skattelettelser,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Din politiske vækkelse var i Fremskridtspartiet. Nu vil du hellere tage et folketingsvalg end at lette skatten med fem procentpoint. Hvad er der sket?
 
”Ja, der er blandt andet sket det, at Dansk Folkeparti er blevet stiftet og haft en udvikling over de seneste 21 år. Og så er vi faktisk gået til valg på nogle ting.”

Men hvad har ændret sig for dig politisk og personligt, siden du i dag er så hårdnakket modstander af topskattelettelser?

”Jeg tror da, at alle mennesker gennemgår en udvikling i løbet af deres liv. Det har jeg da også gjort. Jeg mener, at der er nogle opgaver, som trænger sig på, og er gode at løse i det fællesskab, vi har,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Han slår fast, at ”vi gik ikke til valg på topskattelettelser” og nævner en række velfærdsområder som ældreplejen, sundhedsvæsenet og politiet, som efter hans mening bør have flere midler.

Hvordan vil du stille dig over for et kompromis, der hedder Venstre-regeringens forslag i 2025-planen om topskattelettelser på fem procentpoint op til indkomster på en million kroner?

 
”Som, at der så er et parti, der hedder Venstre og bringer det ind til forhandlingsbordet. Og med vores udgangspunkt, der hedder, at vi ikke er gået til valg på topskattelettelser, så vil vi prøve at modarbejde det til forhandlingerne og se, om vi kan få nogle andre ting ind i stedet for. Vi vil gerne dreje Venstre over til det, de gik til valg på, nemlig skattelettelser i bunden.”