”Mange steder er folkekirken ikke længere en folkekirke, men en kirke for færre og færre. Vores kristne kulturarv er under pres.”
Sådan lød det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, da han i lørdags holdt tale til partiets årlige landsmøde i Kongrescenter Herning.
Kristeligt Dagblad spurgte efterfølgende ind til DF-formandens tro og hørte, hvorfor landets kristne kulturarv ifølge ham er under pres.
Hvordan ser du, at den kristne kulturarv er under pres?
”Vi ser sogne, hvor flertallet ikke længere er medlemmer af folkekirken. Det er en udfordring, når vi har områder af vores land, hvor folkekirken er i så stor tilbagegang. Mange danskere opfatter sig selv som kulturkristne og kommer i kirken ved højtider, men gør ellers ikke meget ud af kirken. Det respekterer jeg. Men hvis ikke vi har en forståelse for, hvad folkekirken er med til at gøre for vores samfund, kommer der en ligegyldighed over for den, og det er problematisk.”
Er det problematisk, hvis folk kun er kulturkristne og bruger kirken ved højtiderne?
”Problemet er, hvis ikke vi forstår, at folkekirken kun er der, fordi vi er medlemmer af den og bakker op om den. Så vil stadigt flere tænke på, at man kan spare 0,8 procent i kirkeskat ved at melde sig ud. Sammenholdt med indvandringen kan det betyde, at vi om 50 år ikke nødvendigvis har en folkekirke, som vi kender den i dag. Sker det, vil mange danskere tænke, at vi har mistet noget, der ellers skaber sammenhængskraft.”
Siden 2001 har I været støtteparti for borgerlige regeringer i sammenlagt fjorten år. Har I selv gjort nok for at vende den udvikling, du nu sætter ord på?
”Dansk Folkeparti har været et bolværk mod ønsker om at adskille stat og kirke, fordi vi mener, at folkekirken bidrager til Danmarks sammenhængskraft. Vi har også haft politikere, der har bidraget med viden og indsigt, eksempelvis Christian Langballe (sognepræst og nu forhenværende folketingsmedlem, red.). Det er vigtigt, for hvis ikke vi holder samtalen om kirken i kog, går noget i glemmebogen. Det er jo ikke sådan, at andre partier kommer stormende med indsigt i teologiske forhold.”
Har I noget konkret kirkepolitik på vej, siden du omtalte den kristne kulturarvs krise i din tale?
”Vi respekterer grundlæggende den nuværende ordning, der fungerer godt. Hvor folkekirken er understøttet af staten, men har meget stor frihed til at definere sig i de enkelte menigheder og sogne. DF kan bedst bidrage ved at turde diskutere kristendom og religion. Det duer ikke, at nogle indvandrere tager meget kraftig stilling til fordel for islam, mens vi som danskere går og putter med kristendommen. Derfor vil vi også holde fast i, at kristendomskundskab ikke skal hedde religion i folkeskolen.”
Hvordan vil du beskrive din egen tro og forhold til kristendommen?
”Jeg ser mig selv som kristen. Jeg har brugt folkekirken ved alle livets store begivenheder og ved de store højtider. Med alderen er kirken også blevet et frirum, hvor man en søndag kan gå ind, slukke telefonen og få lov til at lytte og reflektere. Det er kommet med alderen, og det ville jeg nok ikke have gjort for 10 eller 20 år siden.”