Plan A: Blåt flertal efter valget. Dansk Folkeparti og de andre borgerlige partier peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som forhandlingsleder efter en dronningerunde. V, DF og måske K danner regering med støtte fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige.
Plan B: Rødt flertal, der ikke kan enes om et regeringsgrundlag for en ny socialdemokratisk mindretalsregering. S-formand Mette Frederiksen ringer til Kristian Thulesen Dahl, som tager sin telefon.
Men hvad vil han så sige til hende? Weekendens politiske års- og landsmøder for Dansk Folkeparti og De Radikale har ikke bragt os et skridt nærmere på en afklaring af den kaotiske situation, der tegner sig efter næste folketingsvalg. Meget tyder på, at i hvert fald Kristian Thulesen Dahl får brug for at kunne mere end sin ABC i dansk politik.
På Dansk Folkepartis årsmøde i Herning gentog han sit ønske om, at Lars Løkke Rasmussen fortsat skal være statsminister efter valget – men med Dansk Folkeparti i regeringen i stedet for Liberal Alliance og muligvis De Konservative. Det er hans plan A, som imidlertid har mange odds imod sig. Meningsmålingerne tyder ikke på, at det flertal overhovedet bliver til noget, men det kan valgkampen selvfølgelig ændre på.
Målingerne viser til gengæld, at Nye Borgerlige, der ønsker en endnu strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti, kommer i Folketinget. Med sig har partiet tre ultimative krav, nemlig et asylstop, konsekvent udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom samt at alle udlændinge skal forsørge sig selv.
De krav kan næppe nogen statsminister opfylde, så taget for pålydende kan Lars Løkke Rasmussen ikke blive statsminister, hvis Nye Borgerlige får de afgørende mandater. Dertil kan man lægge usikkerheden om, hvordan et Liberal Alliance, som netop er fyret fra regeringen, mon vil stille sig til en ny V-DF-regering? Der er nok mindst tre-fire års politiske ydmygelser, som skal hævnes.
Umiddelbart er Dansk Folkeparti afskåret fra at hoppe til plan B, for den har De Radikale sat sig på ved deres landsmøde i Nyborg.
Her gentog den radikale leder Morten Østergaard, at der skal være en skriftlig aftale, før De Radikale kan støtte en ny, socialdemokratisk regering under Mette Frederiksens ledelse. Aftalen kan for så vidt være skrevet på en serviet med kartoffeltryk, fremgår det, men en aftale skal der være, og den skal sikre, at regeringen bliver uafhængig af Dansk Folkeparti.
Det vil Socialdemokratiet ikke være med til, fordi den aftale uvilkårligt også vil indeholde afsnit om den smertelige udlændingepolitik, som De Radikale ifølge Socialdemokratiet ikke skal have nogen indflydelse på.
Situationen forudsætter et rødt flertal efter valget, og det er så her, Kristian Thulesen Dahl vil tage telefonen, hvis Mette Frederiksen ringer. Han har bare ikke svaret på, hvad han vil tilbyde hende. På Kristeligt Dagblads spørgsmål siger han, at det vigtige for ham har været at få frie hænder fra årsmødet til at kunne vælge forskellige løsninger, og det fik han. Et regeringssamarbejde mellem S og DF kommer dog ikke på tale. Tilbage kan derfor stå en mulig plan C, D eller et senere bogstav:
Plan C: At Dansk Folkeparti bliver støtteparti for en socialdemokratisk mindretalsregering. Hvis de to partier får flertal sammen med SF, kan de holde Enhedslisten, De Radikale og Alternativet uden for indflydelse på udlændingepolitikken.
Plan D: At Dansk Folkeparti blot lover på forhånd ikke at ville vælte en socialdemokratisk regering, hvis regeringsgrundlaget fortsætter den nuværende stramme udlændingepolitik.
Det vil dog være et meget spinkelt grundlag for Mette Frederiksen, da Dansk Folkeparti så i praksis kommer til at garantere en S-regering uden nødvendigvis at få noget for støtten. Sådan en blankocheck har næppe nogen lang, endsige sikker udløbsdato.
Fortsættelse følger. Sidste bogstav i alfabetet er som bekendt Å.