Prøv avisen
Reportage

Thulesen Dahl efter kritik: Vi har da masser af kant

”Nogle definerer kant som at stå på et gadehjørne og brænde en koran eller at putte et stykke bacon omkring den. Det er bare en anden type kant, vi arbejder med,” siger Kristian Thulesen Dahl. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti står i målingerne til næsten en halvering af partiets mandater på Christiansborg. Partiet kritiseres for at have mistet den kant, som sikrede partiets succes. Men formanden nægter at forfølge en mere konfrontatorisk stil

Lige før Sønderbro i Vejle midtby hænger to valgplakater med Nye Borgerlige, hvorfra to af partiets kandidater, Pernille Vermund og Mikkel Bjørn Sørensen, lidt symbolsk kan skue ned over Søndertorv.

Her var den mobile kaffebar ”Kristians Kaffebar” på besøg i tirsdags. DF-formand Kristian Thulesen Dahl inviterede til kaffe og kanelsnegle. ”Tulle”, som han bliver kaldt, er stadig lidt af en helt på de kanter. Det var han været siden folketingsvalget i 2015, hvor han blev valgets suveræne topscorer i Vejle. Dansk Folkeparti blev det største parti. Men den tid er forbi, hvor en stemme på ”Tulle” er selvfølgelig.

”Jeg er imod, at Dansk Folkeparti er gået sammen med Socialdemokratiet. De vil være med begge steder. Jeg tror, det rammer dem hårdt,” siger Lars Holm, som er mødt op til kaffe med sin kone Anne-Lise Holm.

Dansk Folkepartis samarbejde med Socialdemokratiet på velfærdsområdet er en af de ting, som ifølge iagttagere og vælgere som Lars Holm kan forklare partiets drastiske fald i meningsmålingerne. Et gennemsnit af meningsmålinger, bragt hos Altinget i går, viste, at Dansk Folkeparti står til 12,3 procent af stemmerne. I 2015 blev Dansk Folkeparti det næststørste parti i Folketinget med 21,1 procent af stemmerne.

En anden forklaring kigger ned på Thulesen Dahl fra lygtepælene ved Sønderbro: Nye Borgerliges partiformand Pernille Vermund, som stiller op i Sydjyllands Storkreds og dermed har lagt op til en duel med DF-formanden. Siden Nye Borgerliges indtog i dansk politik og Stram Kurs’ ditto, har Dansk Folkeparti blødt stemmer. Ser man igen på gennemsnittet af målingerne, står begge de nye partier til at komme ind i Folketinget. Og Mikkel Bjørn Sørensen tror da også, at Nye Borgerliges vej til Folketinget kan skyldes Dansk Folkeparti. Han er formand for Nye Borgerliges Ungdom og folketingskandidat her i Vejle.

”Forskellen på Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er strategien, hvor vi kritiserer dem for, at de med 37 mandater ikke har kunnet få mere igennem. DF har måske indtil nu ført den rigtige strategi med løbende stramninger og reformer, men nu har vi strammet så meget, som det er muligt inden for konventionerne, og derfor er vi nødt til at gå et skridt længere,” siger Mikkel Bjørn Sørensen med henvisning til Nye Borgerliges tre ultimative krav om et fuldt asylstop, udvisning af alle kriminelle udlændinge og at udlændinge skal forsørge sig selv.

”Vi har meget at takke Dansk Folkeparti for, men hvis det største, som DF har fået igennem, er paradigmeskiftet, der er regnet ud til maksimalt at omfatte 17000 mennesker, er det slet ikke nok til, at Danmark om 100 eller 200 år stadig består som et trygt samfund,” siger Mikkel Bjørn Sørensen, da Kristeligt Dagblad møder ham på en café i Vejle.

Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti adskiller sig altså særligt i forhold til taktikken, og Mikkel Bjørn Sørensen medgiver, at det kan betyde kaos og nyvalg, hvis der er borgerligt flertal efter valget, og statsminister Lars Løkke (V) ikke vil indfrie Nye Borgerliges ultimative krav

”Vi vil hellere have kaos i en måned eller to end at se Danmark i kaos,” siger Mikkel Bjørn Sørensen.

I udkanten af Søndertorv sidder 83-årige Erica Groth med en kop kaffe fra kaffebaren. Hun er stålsat og kommer også til at stemme på ”Tulle” ved det kommende folketingsvalget, ligesom hun gjorde i 2015.

”Det kan godt være, at de er gået meget tilbage, men jeg stemmer på Tulle,” siger hun.

Men hun har også bemærket Pernille Vermund, som gør kur til de jyske vælgere her i Vejle og længere nede mod grænsen til Tyskland.

”Hun får stemmer. Hun er en hurtigsnakker, og hun ved, hvad hun snakker om. Det er meget rart. At det så ikke er min egen politik, er en anden sag, men hun er dygtig,” siger Erica Groth.

Sammen med Nye Borgerliges ultimative udlændingekrav, har Stram Kurs og Rasmus Paludans indtog i dansk politik givet Dansk Folkeparti hidtil uset konkurrence om det udlændingepolitiske område, der ellers har været garant for partiets succes.

Med en sort kaffe i hånden fastholder Kristian Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti har ”masser af kant”.

”Nogle definerer kant som at stå på et gadehjørne og brænde en koran eller at putte et stykke bacon omkring den. Det er bare en anden type kant, vi arbejder med. Vi har kant på det politiske indhold, ikke på, at man står og råber ting. Men ser man på de beslutningsforslag, vi har fremsat i Folketinget, hvor vi ønsker at gøre os fri af de internationale konventioner og smide flere kriminelle udlændinge ud, så vil jeg mene, at vi har kant,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Nye Borgerlige kritiserer jer for ikke at have leveret nok på udlændingeområdet trods jeres 37 mandater, men I fremhæver selv de mange stramninger under denne regering og det såkaldte udlændingepolitiske paradigmeskifte. Har I ikke været tydelige nok om jeres politik, siden partier til højre for jer har erobret udlændingedagsordenen?

”Vi har gjort, hvad vi skulle, og jeg fortryder slet ikke den måde, vi har håndteret tingene på. Vi er et parti, der insisterer på en stram udlændingepolitik, men også på at samarbejde med andre partier. Vi forlod det ultimative og konfrontatoriske med Fremtidspartiet og Glistrup. Det kan godt være, at Vermund og Paludan taler et mere rent sprog og på den måde lokker nogle flere til. Men den stil vil ikke få indflydelse på Christiansborg. Den vil ikke have en chance. For mig er det ikke nok, at man mener de ting, men at man kan få indflydelse, og vi har haft historisk indflydelse og rykket tingene,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti har været en magtfaktor i dansk politik i snart tyve år, men meningsmålingerne taler sit tydelige sprog, og som det står nu, er det Dansk Folkeparti, der tegner sig for den største nedtur af de borgerlige partier. Det er ellers mindre end et år siden, at Kristian Thulesen Dahl fastslog, at partiet ville i regering efter valget.

”Har jeg lært noget i mine snart 25 år på Christiansborg, er det, at man respekterer dem, som har mandater,” siger Kristian Thulesen Dahl med henvisning til de dårlige målinger, som han dog regner med at få vendt i løbet af valgkampen.

”Jeg har ikke regnet med, at vi kunne kopiere resultatet fra valget i 2015, men vi ligger stadig et stykke under, hvad jeg håber på. Men der er stadig tre uger tilbage af valgkampen,” siger Kristian Thulesen Dahl.