De sønderjyske vælgere står til at få helt afgørende indflydelse på udfaldet af det kommende folketingsvalg.
De kan måske ikke egenhændigt afgøre, hvem der bliver landets næste statsminister, men Sønderjylland bliver central for, om Nye Borgerlige kan skabe ravage på Christiansborg, og om Dansk Folkeparti fortsætter den politiske nedtur, som de seneste meningsmålinger har tydet på. Ved seneste folketingsvalg i 2015 fik Dansk Folkeparti således 31 procent af stemmerne i Aabenraa, hvor to ud af tre vælgere stemte borgerligt.
Derfor var Aabenraa også et oplagt steder at holde en længe ventet duel mellem Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, som begge stiller op i Sydjyllands Storkreds.
Gennemgående for debatten i forsamlingshuset Folkehjem i Aabenraa, der var helt udsolgt, var naturligvis udlændingepolitikken, begge partiers primære slagnummer. Nye Borgerlige har turneret med tre ufravigelige krav til, at de kan støtte en borgerlig statsminister, mens Dansk Folkeparti har været udfordret af Socialdemokratiets strammere kurs på udlændingeområdet.
På den baggrund ønskede Pernille Vermund også at trykke Kristian Thulesen Dahl på maven i forhold til netop disse krav: Vil Dansk Folkeparti kræve et totalt asylstop, at udlændinge skal forsørge sig selv, og at kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent efter første dom som betingelse for at partiet kan pege på Lars Løkke Rasmussen (V) efter et kommende folketingsvalg?
”Er du klar, er du klar? Hvis du ville, så kunne vi gøre det sammen?”, sagde Pernille Vermund.
Men det var Thulesen Dahl ikke umiddelbart.
”Jeg er ikke parat til ultimative krav i Folketinget. Sidst, jeg så en, der gjorde det, måtte han kravle ned fra et træ efterfølgende,” sagde Kristian Thulesen Dahl med henvisning til udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og hans ultimative krav om topskattelettelser, der ikke blev indfriet.
”Jeg siger, at hvis man optræder ultimativt, så får man ikke sin vilje. Man sætter sine egne mærkesager i bakgear og får ikke noget igennem,” sagde Kristian Thulesen Dahl, mens Pernille Vermund replicerede:
”Hvis man har sin vante gang på Borgen, og det er her, man har sin karriere, så kan det være svært at forestille sig, at man kan gøre tingene på en anden måde, og at man skal lave noget andet, hvis man ikke bliver genvalgt. Jeg har ikke noget at tabe, andet end at jeg ved, at mine børn vil kigge bebrejdende på mig, hvis vi ikke får styr på udlændingepolitikken,” sagde Pernille Vermund.
Selvom de to med garanti kunne have brugt samtlige to timer på at tale om udlændingepolitik, var der også andre emner på dagsordenen. Der skulle nemlig også diskuteres økonomisk politik, vækst i den offentlige sektor samt land og by-problematikker. På alle områder var der langt imellem Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund, hvilket særligt DF-formanden borede i.
”Det er helt i orden at være liberal, og jeg ser også mig selv som værende borgerlig, men vi skal også have råd til vores velfærdssamfund. Vi skal have råd til, at vores ældre har et godt og værdigt liv i fremtiden og have råd til et sundhedsvæsen, der bliver dyrere, blandt andet på grund af stigende medicinudgifter,” sagde Kristian Thulesen Dahl som forsvar for, at han ønsker en årlig stigning i de offentlige udgifter på 0,7 procent.
Omvendt ønsker Pernille Vermund minusvækst i den offentlige sektor.
”Hvis vi skal sørge for, at de ældre også har et ordentligt og værdigt liv fremover, er vi nødt til som samfund at blive rigere. Men lige nu bliver vi som samfund relativt fattigere i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Blandt andet fordi politikerne har skabt en offentlig sektor, hvor alt for mange sidder bag skriveborde i stedet for at levere kerneydelser til borgerne. Det går også ud over velfærden,” sagde Pernille Vermund.
Kommunal udligning, altså pengestrømmene mellem rige og fattige kommuner, tydeliggjorde også forskellen på de to borgerlige politikere.
”Det kan ikke være et mål i sig selv, at man flytter rundt på pengene. I stedet skal man sørge for, at folk kan bosætte sig og være driftige i hele landet. Hvor det bliver billigere at købe bil nummer to, og hvor man ikke skal piskes rundt i velfærdssamfundet. Det er afgørende for mig, at Danmark hænger sammen. Men det sørger vi bedst for, hvis danskerne bestemmer over flere af deres egne penge selv. Magten tilbage til danskerne,” sagde Pernille Vermund og høstede store klapsalver.
Men det hænger ikke sammen at love bedre velfærd og samtidig ønske mindre udligning mellem eksempelvis rigere kommuner i hovedstadsområdet og kommuner som Aabenraa, sagde Kristian Thulesen Dahl.
Efter den politiske krydsild mellem Vermund og Thulesen Dahl var der tid til spørgsmål fra de 250 fremmødte i Folkehjem. Den lokale landmand Jens Peter Aggesen benyttede sin spørgetid til at spørge, hvordan politikerne vil hjælpe de landmænd, der ifølge ham selv betaler i gennemsnit en million kroner årligt i skatter og afgifter.
Det passede godt ind i Pernille Vermunds dagsorden om mindre stat, lavere skat og færre afgifter, og hun høstede aftenens største bifald, da hun udbrød: ”Lad os tale landbruget op. Det er vores venner, ikke vores fjender.”
Det var Kristian Thulesen enig i, men han havde sværere ved at levere et svar, som kunne vække lige så stor begejstring. Omvendt var han en helt blandt tilhørerne, da han på et spørgsmål om øget grænsekontrol lovede, at han efter et kommende valg vil kræve permanent grænsekontrol. Både ind og ud af Danmark.
Blandt publikum var der lokale støtter af både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, men også en del vælgere, som endnu ikke havde afgjort, hvem af de to duellanter, der ville få deres kryds. En af dem var Dorthe Jørgensen.
”Man kan tydeligt høre, at det er en erfaren politiker og en menig, der snakker. Dansk Folkeparti ved, hvordan det foregår politisk, og kender til, hvordan kassebeholdningen skal gøres op i sidste ende. Det kan vi andre ikke gennemskue, selvom Pernille også ved en del om det. Men jeg er i tvivl, om de kan holde deres valgløfter, eller om Pernille mærker virkeligheden, når hun kommer ind. Derfor er jeg stadig ikke sikker på, hvem jeg skal give mit kryds,” sagde Dorthe Jørgensen.