Prøv avisen

Thyra Franks køkkenmillioner møder skepsis og begejstring

Plejecenter Højager i Jelling er en af modtagerne fra ældreminister Thyra Franks (LA) pulje på 425 millioner kroner. Centeret får tilskud til renovering af køkkener, hvor der laves mad fra bunden sammen med beboerne. Foto: Michael Drost-Hansen

425 millioner kroner skulle virkeliggøre ældreministerens drøm om madduft og måltider lavet fra bunden på plejehjemmene. Lokalpolitikere ser helt forskelligt på, om pengene er en hadegave eller mulighed for at tænke nyt

Der skal dufte af stegte sild, bøf med bløde løg og hjemmebagte boller på de danske plejehjem, og beboerne skal have indflydelse på menuen. Det er en af ældreminister Thyra Franks (LA) mærkesager. Derfor er der afsat en pulje på 425 millioner kroner på finansloven for 2017 til at forbedre og forny køkkenerne på de kommunale plejehjem.

Men interessen for køkkenpuljen har været behersket, og da ansøgningsfristen udløb, var der kun søgt om 295 millioner. Resten af pengene er derfor udbudt i en ny runde, og selvom der er tale om en gave, er mange kommunalpolitikere stærkt kritiske over for køkkenpuljen.

”Både processen og tidsplanen er helt igennem noget makværk,” siger Mette Nielsen (S), formand for ældre- og sundhedsudvalget i Viborg Kommune.

Viborg opgav at søge midler i første runde, fordi der efter byrådets mening var alt for kort tid til at udforme ombygningsprojekterne, sende dem i udbud og ansøge om pengene.

”Enten aner landspolitikerne ikke, hvordan det foregår ude i kommunerne, eller også er det total disrespekt for det kommunale selvstyre,” mener Mette Nielsen.

Hun har dog sammen med sine byrådskolleger sendt en ansøgning om penge til ombygning af køkkener på tre plejecentre i anden runde.

Andre kommuner har takket nej, fordi de anser det for urealistisk at få ombygningerne færdige senest den 31. december 2017, som reglerne for puljen kræver, og endelig er der kommuner, som klager over, at der ikke følger penge med til det køkkenpersonale, som skal bemande de nye køkkener. Nogle steder er puljen ligefrem blevet kaldt en ”hadegave”.

”Der er ingenting, jeg hellere vil end at få lavet mad fra bunden ude i boenhederne på plejecentrene, men jeg har ikke pengene til det. Så enkelt er det,” siger formanden for sundhedsudvalget i Rebild, Annette Søegaard (SF).

Rebild Kommune havde først søgt 3,9 millioner kroner fra køkkenpuljen, men da beregninger viste, at det ville koste 11 millioner om året i løn til ekstra køkkenpersonale, blev ansøgningen trukket tilbage. Annette Søegaard peger på, at Rebild og mange andre kommuner har investeret i velfungerende centralkøkkener, og at de store investeringer vil være spildt, hvis man igen skal lave mad lokalt. Desuden er kvaliteten af mad fra mindre køkkener i boenhederne heller ikke nødvendigvis optimal, supplerer Gytte Gade, kommunens centerchef for pleje og omsorg.

”Der er store krav til specialdiæter. Der er særlig mad til de svagtspisende, til diabetikere og til andre grupper. Vi har døende beboere, som der skal tages særlige hensyn til, og det kræver special- viden, som de dygtige medarbejdere i centralkøkkenet har,” siger hun.

Hun tror ikke, at de mindre, decentrale køkkener kan bemandes med medarbejdere, der har de fornødne kompetencer.

Begejstringen er derimod stor i Aarhus. Her har kommunen søgt og fået den største enkeltbid af puljen, nemlig 35 millioner kroner, og har sendt en ansøgning om endnu flere penge i anden runde. Rådmand for omsorg og sundhed Jette Skive (DF) har ikke meget til overs for synspunktet om, at det skulle være dyrere og dårligere med mad fra mindre, decentrale produktionskøkkener:

”Det er trist at høre på den slags. Efter min mening er det kun et spørgsmål om vilje,” siger hun og tilføjer:

”Jeg skal ikke blande mig i, hvad andre gør, men i Aarhus tager vi imod pengene med kyshånd. Det er en kærkommen gave, som passer til vores visioner. Vi har gjort forarbejdet og er klar til at bruge pengene med det samme.”

God mad til gamle mennesker står højt på Jette Skives dagorden, og Aarhus har den store fordel i forhold til mange andre kommuner, at der i forvejen er kommunal enighed om, at der skal laves frisk mad fra bunden i de enkelte boenheder på alle kommunens 55 plejecentre. De 35 millioner kroner fra køkkenpuljen fremskynder derfor bare en proces, som var i gang.

På Bornholm er situationen tilsvarende. Selvom kommunen kun har knap 40.000 indbyggere, er Bornholm løbet med 27 af Thyra Franks køkkenmillioner den næststørste bid af puljen.
 
Bornholm har også gennem en årrække satset på leve-bo-miljøer med køkkener, hvor maden kan blive lavet fra bunden, og beboerne kan være med, hvis de har lyst, forklarer Bente Helms (S), formand for social- og sundhedsudvalget.

Hun er ikke bekymret over stigende personaleudgifter:

”Selvfølgelig skal der ansættes personale i de nye køkkener, men vi sparer jo på centralkøkkenet og modtagelsen af mad, og når vi ser på driftsomkostningerne, bliver det ikke nødvendigvis dyrere. For os er det en velkommen gave, og vi vil bestemt ikke gøre det til et problem, at vi har fået 27 millioner kroner,” siger Bente Helms.