Prøv avisen

Tiårig morder var næppe bevidst om, hvad han gjorde

Den svenske tragedie med en tiårig dreng, der slog en fireårig ihjel, er en ekstrem sjældenhed, og når den slags sker, er børn langtfra bevidste om, hvad de gør, siger psykolog Foto: SCANPIX SWEDEN Denmark

Den svenske tragedie med en tiårig dreng, der slog en fireårig ihjel, er en ekstrem sjældenhed, og når den slags sker, er børn langtfra bevidste om, hvad de gør, siger psykolog

Den 16. oktober forsvandt en fireårig dreng fra en legeplads i Sverige. Senere fandt man ham kvalt i et buskads tæt ved hjemmet. En tiårig dreng tilstod i tirsdags at have kvalt den fireårige med et sjippetov. Men børn, der dræber børn, er et yderst sjældent fænomen, fortæller autoriseret psykolog ved Børnepsykologisk Rådgivning Søren Friis Smith.

LÆS OGSÅ: Hvad gør man, når et barn myrder et barn?

Der er jo en grund til, at mange af os husker sagen fra England i 1993, hvor en toårig blev tortureret til døde af to tiårige drenge. Og vi vil sandsynligvis også kunne huske den her sag ti år frem, fordi den er så ekstremt sjælden, siger han.

Når det alligevel fore-kommer, er det ikke noget, barnet er bevidst om, at det gør, mener psykologen.

Det er sjældent, et barn slår et andet barn for bevidst at skade det alvorligt. Lige i det at et barn begår vold mod et andet, er det meget umiddelbart og impulspræget. Men bagefter vil næsten alle børn blive meget kede af det og flove over, at de har skadet et andet barn. Men altså først bagefter, når skaden er sket, siger han.

Eftersom fænomenet er så sjældent, mangler der konkret viden på området, forklarer Søren Friis Smith. Han peger dog på tre mulige årsager til, at vold begået af et barn mod et andet kan forekomme.

Barnet kan have indoptaget en asocial adfærd fra forældrene ud fra arv og miljø, som kan gøre, at det i højere grad har anlæg for at være impulspræget. Den anden mulighed er en manglende modenhed i hjernen. Ofte slås børn, men har ikke fysisk styrke til at slå et andet barn ihjel. Men manglende modenhed kan sagtens gøre, at en tiårig har bevidsthed som en femårig, men styrke nok til at slå et andet barn ihjel, siger han.

En tredje mulighed er en hjernemæssig forstyrrelse, der medfører, at et barn går efter stærk stimulation. En ekstrem følelse af kedsomhed kan her betyde, at barnet føler sig kaldet til at gøre noget voldsomt, mener Søren Friis Smith.

Den tiårige dreng vil ikke blive straffet, fordi han er under den kriminelle lavalder. I stedet vil det sociale system i Sverige tage over, og barnets mentale tilstand vil blive udredt. Seniorkonsulent i Red Barnet Bente Ingvarsen fremhæver, at det er vigtigt at hjælpe såvel den familie, som har mistet et barn, som den tiårige, der skal leve mange år endnu.

Det er en tragedie for mange. Både for den familie, der er blevet udsat for det, men også i den grad for den tiårige og den tiåriges familie. Ofrene kan have behov for, at der sker noget strafmæssigt i forhold til barnet. Men der må man huske, at det er en voldsom oplevelse for den tiårige, siger hun og spørger:

Hvordan skal man som tiårig overhovedet kunne rumme det her? Barnet har mange år tilbage af et liv, der skal leves, men det bliver en udfordring for barnet at blive et stabilt menneske. Derfor er det vigtigt, at man hjælper barnet, så det kan blive en fornuftig samfundsborger.