Tidens største værdidebatter tager afsæt i det helt nære

Politisk ønske om at gøre håndtryk til forudsætning for statsborgerskab er seneste eksempel på, at noget umiddelbart banalt bliver genstand for en større værdidebat. Problematisk udvikling, mener lektor i filosofi, mens sognepræst og folketingspolitiker ser det som relevant og vigtigt

De Konservative og Dansk Folkeparti har nemlig foreslået, at villigheden til at give et håndtryk skal være forudsætningen for at få tildelt statsborgerskab. Denne villighed skal komme på prøve ved de ceremonier, der i fremtiden skal finde sted i kommunerne, når ansøgere skriver under på, at de vil være danske statsborgere.
De Konservative og Dansk Folkeparti har nemlig foreslået, at villigheden til at give et håndtryk skal være forudsætningen for at få tildelt statsborgerskab. Denne villighed skal komme på prøve ved de ceremonier, der i fremtiden skal finde sted i kommunerne, når ansøgere skriver under på, at de vil være danske statsborgere. Foto: Iris/Ritzau Scanpix/modelfoto.

For nogle år siden blev frikadeller hovedingrediensen i sommerens største værdidebat om svinekød i institutioner. Svømmmehaller blev genstand for endnu en integrationsdebat nogle år senere, da det kom frem, at en svømmehal i Aarhus lavede kønsopdelt svømning af hensyn til muslimske kvinder. Og nu er noget så lavpraktisk som et håndtryk årsagen til, at der igen bliver diskuteret islam og integration i medierne.

De Konservative og Dansk Folkeparti har nemlig foreslået, at villigheden til at give et håndtryk skal være forudsætningen for at få tildelt statsborgerskab. Denne villighed skal komme på prøve ved de ceremonier, der i fremtiden skal finde sted i kommunerne, når ansøgere skriver under på, at de vil være danske statsborgere. Under disse ceremonier vil den lokale borgmester medvirke, og hvis en ansøger for eksempel af religiøse årsager ikke vil give hånd til denne, skal der ikke gives noget statsborgerskab, mener partierne. Ifølge Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, er forslaget udtryk for ”sund fornuft”.

”Det er den måde, man hilser på hinanden på og viser respekt for hinanden i Danmark. Når man møder en repræsentant for det officielle Danmark, skal man optræde respektfuldt. Det indebærer at give hånden. Det er så grundlæggende, at selv de fleste børn kan finde ud af det,” siger han.

I nogle fortolkninger af islam er det ikke tilladt for kvinder og mænd at berøre personer af det andet køn, medmindre det er et familiemedlem. Derfor har mange fortolket forslaget fra de to partier som et angreb på muslimers religionsfrihed. Dermed er der igen opstået en integrationsdebat på baggrund af noget umiddelbart lavpraktisk og hverdagsagtigt som i tilfældet med svinekød i institutioner og kønsopdelt svømning. Og det er et stort og voksende problem, mener Sune Lægaard, lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet.

”Over de seneste år har vi set flere af denne type debatter, der har den funktion, at de appellerer til danske værdier, uanset om det er frikadeller, håndtryk eller noget tredje. Man peger på noget meget konkret og siger så, at dette er en forudsætning for at være dansk. Man opstiller en normativ forestilling om, hvad det vil sige at være dansk, og så siger man, at man er udenfor, hvis man ikke lever op til den forestilling,” siger han.

Ifølge lektoren er disse debatter et udtryk for, at danskhed bruges politisk.

”At tale om danskhed som noget, der handler om, at kvinder og mænd skal give hånd til hinanden, er nyt. Siden 1960’erne er det jo gået i den fuldstændig modsatte retning med uformelle og gerne lidt ubehøvlede omgangsformer som et ideal. Når Dansk Folkeparti og De Konservative pludselig vil insistere på faste former og værne om håndtrykket, er det et udtryk for, at de bruger dette til at postulere eksistensen af en dansk værdi, som de fremstiller som truet af indvandring, så de kan fremstille sig selv som danskhedens beskyttere,” siger han.

Forfatter og sognepræst Sørine Gotfredsen ser dog ingen problemer i, at denne type debatter blivere mere hyppige. Derimod ser hun det som noget positivt og naturligt, at mange af tidens værdidebatter har afsæt i noget konkret og lavpraktisk.

”En ting som et håndtryk, og hvordan vi går klædt, har engang været noget, der i nogles øjne var alt for lavpraktisk og tåbeligt at diskutere. Men over de sidste år er der sket en udvikling, hvor vi mærker, at noget så grundlæggende som de omgangsformer, der ligger dybt i vores kultur, er ved at erodere under os. Disse omgangsformer og normer er med til at holde et samfund og fællesskab sammen, og derfor kan man ikke bare kalde en debat om et håndtryk banal og ligegyldig,” siger hun.

Debatten om håndtryk og den såkaldte burkalov er ifølge Sørine Gotfredsen symbolpolitik. Men modsat de fleste kritikere af for eksempel den såkaldte burkalov, mener hun ikke, at symbolpolitik skal forstås negativt.

”Symbolpolitik har fået et elendigt omdømme. Men i virkeligheden er sympolpolitik et vigtigt redskab. Rygeloven fra 2007 viser for eksempel, hvordan en lov er med til at statuere normer. Den rettede sig naturligvis mod mange i praksis, men den symbolske betydning blev endnu større. Disse debatter om danskhed og omgangsformer er på samme måde et vigtigt redskab til at statuere, hvad samfundets normer er,” siger hun.

Hos Liberal Alliance vil man først tage stilling til De Konservative og Dansk Folkepartis forslag i morgen. Derfor ønskede partiets indfødsretsordfører, Henrik Dahl, i går ikke at give sin mening til kende om det konkrete forslag. Han har dog været en flittig deltager i andre integrationsdebatter, for eksempel den om kønsopdelt svømning i Aarhus. Og ifølge folketingspolitikeren er der ingen tvivl om, hvorfor man ser flere af disse umiddelbart lavpraktiske og banale hverdagsemner blive genstand for principielle debatter:

”Det er jo en debat om islamisering. Det kan jeg næsten ikke forstå, hvorfor du spørger om. Frikadellesagen handler om, hvorvidt danskerne skal forholde sig til halal og haram. Er det fair, at mange danskere kommer i en situation, hvor halal og haram er noget, de skal indrette sig efter? Svømmedebatten handler om, at danskere bliver påtvunget ortodoks islamisk opfattelse af kønnene. Flertallet af befolkningen har ikke bedt om den slags, og derfor bliver det til store og relevante debatter,” siger han.

Oussama El-Saadi, formand for moskéen på Grimhøjvej i Aarhus, er ikke begejstret for forslaget om at gøre håndtryk til en betingelse for statsborgerskab. Han kommer ikke til at anbefale muslimer at give hånd ved de fremtidige statsborgerskabs-ceremonier, hvis det skulle stride imod deres samvittighed.

”Politikerne ødelægger det hele. Man burde fjerne religionsfriheden fra Grundloven, for der findes stort ikke religionsfrihed længere i Danmark. Partierne er i gang med reelt at afskaffe den, først med forbuddet mod burka og niqab og så dette. Jeg synes, at det er meget lavt, at man vil sælge pressede mennesker et statsborgerskab mod, at de går på kompromis med deres tro,” siger han.