Prøv avisen
En hjælpende hånd

Tidlig indsats kan holde unge ude af kriminalitet

En hjælpende hånd fra mentoren kan være et effektivt redskab til at holde unge væk fra kriminalitet. Men indsatsen hjælper først og fremmest de helt unge på 14-15 år, som to år efter mentorforløbet klarer sig bedre end andre unge med samme baggrund. Billedet er taget i Odense-bydelen Vollsmose. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Mentorer i socialt belastede boligområder hjælper de yngste teenagere på ret kurs. Til gengæld er det sværere at hjælpe de unge, når de først er blevet 18 år, viser undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling

Stadig flere udsatte og kriminalitetstruede unge får tildelt en mentor, der følger dem personligt i længere tid. Og en hjælpende hånd fra mentoren kan være et effektivt redskab til at holde unge væk fra kriminalitet. Men indsatsen hjælper først og fremmest de helt unge på 14-15 år, som to år efter mentorforløbet klarer sig bedre end andre unge med samme baggrund. Til gengæld har mentorer sværere ved at rykke de ældste teenagere på 18-19 år, og deres kriminalitet er tilsyneladende ikke påvirket af, om de har en mentor eller ej. For både de yngste og de ældste teenagere i mentorforløb gælder det, at mange har haft en så problematisk skolegang, at mentorindsatsen tilsyneladende ikke rykker ved, om de får en uddannelse eller ej.

Det viser en analyse fra Center for Boligsocial Udvikling, der i en af de første opfølgninger herhjemme har analyseret langtidsvirkningerne af tre mentorindsatser i Vollsmose i Odense, Vejleåparken i Ishøj samt på Nørrebro og i Tingbjerg i København. 366 unge, hvoraf to tredjedele havde anden etnisk baggrund end dansk, deltog i mentorprogrammerne mellem 2010 og 2014. De unge er siden blevet fulgt via de offentlige registre og i en spørgeskemaundersøgelse for at se, om de kommer i uddannelse og arbejde, og om de sigtes for kriminalitet.

”Det ser ud til, at mentorordninger kan være en god metode, hvis man får fat i de unge tidligt. De 14-15-årige er sandsynligvis lettere at påvirke, fordi de endnu ikke har et fastlåst livsmønster. De kan derfor være lettere at hjælpe væk fra kriminaliteten end de 18-19-årige, som indsatsen ikke formår at påvirke i samme omfang,” siger Lasse Kjeldsen, der er chefkonsulent ved Center for Bolig- social Udvikling og har været med til at udarbejde analysen.

Undersøgelsen viser, at godt 6 ud af 10 blandt de, der fik en tidlig mentorindsats, er i uddannelse og beskæf- tigelse og ikke har begået kriminalitet inden for de seneste to år efter indsatsen. Det samme gælder kun en tredjedel af de unge, der fik en mentorindsats, da de var 18-19 år. Lasse Kjeldsen forklarer, at det er afgørende for ordningens succes, at mentoren mødes med den unge på tomandshånd en eller flere gange om ugen over et år eller længere.

Aiman Mustafa El-Zayyat, der har arbejdet med mentorforløb i Vollsmose og i dag er ansat i SSP-arbejdet i Fredericia, har også erfaret, at mentorforløb blandt de yngste teenagere oftere resulterer i, at unge holder sig fra kriminalitet. Han er mentor for omkring 20 unge om året og hjælper blandt andet teenagere, der er blevet pågrebet for butikstyveri eller anden kriminalitet.

”Jo tidligere, vi kan skabe en passende positiv forstyrrelse i de unges liv, jo bedre. Jo, mere man får indlært de dårlige vaner, jo sværere kan de være at give slip på. Men jeg mener ikke, at mentorindsatsen for en ung på 18 år er spildt arbejde. Det afhænger helt af den enkelte unges situation,” siger Aiman Mustafa El-Zayyat.

Chefanalytiker Gunvor Christensen fra Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd, Vive, forklarer, at mentorindsatser ifølge flere undersøgelser først og fremmest gavner de ikke alt for belastede unge.

”Internationale undersøgelser viser, at mentorforløb kan være en effektiv metode både i forhold til at få mennesker i arbejde og unge ud af kriminalitet. Men gode resultater af mentorordningen forudsætter blandt andet, at der er et godt match mellem mentor og den, der modtager mentorindsatsen,” siger Gunvor Christensen.