Prøv avisen

Tidligere finansminister: Der skal lovgives mod grådigheden

Foto: Søren Staal.

MED AFSTEMNING Finanskrisen blev udløst af politikernes accept af grådighed, mener tidligere finansminister Knud Heinesen (S) og efterlyser øget regulering. Så enkelt er det næppe, siger økonomiprofessor

 
 
Det kan godt være, at bank- og vækstpakker er nødvendige, når vi skal afbøde konsekvenserne af finanskrisen. Men skal vi i fremtiden for alvor undgå lignende kriser, er der brug for et større politisk mod til at tøjle den menneskelige grådighed.

LÆS OGSÅ: Vi behøver ikke ligefrem elske kapitalismen

Det er meldingen fra den tidligere socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen, som kritiserer den politiske tøven forud for finanskrisen.

Du kan ikke køre videre med den grad af frihed, der i dag gives til den finansielle sektor. Og derfor skal politikerne tage et medansvar for, at de kørte med på Cepos- og Liberal Alliance-forestillingen om et stadig mere liberaliseret marked som en forudsætning for alles velfærd. Virkeligheden er, at nogle få skummer fløden, mens det meget store flertal betaler regningen, siger Knud Heinesen i et interview i Kristeligt Dagblads serie Vejen ud af krisen.

Knud Heinesen blev som finansminister i 1979 berømt for at sige, at Danmark havde kurs mod afgrunden. Han afviser, at vi i dag er kommet den endnu nærmere, men opfordrer politikerne til at gribe meget konkret ind over for krisen. Blandt andet ved at indføre en skat på finansielle transaktioner samt kræve en større tilbagebetaling fra de finansielle virksomheder, der har fået hjælp via bankpakkerne.

Når man ser, hvordan bankpakkerne har bidraget til de europæiske gældsproblemer, er det oplagt at spørge, om det nu også var nødvendigt med så enorme beløb. Skulle man måske have ladet de mest skrøbelige banker gå til, også til almindelig belæring af systemet?, lyder det fra Knud Heinesen.

I den uafhængige borgerlig-liberale tænketank Cepos er direktør Martin Ågerup uenig i, at grådighed forklarer finanskrisen. Alene af den grund, at grådighed ikke er noget nyt fænomen. At folk har taget store risici de senere år, er der heller ikke noget galt i tværtimod er driftige iværksættere afgørende for vækst. Krisen er snarere kommet, fordi de fleste banker begyndte at løbe i samme retning med samme høje risici:

Det bliver stadig undersøgt, hvorfor det skete, men meget tyder på, at årsagen var for meget politisk indblanding snarere end for lidt. De tungeste forklaringer er formentlig boligboblen i USA, som primært skyldtes et politisk pres for billigere boliger. Og en meget lav rente, som var nationalbankens ansvar. Jeg er stor tilhænger af at undersøge statens rolle i krisen ikke mindst i forbindelse med bankpakkerne. Men jeg forventer, at konklusionen bliver mindre og ikke mere regulering, siger Martin Ågerup.

På Copenhagen Business School i København advarer professor Michael Møller fra Institut for Finansiering mod at udpege enkelte skurke, når kriseregnskabet gøres op. For der er mindst 20 forskellige forklaringer på det, der er sket. Eksempelvis en for løs pengepolitik, en for løs finanspolitik, for indviklede finansielle instrumenter, optionslønninger, boligbobler og det faktum, at banker lånte enorme summer ud trods stor risiko, fordi de vidste, at staten ville redde dem, hvis noget gik galt.

Men om det er for meget eller for lidt regulering, der er den overordnede synder, skal man være meget fast i mælet for at afgøre, siger han. For krisen er jo opstået overalt i lande med meget forskellige regeringer og finansielle systemer.

LÆS OGSÅ: Den bedste af alle verdener

Det eneste, vi kan konkludere lige nu, er, at verden er usikker og forvirringen stor. Selv i bagklogskabens lys er det vanskeligt at afgøre, hvad der er sket. Og det gør det selvsagt endnu sværere i forklogskabens lys at bestemme, hvilke løsninger der er de rigtige, siger Michael Møller.